Jeg har fået taget æg ud i dag. Sølle to æg blev det til trods 8-9 follikler. Efterfølgende spurgte jeg til, om de få æg skyldtes, at der simpelthen ikke var flere æg i folliklerne. Det mente lægen ikke, men de havde nok bare ikke været modne, og så kunne de ikke skylles ud.
Den manglende modenhed kom ikke supermeget bag på mig, da jeg sidste gang fik at vide, at det kunne være årsagen til, at kun 2 af 4 æg var blevet befrugtet. Og det var netop også derfor jeg til første scanning spurgte, om der var noget man kunne gøre for at undgå umodne æg, så jeg fik en recept på Pregnyl i stedet for Ovitrelle (som man ellers åbenbart normalt giver)
Til anden scanning spurgte jeg også indtil om man kunne vente lidt med ægudtagningen for at sikre, at æggene var modne, men det kunne man åbenbart ikke.
Og herefter kørte det hele lidt i hegnet og gør, at jeg fremover vil micro manage min behandling, dvs dobbelttjekke alt, stille spørgsmålstegn ved alt og ikke bare tage for givet, at jeg får den behandling der er mest optimal for mig.
Efter anden scanning havde jeg ikke ægløsningspræparat eller recept med, så jeg tænkte ikke nærmere over det, da jeg blev instrueret i at bruge Ovitrelle. Da jeg kom hjem og sammenlignede min recept med ægløsningsbrochuren, opdagede jeg, at jeg havde en recept på Pregnyl og burde have fået udleveret sprøjter og kanyler. Dagen efter havde jeg en vask veninde på besøg som selv har været i behandling mange gange, og hun opdagede, at jeg kun havde fået en halv dosis (5000 enheder) udleveret på apoteket. Så der gik lige lidt tid med at få indhentet alle de ting jeg skulle bruge.
Men jeg fik aldrig nogen instruktion i at bruge Pregnyl, hvilket ikke er rocket science-vanskeligt, men det er bare RET så vigtigt, at man ikke gør noget galt. Jeg fjumsede rundt med de forskellige flasker og kanyler og spildte noget af det, men måtte bare krydse fingre for, at jeg havde fået til strækkeligt med medicin. På hospitalet tog de det meget roligt. Jeg havde nok fået det, jeg skulle.
Efter jeg i dag fik taget æg ud, har jeg læst på nettet, at man muligvis kan få flere modne æg frem ved at tage ægløsningssprøjten allerede 40 timer før ægudtagning. Jeg tog min ægløsningssprøjte 35 timer før ægudtagning. Hvorfor er det ikke blevet foreslået mig? Og hvorfor har de ikke bedre styr på, hvilke recepter folk får og hvilken instruktion de får?
Jeg har en fornemmelse af, at det her forsøg er mere eller mindre gået i vasken og jeg er lidt sur over det, fordi jeg har en fornemmelse af, at det måske kunne være gået anderledes. Eller der er i hvert fald der kunne være gået bedre.
tirsdag den 16. april 2013
onsdag den 10. april 2013
Følelser i procent
En stor del af det her behandlingsforløb handler om skyld. Fra hospitalets side er der meget få ting man ikke må, men når man kigger bredere end det (feks på internettet), er listen over forbudte ting næsten uendelig. Det betyder også, at listen over skyld-fremkaldende handlinger næsten er uendelig.
Omkring de dage, hvor jeg skal have lagt æg op næste gang, er jeg blevet inviteret til en weekendtur. Om jeg tager med på den tur eller ej (forudsat at det kan lade sig gøre i forhold til hospitalsbesøg) har sikkert ingen betydning for, om jeg bliver gravid eller ej. Problemet er bare, at hvis jeg tager med på den tur og det ikke lykkes denne gang, så er der bare lagt op til den hel store skyld-fest
De følelser en behandling består af fordeler sig – for mit vedkommende – således:
- Skyld: 45%
- Frygt for aldrig at få et barn: 5%
- Følelse af utilstrækkelighed: 50%
mandag den 18. marts 2013
Økologi
Jeg er sådan en der altid har syntes, at økologi var lidt lige som kejserens nye klæ'r: Man betaler meget mere for nogle varer som ikke ser ud af mere og som er mindre forarbejdet. Helt ærligt, så har det i høj grad virket som et marketing-stunt på mig.
Paradoksalt nok, kan man sige, er jeg lidt fødevareforskrækket i forhold til forarbejdede fødevarer (især dem med kød i. Ad! Færdiglavede frikadeller og bolognaise og hønsesalat) Det er forekommet mig, at man ikke kunne være sikker på kvaliteten af råvarerne der blev puttet i de forarbejdede fødevarer - og det har hele denne her hestekødsskandale jo også demoinstreret.
Så hvorfor er det, at jeg stoler på ikke-økologiske råvarer men ikke på forarbejdede fødevarer? Jeg ved det ikke.
Min veninde som har været i fertilitetsbehandling fortalte mig, at hende og hendes mand droppede alkohol, begyndte at dyrke mere motion og skiftede til økologiske råvarer i forbindelse med behandling. Det er ikke til at sige, om deres livsstilsændringer er årsagen til, at de blev gravide, men det blev de i hvert fald.
