tirsdag den 16. april 2013

Micro Management

Jeg har fået taget æg ud i dag. Sølle to æg blev det til trods 8-9 follikler. Efterfølgende spurgte jeg til, om de få æg skyldtes, at der simpelthen ikke var flere æg i folliklerne. Det mente lægen ikke, men de havde nok bare ikke været modne, og så kunne de ikke skylles ud.

Den manglende modenhed kom ikke supermeget bag på mig, da jeg sidste gang fik at vide, at det kunne være årsagen til, at kun 2 af 4 æg var blevet befrugtet. Og det var netop også derfor jeg til første scanning spurgte, om der var noget man kunne gøre for at undgå umodne æg, så jeg fik en recept på Pregnyl i stedet for Ovitrelle (som man ellers åbenbart normalt giver)

Til anden scanning spurgte jeg også indtil om man kunne vente lidt med ægudtagningen for at sikre, at æggene var modne, men det kunne man åbenbart ikke.

Og herefter kørte det hele lidt i hegnet og gør, at jeg fremover vil micro manage min behandling, dvs dobbelttjekke alt, stille spørgsmålstegn ved alt og ikke bare tage for givet, at jeg får den behandling der er mest optimal for mig.

Efter anden scanning havde jeg ikke ægløsningspræparat eller recept med, så jeg tænkte ikke nærmere over det, da jeg blev instrueret i at bruge Ovitrelle. Da jeg kom hjem og sammenlignede min recept med ægløsningsbrochuren, opdagede jeg, at jeg havde en recept på Pregnyl og burde have fået udleveret sprøjter og kanyler. Dagen efter havde jeg en vask veninde på besøg som selv har været i behandling mange gange, og hun opdagede, at jeg kun havde fået en halv dosis (5000 enheder) udleveret på apoteket. Så der gik lige lidt tid med at få indhentet alle de ting jeg skulle bruge.

Men jeg fik aldrig nogen instruktion i at bruge Pregnyl, hvilket ikke er rocket science-vanskeligt, men det er bare RET så vigtigt, at man ikke gør noget galt. Jeg fjumsede rundt med de forskellige flasker og kanyler og spildte noget af det, men måtte bare krydse fingre for, at jeg havde fået til strækkeligt med medicin. På hospitalet tog de det meget roligt. Jeg havde nok fået det, jeg skulle.

Efter jeg i dag fik taget æg ud, har jeg læst på nettet, at man muligvis kan få flere modne æg frem ved at  tage ægløsningssprøjten allerede 40 timer før ægudtagning. Jeg tog min ægløsningssprøjte 35 timer før ægudtagning. Hvorfor er det ikke blevet foreslået mig? Og hvorfor har de ikke bedre styr på, hvilke recepter folk får og hvilken instruktion de får?

Jeg har en fornemmelse af, at det her forsøg er mere eller mindre gået i vasken og jeg er lidt sur over det, fordi jeg har en fornemmelse af, at det måske kunne være gået anderledes. Eller der er i hvert fald der kunne være gået bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar