Efter produktion af hjemmelavet, sukkerfri nutella, spekulerer jeg på, om jeg ikke er faretruende tæt på spelt-segmentet.
Og så tænker jeg, om det ikke er rimelig meget lettere at være spelt-mor uden børn. Det er jo trods alt lidt tidskrævende at lave ting selv, og jeg er da ikke sikker på, at jeg var kommet igennem søndagens nutella process, hvis der havde været et par børn omkring mig der skulle mades og snakkes med osv.
tirsdag den 5. februar 2013
mandag den 4. februar 2013
Hjemmelavet sukkerfri Nutella
I jagten på et slankt og ungdommeligt ydre forsøgte jeg i lørdags at opdrive Chiafrø (hvordan kan man ikke forsøge at opdrive chiafrø, efter at have læst hvad Anette Kristine Poulsen skriver om dem på Beautyspace.dk?!) og Cavalier hasselnøddepålæg. Jeg var lidt overrasket over, hvor meget Chiafrøene kostede (men ok, det var mindre end de fleste anti-rynkecremer) og Cavalier'en var udsolgt alle steder
Når det er vigtigt for mig at have Cavalier'en i huset, så er det fordi den smager virkelig godt og ikke mindst på stenalderbrød i stedet for slik og kager.
I Urtehuset på Gl Kongevej foreslog de, at jeg jo kunne lave min egen choco-hazelnut spread og evt søde den med dadler. Det var overhovedet ikke faldet mig ind, at det nemmeste (hvis man nu er meget stor tilhænger af sukkerfri nutella) måske i virkeligheden bare er at lave det selv, frem for at skulle være afhængig af alle mulige og umulige indkøbere hos supermarkeder og i helsebutikker.
Jeg læste lidt forskellige opskrifter på nettet på sugar free chocolate hazelnut spread, bla denne som jeg har modificeret lidt.
Jeg tog 200 g hasselnødder og ristede i ovnen til jeg kunne pille skallerne af. Herefter blendede jeg nødderne i en kaffekværn helt fint. Hasselnøddemelet blev blandet med 4-5 tsk fulde usødet kakaopulver, et par tsk fulde vanilie, lidt fint salt. Jeg puttede meget lidt i ad gangen og smagte til jævnligt. Jeg sødede med flydende hermesetas. For at få den rette konsistens hældte jeg noget valnøddeolie jeg havde i skabet i (måske 2 spske - måske lidt mere) og fulgte op med solsikkeolie.
Der var tre ting jeg blev lidt overrasket over i processen: 1. hvor meget olie der faktisk skulle i for at få den rette konsistens 2. hvor vigtigt det var, at der kom salt i 3. hvor GODT det smagte.
Jeg har sat min hjemmelavede nutella i køleskabet og har ikke tænkt mig at spekulere så meget over holdbarhed - regner med, at det er spist laaaang tid før det holder op med at holde sig!
Når det er vigtigt for mig at have Cavalier'en i huset, så er det fordi den smager virkelig godt og ikke mindst på stenalderbrød i stedet for slik og kager.
I Urtehuset på Gl Kongevej foreslog de, at jeg jo kunne lave min egen choco-hazelnut spread og evt søde den med dadler. Det var overhovedet ikke faldet mig ind, at det nemmeste (hvis man nu er meget stor tilhænger af sukkerfri nutella) måske i virkeligheden bare er at lave det selv, frem for at skulle være afhængig af alle mulige og umulige indkøbere hos supermarkeder og i helsebutikker.
Jeg læste lidt forskellige opskrifter på nettet på sugar free chocolate hazelnut spread, bla denne som jeg har modificeret lidt.