Min venindes historie sammenholdt med hestekøsskandalen har betydet, at jeg er begyndt at spise mere økologisk. Især når det gælder kød, æg, mælkeprodukter, men også så vidt det er muligt mht frugt og grønsager.
Paradoksalt nok, kan man sige, er jeg lidt fødevareforskrækket i forhold til forarbejdede fødevarer (især dem med kød i. Ad! Færdiglavede frikadeller og bolognaise og hønsesalat) Det er forekommet mig, at man ikke kunne være sikker på kvaliteten af råvarerne der blev puttet i de forarbejdede fødevarer - og det har hele denne her hestekødsskandale jo også demoinstreret.
Så hvorfor er det, at jeg stoler på ikke-økologiske råvarer men ikke på forarbejdede fødevarer? Jeg ved det ikke.
Min veninde som har været i fertilitetsbehandling fortalte mig, at hende og hendes mand droppede alkohol, begyndte at dyrke mere motion og skiftede til økologiske råvarer i forbindelse med behandling. Det er ikke til at sige, om deres livsstilsændringer er årsagen til, at de blev gravide, men det blev de i hvert fald.
Min venindes historie sammenholdt med hestekøsskandalen har betydet, at jeg er begyndt at spise mere økologisk. Især når det gælder kød, æg, mælkeprodukter, men også så vidt det er muligt mht frugt og grønsager.
lørdag den 16. marts 2013
Nå
Så gik der lige en uge
- Fik jeg trænet de der øvelser fra Annes Bechs bog? Næ
- Fik jeg så i det mindste spinnet lidt? Nej. Åbenbart var lørdagsspinning i Fitnessdk på Falkoner så klamt afskrækkende, at jeg ikke havde mod på mere spinning (heller ikke andre steder der er knapt så ulækre og uudluftede) Shame on you Fitnessdk Falkoner!
- Fik jeg holdt mig fra slik? Ikke rigtig. Holdt mig til chokolade, men desværre ikke kun den på mere end 85%
- Fik jeg drukket de der 3 l vand om dagen? Øhm...det tror jeg ikke. Gjorde mig ikke umage med at komme til det, så det har jeg nok ikke gjort.
- Overholdt jeg sengetiderne på kl 22? Kan du stave til slet ikke på nogen måde?
- Men jeg drak da i hvert fald ikke alkohol, vel? Tjooeh, et par glas vin hist og pist gjorde jeg da
- Og de forskellige vitaminpiller der skulle gøre mig slankere, smukkere og mere fertil? De fleste dage fik jeg da spist dem. Men ikke alle
fredag den 8. marts 2013
Frokost og aftensmad
I Anne Bechs' gudindebog skriver hun, at hvis man er træt og småsulten om aftenen, så kan man med fordel prøve at spise sit hovedmåltid til middag i stedet for om aftenen. Det gjorde jeg faktisk også før jeg fik min kæreste (og da var jeg også rimelig meget tyndere end jeg er i dag)
Jeg har forsøgt mig med det de sidste par dage kombineret med en snack af skyr og bær om eftermiddagen. Det betyder faktisk, at jeg ikke er specielt sulten om aftenen OG at jeg taber mig (på trods af, at jeg har mens og i den forbindelse plejer at tage på). Yay! så det fortsætter jeg med (og håber på, at det ikke bare er en tilfældighed der intet har at gøre med mine handlinger
Jeg har forsøgt mig med det de sidste par dage kombineret med en snack af skyr og bær om eftermiddagen. Det betyder faktisk, at jeg ikke er specielt sulten om aftenen OG at jeg taber mig (på trods af, at jeg har mens og i den forbindelse plejer at tage på). Yay! så det fortsætter jeg med (og håber på, at det ikke bare er en tilfældighed der intet har at gøre med mine handlinger
torsdag den 7. marts 2013
Slik som afførende middel
OK, lidt klamt, men here goes.
Jeg synes, jeg kan observere noget lidt underligt ved min krop. Når jeg laver fuldt slik-stop, siger min mave også stop. Der sker det, at jeg ikke kommer på toilettet og føler mig oppustet og heller ikke taber mig. Hvis jeg så spiser en lille bitte vingummi eller noget, SÅ kommer der gang i maven. Jeg tænker, at det sikkert er et tegn på virkelig stor usundhed, hvis ens mave kun kan fungere, hvis man spiser lidt sukker-proppet, industrielt fremstillet kunstfoder.
Heldigvis ser det ud til, at det går over med tiden. Og især nogle af øvelserne i Anne Bechs ”Gudindebog” sætter gang i maven. Især den der hedder ”Knæ-træk” som går ud på at stå med armene over hovedet og så trække modsatte arm og ben mod hinanden i et minuts tid.
On a different note: hvor er blue cheese dressing lavet på skyr og lidt mayo dog en undervurderet ting!
Jeg synes, jeg kan observere noget lidt underligt ved min krop. Når jeg laver fuldt slik-stop, siger min mave også stop. Der sker det, at jeg ikke kommer på toilettet og føler mig oppustet og heller ikke taber mig. Hvis jeg så spiser en lille bitte vingummi eller noget, SÅ kommer der gang i maven. Jeg tænker, at det sikkert er et tegn på virkelig stor usundhed, hvis ens mave kun kan fungere, hvis man spiser lidt sukker-proppet, industrielt fremstillet kunstfoder.
Heldigvis ser det ud til, at det går over med tiden. Og især nogle af øvelserne i Anne Bechs ”Gudindebog” sætter gang i maven. Især den der hedder ”Knæ-træk” som går ud på at stå med armene over hovedet og så trække modsatte arm og ben mod hinanden i et minuts tid.
On a different note: hvor er blue cheese dressing lavet på skyr og lidt mayo dog en undervurderet ting!
mandag den 4. marts 2013
Bacon-trang
Der kunne teoretisk set godt være en mulighed for, at jeg var blevet gravid på den naturlige måde (men jeg tror ikke rigtig på det. Jeg har overbevist mig selv om, vi er sådan nogle typer der er nødt til at blive behandlet i stort high-tech setup for at kunne blive gravide), så jeg lader naturligvis være med at drikke alkohol osv.
Men der er ingen tegn på graviditet. Ikke med mindre man regner med bacon-trang. Jeg fik en fantastisk lyst til bacon i går og konkluderede, at hvis bare det var økologisk bacon, så var det nok ok i forhold til gudinde-kuren (og lige i den forbindelse var jeg overrasket over 1. at det var så svært at få fat i økologisk bacon (spiser økomennesker ikke bacon?) og 2. at øko-bacon jo har en helt anden farve end almindelig bacon (hvilket nok er det der med tilsætning af nitrit, hvilket jeg i øvrigt aldrig har forstået. Jeg vil da hellere have brunligt svinekød end pinkt))
Stærk trang til bestemte fødevarer kan jo være et tegn på graviditet, men jeg synes nu ikke bacon-craving er så meget out of character for mig, at jeg tror, det kan være tegn på det ene eller det andet.
Men der er ingen tegn på graviditet. Ikke med mindre man regner med bacon-trang. Jeg fik en fantastisk lyst til bacon i går og konkluderede, at hvis bare det var økologisk bacon, så var det nok ok i forhold til gudinde-kuren (og lige i den forbindelse var jeg overrasket over 1. at det var så svært at få fat i økologisk bacon (spiser økomennesker ikke bacon?) og 2. at øko-bacon jo har en helt anden farve end almindelig bacon (hvilket nok er det der med tilsætning af nitrit, hvilket jeg i øvrigt aldrig har forstået. Jeg vil da hellere have brunligt svinekød end pinkt))
Stærk trang til bestemte fødevarer kan jo være et tegn på graviditet, men jeg synes nu ikke bacon-craving er så meget out of character for mig, at jeg tror, det kan være tegn på det ene eller det andet.
søndag den 3. marts 2013
Bending the rules
Efter gudindeforedraget i onsdags og efter at have læst Anne Bechs bog, var jeg helt klar på at leve mit liv efter gudindeforeskrifterne.
Problemet er bare, at jeg kan mærke, at jeg allerede er begyndt at bøje reglerne. Feks starter den fysiske del af programmet først i morgen. Dvs jeg har ikke lavet nogen (som i nogen!) af de øvelser man skal for at blive en gudinde men ok, jeg har været til spinning 3 gange i denne uge (og så snakker vi ikke om, at der ikke blev talt så pænt om spinning til foredraget)
Jeg var til stor fest i går aftes og spiste dydigt ikke-kylhydratmad både til forret og hovedret og da man til desserten kunne vælge mellem ost og to virkligt lækre kager, gik jeg efter osten. Men senere var det åbenbart ok at spise chips. For det var jo fest.
Ifølge Anne Bechs bog må man godt spise chokolade - men kun hvis den er over 82% (eller var det 85? eller 80?) I hvert fald var den ikke 72% selvom Netto har en meget lækker chokolade med nougat på 72%. Og den er da slet ikke nede på 55%. Ja, med skam må jeg melde, at chokolade-regelen er blevet bøjet meget over weekenden.
En sengetid der hed kl 22 har været svær at overholde. Lørdag aften blev klokken nærmere 4 end 22.
Nå. Men. I morgen er der atter en dag. Og jeg har lavet en såkaldt "panik-skyr" til at medbringe på arbejdet i stedet for små fine broccolibuketter jeg forsøgte mig med i sidste uge. Panik-skyren blev introduceret på foredraget og er skyr med bær (i mit tilfælde økologiske rabarber kogt ind med lidt vanilie) og lidt mandelkrymmel. Det smager faktisk godt, men man bliver lidt tør i munden af at spise det.
Problemet er bare, at jeg kan mærke, at jeg allerede er begyndt at bøje reglerne. Feks starter den fysiske del af programmet først i morgen. Dvs jeg har ikke lavet nogen (som i nogen!) af de øvelser man skal for at blive en gudinde men ok, jeg har været til spinning 3 gange i denne uge (og så snakker vi ikke om, at der ikke blev talt så pænt om spinning til foredraget)
Jeg var til stor fest i går aftes og spiste dydigt ikke-kylhydratmad både til forret og hovedret og da man til desserten kunne vælge mellem ost og to virkligt lækre kager, gik jeg efter osten. Men senere var det åbenbart ok at spise chips. For det var jo fest.