Jeg tog 200 g hasselnødder og ristede i ovnen til jeg kunne pille skallerne af. Herefter blendede jeg nødderne i en kaffekværn helt fint. Hasselnøddemelet blev blandet med 4-5 tsk fulde usødet kakaopulver, et par tsk fulde vanilie, lidt fint salt. Jeg puttede meget lidt i ad gangen og smagte til jævnligt. Jeg sødede med flydende hermesetas. For at få den rette konsistens hældte jeg noget valnøddeolie jeg havde i skabet i (måske 2 spske - måske lidt mere) og fulgte op med solsikkeolie.
Der var tre ting jeg blev lidt overrasket over i processen: 1. hvor meget olie der faktisk skulle i for at få den rette konsistens 2. hvor vigtigt det var, at der kom salt i 3. hvor GODT det smagte.
Jeg har sat min hjemmelavede nutella i køleskabet og har ikke tænkt mig at spekulere så meget over holdbarhed - regner med, at det er spist laaaang tid før det holder op med at holde sig!
søndag den 3. februar 2013
Tidlig bekymring
Jeg fik jo lagt en blastocyst op i fredags, så jeg synes allerede det er længe jeg har gået og ruget. Derfor begyndte jeg også i dag at blive lidt nervøs over, at jeg faktisk ikke føler mig særligt underligt tilpas. Ja, jeg er ret træt i det, men det er vist de der progesteron stikpiller. Men jeg har ikke kvalme eller føler niv eller andre ting i maven. Føler mig egentlig bare som en lidt mere magelig version af mig selv. (min seng er VIRKELIG dejlig at ligge i for tiden!)
Så jeg begyndte at søge på, hvilke hormoner der ellers er på spil (ud over den progesteron jeg får tilført kunstigt), hvis man er gravid. Jeg antager, at det er det hormon der hedder hCG (Humant choriongonadotropin) der giver kvalme og den slags.
Det fremgår egentlig ikke særlig tydeligt på nettet, men det er vist ret normalt, at hCG niveauet (også selvom man skulle vise sig at være gravid) er så lavt på nuværende tidspunkt af processen, at man ikke mærker noget til det. Et reality check med min kæreste mindede mig også om, at hvis processen her havde været 100% naturlig, så havde jeg nok heller ikke kunne mærke noget på nuværende tidspunkt
Bekymringen er dermed afblæst
Så jeg begyndte at søge på, hvilke hormoner der ellers er på spil (ud over den progesteron jeg får tilført kunstigt), hvis man er gravid. Jeg antager, at det er det hormon der hedder hCG (Humant choriongonadotropin) der giver kvalme og den slags.
Det fremgår egentlig ikke særlig tydeligt på nettet, men det er vist ret normalt, at hCG niveauet (også selvom man skulle vise sig at være gravid) er så lavt på nuværende tidspunkt af processen, at man ikke mærker noget til det. Et reality check med min kæreste mindede mig også om, at hvis processen her havde været 100% naturlig, så havde jeg nok heller ikke kunne mærke noget på nuværende tidspunkt
Bekymringen er dermed afblæst
Blastocyst growing
Før jeg var til informationsmøde om reagensglasbehandling havde jeg simpelthen ikke fattet al den snak om "gode æg" og "ikke så gode æg". Jeg tænkte, at et befrugtet æg vel var et befrugtet æg, og hvor mange nuancer kunne der lige være af det?
Men på informationsmødet gik det op for mig, at der kan være lidt grums i ægget ud over cellerne, og det er åbenbart ikke så godt (heraf de ikke så gode æg)
Jeg synes faktisk ikke, det er SÅ nemt at finde virkelig brugbar information på nettet om ægdeling. Jeg ville gerne finde nogle billeder, så jeg kunne vise feks mine forældre hvad de her ting handler om (næsten hver gang jeg taler med min far om det her behandling refererer han til en vittighed han engang har hørt om, hvordan rummænd laver børn, så det er nok liiiiidt fjernt for ham) så det kan blive lidt mere håndgribeligt og forståeligt for dem.