Ifølge Anne Bechs bog må man godt spise chokolade - men kun hvis den er over 82% (eller var det 85? eller 80?) I hvert fald var den ikke 72% selvom Netto har en meget lækker chokolade med nougat på 72%. Og den er da slet ikke nede på 55%. Ja, med skam må jeg melde, at chokolade-regelen er blevet bøjet meget over weekenden.
En sengetid der hed kl 22 har været svær at overholde. Lørdag aften blev klokken nærmere 4 end 22.
Nå. Men. I morgen er der atter en dag. Og jeg har lavet en såkaldt "panik-skyr" til at medbringe på arbejdet i stedet for små fine broccolibuketter jeg forsøgte mig med i sidste uge. Panik-skyren blev introduceret på foredraget og er skyr med bær (i mit tilfælde økologiske rabarber kogt ind med lidt vanilie) og lidt mandelkrymmel. Det smager faktisk godt, men man bliver lidt tør i munden af at spise det.
fredag den 1. marts 2013
Camilla Martins fif
Selvom man er professionel sportsudøver elsker man nok ikke at træne hver evigeneste gang. Eksempelvis har jeg hørt, at badmintonspilleren Camilla Martin havde et trick overfor sig selv for at tage sig sammen til at løbe. (Og det burde være rimelig nemt for os ikke-professionelle at kopiere)
Hun har en aftale med sig selv når hun har planlagt, at hun skal løbe. Den går ud på, at hun SKAL iføre sig sportstøj og løbesko og gå ned på gaden. Når hun er kommet derned, så må hun godt beslutte sig for, at hun ikke skal løbe. Men det sker sjældent (i hvert fald for Camilla Martin)
Hun har en aftale med sig selv når hun har planlagt, at hun skal løbe. Den går ud på, at hun SKAL iføre sig sportstøj og løbesko og gå ned på gaden. Når hun er kommet derned, så må hun godt beslutte sig for, at hun ikke skal løbe. Men det sker sjældent (i hvert fald for Camilla Martin)
Pausetanker
Vi starter først i behandlingen igen til april og i dag tænkte jeg på, hvor rart det egentlig er ikke at være i behandling.
Jeg kører stadig rutinen med ikke at drikke alkohol og holde mig fra kulhydrater + dyrke motion, men det er simpelthen så rart ikke hele tiden at spekulere over, om jeg nu gør noget der sætter fertilitet og potentielt kommende barn i fare. Og det er virkelig rart ikke at skulle tage forskellige former for medicin. (Ja, se her, hvad man slipper for ved ikke at være i behandling)
Hvis det ikke var fordi jeg kunne mærke at jeg var misundelig på gravide kvinder, så ville jeg nok seriøst overveje, om det her behandlingscirkus virkelig er besværet værd
Jeg kører stadig rutinen med ikke at drikke alkohol og holde mig fra kulhydrater + dyrke motion, men det er simpelthen så rart ikke hele tiden at spekulere over, om jeg nu gør noget der sætter fertilitet og potentielt kommende barn i fare. Og det er virkelig rart ikke at skulle tage forskellige former for medicin. (Ja, se her, hvad man slipper for ved ikke at være i behandling)
Hvis det ikke var fordi jeg kunne mærke at jeg var misundelig på gravide kvinder, så ville jeg nok seriøst overveje, om det her behandlingscirkus virkelig er besværet værd
torsdag den 28. februar 2013
Gudindekroppen
Jeg opdagede pludselig et foredrag med Anne Bech til 200 kr. Det syntes jeg var ok rimeligt for at få en gudindekrop, så det var jeg til i går aftes.
Nogle af tingene der blev sagt til foredraget var jeg godt klar over (så som at man skal spise morgenmad og at man skal holde sig fra de hurtige kulhydrater) men der var også nye og gode fifs feks:
Nogle af tingene der blev sagt til foredraget var jeg godt klar over (så som at man skal spise morgenmad og at man skal holde sig fra de hurtige kulhydrater) men der var også nye og gode fifs feks:
- Start dagen med et glas vand før morgenmaden
- Det man spiser til morgenmad præger smagsløgene resten af dagen, så det er det man har lyst til resten af dagen (og derfor er det ikke godt at spise sødt til morgenmad)
- Hvis man spiser frugt skal det være af den slags der kunne gro på vores breddegrader
- Og man må aldrig spise frugt uledsaget, dvs man skal spse nødder eller grønsager til (husker ikke hvorfor)
- Som eftermiddagsmellemmåltid fungerer skyr med friskebær, kanel og/eller nødder
- Man skal træne 3-4 gange om ugen
- Løb er en god træningsform for de fleste (jeg er en såkaldt "æbleformet kropstype" så for mig er løb godt fordi det skaber kontakt mellem overkrop og underkrop. Det var det samme for de pæreformede som her hed "buttet bagdel")
- Man skal drikke 3 l vand om dagen
- For at undgå appelsinhud skal man spise fibre som kan transportere affaldsstofferne der forårsager appelsinhuden ud, scrubbe sig, afslutte badet med det kolde gys
- Gå i seng kl 22 og måske ligge med en bog og et stearinlys til kl 22.30 men så skal der soves. Den bliver svær for mig, men den er åbenbart vigtig for æbletypen (og jeg har faktisk også hørt det før - har bare aldrig kunne overholde det)
- Hvis man får en ubærlig trang til feks slik kan man børste tænder for at distrahere sin krævende krop og hjerne
onsdag den 27. februar 2013
Energi
Jeg vidste det jo godt, men jeg havde glemt hvordan det føles i kroppen at have energi fordi man har trænet. Men lige pludselig er man frisk og går pludselig i gang med at ordne sit tøjskab om aftenen hvor man ellers ville have ligget som en anden sofakartoffel
Jeg synes ikke, jeg ser de store resultater på vægten endnu, men det føles godt at spise på denne her måde, hvor jeg undgår kulhydrater og spiser mandler til mellemmåltid samtidig med, at jeg har trænet lørdag, søndag og tirsdag i denne uge.
Jeg synes ikke, jeg ser de store resultater på vægten endnu, men det føles godt at spise på denne her måde, hvor jeg undgår kulhydrater og spiser mandler til mellemmåltid samtidig med, at jeg har trænet lørdag, søndag og tirsdag i denne uge.
mandag den 25. februar 2013
Sporty
Jeg har været sporty denne weekend. Jeg var på et hold lørdag så jeg faktisk næsten ikke kunne gå søndag. Det er jo sådan set en meget god undskyldning for ikke at deltage på de to hold jeg havde tilmeldt mig søndag (og jeg havde rigelig tid til at melde fra), men jeg tog tøj på og pakkede hvad jeg skulle bruge.
Jeg kom lidt sent ud af døren - hvilket også kunne være en undskyldning for at droppe træningen (og helt ærligt havde jeg også en længere indre dialog omkring fordelene ved at blive hjemme og restituere og læse resten af A Storm of Swords færdig og drikke lakridslatter frem for at tage til træning), men afsted kom jeg med et meget stort indre YAY over at have overvundet alle undskyldninger!
De to timer søndag gik fint (faktisk var den første time lidt kedelig, men jeg fik da svedt) og jeg havde det virkelig godt med mig selv over, at jeg havde gjort det.
Mht det tredje nytårsforsæt om at starte virksomhed, så talte jeg i lørdags med en fra ITU som sagde, at de har samarbejde mellem studerende og erhvervsliv. Jeg har fundet en kontakt på nettet som jeg har tænkt mig at tage fat i og høre, hvordan de der samarbejder normalt foregår
Jeg kom lidt sent ud af døren - hvilket også kunne være en undskyldning for at droppe træningen (og helt ærligt havde jeg også en længere indre dialog omkring fordelene ved at blive hjemme og restituere og læse resten af A Storm of Swords færdig og drikke lakridslatter frem for at tage til træning), men afsted kom jeg med et meget stort indre YAY over at have overvundet alle undskyldninger!
De to timer søndag gik fint (faktisk var den første time lidt kedelig, men jeg fik da svedt) og jeg havde det virkelig godt med mig selv over, at jeg havde gjort det.
Mht det tredje nytårsforsæt om at starte virksomhed, så talte jeg i lørdags med en fra ITU som sagde, at de har samarbejde mellem studerende og erhvervsliv. Jeg har fundet en kontakt på nettet som jeg har tænkt mig at tage fat i og høre, hvordan de der samarbejder normalt foregår
torsdag den 21. februar 2013
Gratis e-bog om motion og graviditet
Bogen er skrevet af Else Marie Lehmann der selv har været i fertilitetsbehandling og har fået to børn ud af det. Jeg kender desværre ikke mere til forfatteren men jeg håber på at være blevet klogere når jeg har læse bogen.
Den er som sagt gratis og kan hentes her
Den er som sagt gratis og kan hentes her
Eksotiske sundhedsbringere
Acai, argan, goji og chia. Siger det dig noget? Det er nogle af de den-sundeste-frugt/bær/nød/frø-verden-endnu-har-set jeg har hørt om de senere år. Ind i mellem kan det undre mig, at man absolut skal over på den anden side af jorden for at finde noget afsindig sundt. Ind i mellem forekommer det mig, at det slet ikke gør noget, hvis bærret/nøden/frøet er så eksotisk at ingen tidligere har hørt om det.
Jeg tænker, at det nok heller ikke gør så meget, at de færreste faktisk ved, hvor mange vitaminer og antioxidanter der er i noget så ueksotisk som hvidkål. (Hvem gider smøre sig ind i en creme lavet på hvidkål?)
Nå, men jeg er altid frisk på en ny trend, så jeg har både acaicremer, en acaiolie, arganolie, en argan serum, en serum på goji og prøver at få chiafrø i maden.
Det er faktisk ikke så svært at få chiafrø klemt ind i kosten. Hvis man mangler inspiration findes et par tips her
Jeg tænker, at det nok heller ikke gør så meget, at de færreste faktisk ved, hvor mange vitaminer og antioxidanter der er i noget så ueksotisk som hvidkål. (Hvem gider smøre sig ind i en creme lavet på hvidkål?)