Jeg har dog fundet det her time lapse af processen fra et befrugtet æg deler sig første gang til det er blevet en blastocyst.
lørdag den 2. februar 2013
Progesteron stikpiller
Downsides ved progesteron i form af stikpiller (er der nogen som helst upsides?): Det er klamt. Og hvad jeg ikke lige havde fået at vide er, at man så at sige ”leaker” lidt.
Jeg kørte i onsdags med tog fra København til Odense, da jeg fandt ud af, at jeg havde leaket lidt mere end jeg lige havde regnet med OG ved siden af mit trusseindlæg (helt tørt modsat resten af trussen) men ned i mine sorte bukser. På en eller anden måde bare ikke særlig fedt at vide, at man skulle stå foran 50 mennesker og forklare dem noget vigtigt – samtidig med at man måske havde en hvid plet foran på bukserne.
Situationen blev heldigvis reddet på Banegårdens toilet. Og fremadrettet bruger jeg rigtige bind frem for trusseindlæg.
Jeg kørte i onsdags med tog fra København til Odense, da jeg fandt ud af, at jeg havde leaket lidt mere end jeg lige havde regnet med OG ved siden af mit trusseindlæg (helt tørt modsat resten af trussen) men ned i mine sorte bukser. På en eller anden måde bare ikke særlig fedt at vide, at man skulle stå foran 50 mennesker og forklare dem noget vigtigt – samtidig med at man måske havde en hvid plet foran på bukserne.
Situationen blev heldigvis reddet på Banegårdens toilet. Og fremadrettet bruger jeg rigtige bind frem for trusseindlæg.
fredag den 1. februar 2013
Oplægning
Efter vi havde ringet til hospitalet og hørt til vores lille blastocyst, fik vi en tid og jeg var på hospitalet til ægoplægning omkring middag
Jeg synes ikke ligefrem det er nogen fest med den her behandling, men oplægningen var faktisk rimelig hurtigt overstået.
Nu er jeg på lægeordineret fastelavnsbollespisning og serier på sofaen resten af dagen (og jeg tør næsten ikke bevæge mig. Min kæreste foreslog, at man kunne hænge mig op ved fødderne som en anden James Bond skurk de næste par dage, men jeg tror, vi prøver at klare os med fastelavnsboller og sofa)
Jeg synes ikke ligefrem det er nogen fest med den her behandling, men oplægningen var faktisk rimelig hurtigt overstået.
Nu er jeg på lægeordineret fastelavnsbollespisning og serier på sofaen resten af dagen (og jeg tør næsten ikke bevæge mig. Min kæreste foreslog, at man kunne hænge mig op ved fødderne som en anden James Bond skurk de næste par dage, men jeg tror, vi prøver at klare os med fastelavnsboller og sofa)
Blastocyst!
Jeg havde lidt den forestilling, at hvis æggene klarede sig gennem 1. befrugtning og 2. ægdeling, så var man rimelig sikker på, at de nok skulle klare sig. Men sådan er det åbenbart langt fra.
Vi ringede til hospitalet i morges som vi skulle, og af vores to befrugtede, delte æg, var det ene nu en blastocyst. (Muligvis er den korrekte, tekniske term "Morula", men på hospitalet kaldte de det en blastocyst)
Under normale omstændigheder ville de kun dyrke æggene til 5. dagen, hvis der var mindst 5 befrugtede æg og når de dyrkede vores æg så længe, så er det kun pga det forsøg vi deltager i. Jeg tror selv, at de på hospitalet var lidt overraskede over, at der ud af vores sølle to befrugtede æg kom en blastocyst.
Hvis vi nu ikke havde været i det her forsøg, så ville de have lagt vores to befrugtede, delte æg op i tirsdags, og så ville vi i princippet have en dobbelt så stor chance for at blive gravide eller i princippet kunne få tvillinger. Men i virkeligheden ville det ene æg vel også være gået til i livmoderen og så havde det bare lige varet lidt længere før man havde fundet ud af, at det var gået til? Eller er der bedre overlevelseschancer i livmoderen?