Nå, men jeg er altid frisk på en ny trend, så jeg har både acaicremer, en acaiolie, arganolie, en argan serum, en serum på goji og prøver at få chiafrø i maden.
Det er faktisk ikke så svært at få chiafrø klemt ind i kosten. Hvis man mangler inspiration findes et par tips her
onsdag den 20. februar 2013
Det går i den rigtige retning
Totalt FTW at se sin vægt være 600 g lavere i morges end i går. Især når jeg nu var så god i går. Vægten kan godt ind i mellem gå lidt ned af uforklarlige årsager, og selvom det da på en måde er rart, så er det også irriterende.
Kosten i går lød på æg til morgenmad, rugbrød med krebsehalesalat til frokost og langtidsbagte jordskokker til aftensmad. Mandler og urtethe ind i mellem + en enkelt latte. I dag har de ligeledes stået på æg til morgenmad og rugbrød med avocado til frokost. Aftensmaden stod på rosmarin-citron kyllingebryst med broccolipurée. Det smagte virkelig godt, så der røg måske lidt vel meget ned.
Motionswise kom jeg så vidt som til at tilmelde mig et hold og troppe op for at se, om jeg kunne få en plads på trods af, at jeg var på venteliste. Det kunne jeg dog desværre ikke, men jeg tager mig nok lige en minimini-yoga session her til aften
Kosten i går lød på æg til morgenmad, rugbrød med krebsehalesalat til frokost og langtidsbagte jordskokker til aftensmad. Mandler og urtethe ind i mellem + en enkelt latte. I dag har de ligeledes stået på æg til morgenmad og rugbrød med avocado til frokost. Aftensmaden stod på rosmarin-citron kyllingebryst med broccolipurée. Det smagte virkelig godt, så der røg måske lidt vel meget ned.
Motionswise kom jeg så vidt som til at tilmelde mig et hold og troppe op for at se, om jeg kunne få en plads på trods af, at jeg var på venteliste. Det kunne jeg dog desværre ikke, men jeg tager mig nok lige en minimini-yoga session her til aften
Forhastede konklusioner?
I forgårs efter en skoddag på arbejdet blev jeg hjemsøgt af en følelse jeg ikke har haft før. Hej frygt for, at vi aldrig bliver gravide uanset hvad fanden vi gør!
Hvad nu hvis det er sådan, at der sådan set godt kan dyrkes æg på mig men det kun er en brøkdel af dem der kan befrugtes (kan man så skifte til noget andet medicin egentlig? Jeg har fået den samme medicin gennem stort set hele forløbet, men hvis nu der var sådan en quickfix, så havde man vel prøvet det tidligere) Hvad nu, hvis der er et par sørgelige æg som godt nok kan befrugtes men aldrig gider hænge fast oppe i livmoderen?
Min veninde spurgte godt da jeg havde fået mens (tror jeg det var. Måske var det en anden gang hun spurgte), om vi havde haft den der følelse af Hvad nu hvis det aldrig kan lade sig gøre? Det havde vi ikke på det tidspunkt, men den kom altså i forgårs.
Det går heldigvis bedre nu. Nu tænker jeg at ja, det kan da godt være det aldrig går, uanset hvad vi gør. Men lad os da lige prøve et par gange mere, før vi begynder at drage den slags konklusioner.
Hvad nu hvis det er sådan, at der sådan set godt kan dyrkes æg på mig men det kun er en brøkdel af dem der kan befrugtes (kan man så skifte til noget andet medicin egentlig? Jeg har fået den samme medicin gennem stort set hele forløbet, men hvis nu der var sådan en quickfix, så havde man vel prøvet det tidligere) Hvad nu, hvis der er et par sørgelige æg som godt nok kan befrugtes men aldrig gider hænge fast oppe i livmoderen?
Min veninde spurgte godt da jeg havde fået mens (tror jeg det var. Måske var det en anden gang hun spurgte), om vi havde haft den der følelse af Hvad nu hvis det aldrig kan lade sig gøre? Det havde vi ikke på det tidspunkt, men den kom altså i forgårs.
Det går heldigvis bedre nu. Nu tænker jeg at ja, det kan da godt være det aldrig går, uanset hvad vi gør. Men lad os da lige prøve et par gange mere, før vi begynder at drage den slags konklusioner.
tirsdag den 19. februar 2013
Finally...
...har jeg fået det rigtigt ind i knolden, at den kortvarige glæde der er ved at spise slik, is eller kage ikke er det værd.
Jeg har her til aften en ret så stor trang til at proppe søde sager i hovedet, men jeg har en lidt større stolthed over, at jeg indtil videre har holdt mig i skindet. Og det føles helt tydeligt, at det ikke er det værd at skifte stoltheden ud med en fjollet undskyldning, et stykke chokolade og ærgrelse over ikke at kunne holde ud.
Vi har også været ude og gå en lille bitte (3 km) tur i aften. Det kunne måske være blevet til lidt mere, hvis det ikke havde været så forbandet koldt.