Det er lidt underligt med det her fertilitet. der er altid kun to udgange af en situation: Liv eller død. Enten dør ægget eller også lever det. Men at det lever er ikke en garanti for, at det bliver til noget.
Jeg har meget ofte en fornemmelse af - med det her fertilitet - at det er lidt trial and error. Man kører derud af med nogle processer men man ved i bund og grund ikke hvorfor de virker eller (og det er måske vigtigst af alt) hvornår de virker
I princippet skal det jo gå voldsomt ned ad bakke med en kvindes fertilitet efter hun er fyldt 35-36 år. Min veninde har vel prøvet at blive gravid ved hjælp af ICSI (fordi hendes kæreste har en meget dårlig sædkvalitet) siden hun var 34. Hun har gradvist produceret flere og flere æg, og der er flere og flere der er blevet befrugtet og har delt sig, men hun blev altså ikke gravid selvom hun var igennem mange behandlingsforsøg.
I løbet af sommeren gik hun og kæresten og overvejede hvad de så skulle og i efteråret var hendes menstruation pludselig forsinket. Men det kunne jo ikke passe...kunne det vel? 12 graviditetstests (de var på tilbud i Matas for 3 stk, så hun fik overbevist sig selv om, at det sikkert var fordi de var defekte, at Matas solgte dem billigt) senere kunne hun konstatere, at hun var gravid. Og der var hjertelyd og nakkefoldsscanningen gik fint og alt ser fint ud.
Efter den historie blev jeg meget skeptisk overfor videnskaben. De hjælper helt sikkert på processen, men jeg tror ikke, de ved en skid!
Vi ringede til hospitalet i morges som vi skulle, og af vores to befrugtede, delte æg, var det ene nu en blastocyst. (Muligvis er den korrekte, tekniske term "Morula", men på hospitalet kaldte de det en blastocyst)
Hvis vi nu ikke havde været i det her forsøg, så ville de have lagt vores to befrugtede, delte æg op i tirsdags, og så ville vi i princippet have en dobbelt så stor chance for at blive gravide eller i princippet kunne få tvillinger. Men i virkeligheden ville det ene æg vel også være gået til i livmoderen og så havde det bare lige varet lidt længere før man havde fundet ud af, at det var gået til? Eller er der bedre overlevelseschancer i livmoderen?
Det er lidt underligt med det her fertilitet. der er altid kun to udgange af en situation: Liv eller død. Enten dør ægget eller også lever det. Men at det lever er ikke en garanti for, at det bliver til noget.
Jeg har meget ofte en fornemmelse af - med det her fertilitet - at det er lidt trial and error. Man kører derud af med nogle processer men man ved i bund og grund ikke hvorfor de virker eller (og det er måske vigtigst af alt) hvornår de virker
I princippet skal det jo gå voldsomt ned ad bakke med en kvindes fertilitet efter hun er fyldt 35-36 år. Min veninde har vel prøvet at blive gravid ved hjælp af ICSI (fordi hendes kæreste har en meget dårlig sædkvalitet) siden hun var 34. Hun har gradvist produceret flere og flere æg, og der er flere og flere der er blevet befrugtet og har delt sig, men hun blev altså ikke gravid selvom hun var igennem mange behandlingsforsøg.
I løbet af sommeren gik hun og kæresten og overvejede hvad de så skulle og i efteråret var hendes menstruation pludselig forsinket. Men det kunne jo ikke passe...kunne det vel? 12 graviditetstests (de var på tilbud i Matas for 3 stk, så hun fik overbevist sig selv om, at det sikkert var fordi de var defekte, at Matas solgte dem billigt) senere kunne hun konstatere, at hun var gravid. Og der var hjertelyd og nakkefoldsscanningen gik fint og alt ser fint ud.
Efter den historie blev jeg meget skeptisk overfor videnskaben. De hjælper helt sikkert på processen, men jeg tror ikke, de ved en skid!
Abonner på:
Opslag (Atom)