Jeg håber det kan ses lidt på vægten i morgen, så jeg fortsat er motiveret i morgen
Jeg har her til aften en ret så stor trang til at proppe søde sager i hovedet, men jeg har en lidt større stolthed over, at jeg indtil videre har holdt mig i skindet. Og det føles helt tydeligt, at det ikke er det værd at skifte stoltheden ud med en fjollet undskyldning, et stykke chokolade og ærgrelse over ikke at kunne holde ud.
Vi har også været ude og gå en lille bitte (3 km) tur i aften. Det kunne måske være blevet til lidt mere, hvis det ikke havde været så forbandet koldt.
Jeg håber det kan ses lidt på vægten i morgen, så jeg fortsat er motiveret i morgen
Slikstop
Min vægt er tilbage på det jeg startede på, da jeg startede bloggen her. Øv! Jeg har i et stykke tid tænkt, at det kunne være pga medicinen jeg tog for fertilitetsbehandling der gjorde det svær at tabe mig. Det var det muligvis også, men det er altså også svært at tabe mig når jeg ikke tager medicinen.
I sidste weekend var jeg ude for at shoppe lidt tøj (selvom jeg på det tidspunkt ikke vidste, om jeg var gravid og derfor i princippet ikke vidste, hvilken krop jeg skulle shoppe til) men kunne ikke rigtig passe min normale størrelse i mit yndlingsmærke. Det er virkelig nederen. Oven i købet blev jeg ved med at se mig selv som damen fra Fakta. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ser helt sådan ud, men selv hvis jeg kun er halvvejs i hendes retning er det ikke særlig fedt.
Mit primære problem er, at jeg spiser for meget slik og kager og bevæger mig for lidt. For stort indtag af kalorier i forhold til mit forbrug. De fleste dage går det faktisk fint løbet af dagen (bortset fra når der er slik på arbejdet om eftermiddagen - det kan godt være en udfordring), men hvis jeg kommer sent hjem fra arbejdet, kan det være svært at skulle spise sundt. Det er dog en udfordring der kan håndteres. Det gør jeg ved som regel at have lavet noget på forhånd, så den sunde aftensmad er rimelig let og handy.
Der hvor det går galt er efter aftensmaden når vi skal have det hyggeligt og slappe af. For hvordan maksimerer man lige hygge og at have det rart? Ved at tilføre is, slik eller kager naturligvis.
Men jeg bliver faktisk ked af det hver morgen når jeg ser min vægt veje 4-5 kg mere end jeg har lyst til, og når sliktrangen kommer over mig burde jeg - synes jeg - kunne forklare mig selv, at den utroligt kortvarige glæde der er i at spise [indsæt selv slik, is eller kagevariant] er INTET sammenlignet med hvor trist det er, når vægten håner en om morgenen.
Så nu forsøger jeg mig for titusende gang med et slikstop.
I sidste weekend var jeg ude for at shoppe lidt tøj (selvom jeg på det tidspunkt ikke vidste, om jeg var gravid og derfor i princippet ikke vidste, hvilken krop jeg skulle shoppe til) men kunne ikke rigtig passe min normale størrelse i mit yndlingsmærke. Det er virkelig nederen. Oven i købet blev jeg ved med at se mig selv som damen fra Fakta. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ser helt sådan ud, men selv hvis jeg kun er halvvejs i hendes retning er det ikke særlig fedt.
Mit primære problem er, at jeg spiser for meget slik og kager og bevæger mig for lidt. For stort indtag af kalorier i forhold til mit forbrug. De fleste dage går det faktisk fint løbet af dagen (bortset fra når der er slik på arbejdet om eftermiddagen - det kan godt være en udfordring), men hvis jeg kommer sent hjem fra arbejdet, kan det være svært at skulle spise sundt. Det er dog en udfordring der kan håndteres. Det gør jeg ved som regel at have lavet noget på forhånd, så den sunde aftensmad er rimelig let og handy.
Der hvor det går galt er efter aftensmaden når vi skal have det hyggeligt og slappe af. For hvordan maksimerer man lige hygge og at have det rart? Ved at tilføre is, slik eller kager naturligvis.
Men jeg bliver faktisk ked af det hver morgen når jeg ser min vægt veje 4-5 kg mere end jeg har lyst til, og når sliktrangen kommer over mig burde jeg - synes jeg - kunne forklare mig selv, at den utroligt kortvarige glæde der er i at spise [indsæt selv slik, is eller kagevariant] er INTET sammenlignet med hvor trist det er, når vægten håner en om morgenen.
Så nu forsøger jeg mig for titusende gang med et slikstop.
mandag den 18. februar 2013
Lever- og livmodercleansing
Var det noget med en Fertility Cleanse? For knap 100 USD kan du få Fertility Cleanse harbal sættet. Men fordi det er dig, får du det for kun 99 USD. Er du ikke heldig?
Det synes som om at man - ved at bevæge sig ind i fertilitetens forunderlige verden - og så bevæger sig ind i en verden af håb, humbug og ammestuehistorier. I forbindelse med, at jeg fik at vide, at vores blodprøve denne gang var helt og aldeles negativ, spurgte jeg, om der var noget vi kunne gøre for at forberede os til næste gang. Nej, var svaret. Vi skulle bare slappe af fra det her, og leve rimelig sundt som vi gør i forvejen.
Men fordi de her her i dén grad bare er ude af ens magt, forsøger man jo alligevel om man ikke kan ændre lidt ved oddsene. Og historier er der nok af. Fordi - som de sagde i Private Practice i mandags (man lærer jo alliegevel noget af at se sådan nogle lægeserier) - fertility is a numbers game.
For rigtig mange lykkes det at blive gravide, fordi de bliver ved. Det kan da godt være, at det hang sammen med, at de stoppede med at indtage mejeriprodukter eller startede med at spise royal jelly eller begyndte kun at spise økologisk eller noget helt fjerde. Men det kan også godt være, at det bare var fordi de blev ved og så kom det rigtige æg og den rigtige sædcelle lige i det øjeblik.
Det her med lever og livmoder cleansing lyder da megte palusibelt og fornuftigt, men det er jo ikke til at sige, om det har nogen som helst betydning.
Det synes som om at man - ved at bevæge sig ind i fertilitetens forunderlige verden - og så bevæger sig ind i en verden af håb, humbug og ammestuehistorier. I forbindelse med, at jeg fik at vide, at vores blodprøve denne gang var helt og aldeles negativ, spurgte jeg, om der var noget vi kunne gøre for at forberede os til næste gang. Nej, var svaret. Vi skulle bare slappe af fra det her, og leve rimelig sundt som vi gør i forvejen.
Men fordi de her her i dén grad bare er ude af ens magt, forsøger man jo alligevel om man ikke kan ændre lidt ved oddsene. Og historier er der nok af. Fordi - som de sagde i Private Practice i mandags (man lærer jo alliegevel noget af at se sådan nogle lægeserier) - fertility is a numbers game.
For rigtig mange lykkes det at blive gravide, fordi de bliver ved. Det kan da godt være, at det hang sammen med, at de stoppede med at indtage mejeriprodukter eller startede med at spise royal jelly eller begyndte kun at spise økologisk eller noget helt fjerde. Men det kan også godt være, at det bare var fordi de blev ved og så kom det rigtige æg og den rigtige sædcelle lige i det øjeblik.
Det her med lever og livmoder cleansing lyder da megte palusibelt og fornuftigt, men det er jo ikke til at sige, om det har nogen som helst betydning.
søndag den 17. februar 2013
Reproduktionsdvale
Skal vi ikke snakke om min mens? Jow dét skal vi da! Vi skal lige omkring, at jeg efter de to første dage af mens normalt kan klare mig med trusseindlæg de næste par dage. Mere bløder jeg sgu ikke. Normalt altså. Efter denne her omgang fertilitetsbehandling og hormondoping har mens været meget kraftigere. Fra søndag aften til lørdag (!) har jeg været nødt til at bruge bind eller tampon (efter jeg stoppede med stikpillerne)
Jeg tænker så, at kvinder normalt bliver kønsmodne når de er en 12-13-14 år. På det tidspunkt er reproduktionsapparatet parat og hver måned siger livmoderen Er I klar guys! Lige om lidt kommer der et befrugtet æg som vi skal have fat i og som skal sætte sig fast. Yay! Go team!
Efter et par år er livmoderen måske knap så entutiastisk men har dog stadig håbet i behold og prøver at holde humøret oppe: Det kan godt være, vi ikke har været heldige de sidste par gange, men denne her gang tror jeg på det! Så hold jer klar! Det er nu det sker!
Når kvinden så er i 30'erne og tænker, at kroppen måske kunne bruges til noget andet og mere end bare at transportere hendes hoved omkring - måske kunne den bruges til at få et par børn endda - så er reproduktionsapparatet TRÆT! Det har heppet og hujet og håbet i ÅREVIS uden der er sket en skid, so why bother bare fordi det er den tid på måneden?
Jeg tænker, om det kan være sådan noget der sker med moderne kvinder der gerne lige vil nå lidt forskellige ting og blive klar, før de begynder at reproducere sig selv, at deres reproduktionssystem måske går lidt i dvale med tiden. Der kan jo ske underlige ting med kroppen, hvis man venter med at få børn - feks er der større risiko for at udvikle visse former for brystkræft, hvis man først får børn sent. Så hvorfor ikke også reproduktionsdvale?
Ovenstående er helt og aldeles min egen teori og jeg har intet belæg for den, men jeg kan da godt håbe på, at der kunne være noget om den og at mit ændrede mens-mønster måske var et udtryk for, at reproduktionsanlægget lige blev kickstartet.
Jeg tænker så, at kvinder normalt bliver kønsmodne når de er en 12-13-14 år. På det tidspunkt er reproduktionsapparatet parat og hver måned siger livmoderen Er I klar guys! Lige om lidt kommer der et befrugtet æg som vi skal have fat i og som skal sætte sig fast. Yay! Go team!
Efter et par år er livmoderen måske knap så entutiastisk men har dog stadig håbet i behold og prøver at holde humøret oppe: Det kan godt være, vi ikke har været heldige de sidste par gange, men denne her gang tror jeg på det! Så hold jer klar! Det er nu det sker!
Når kvinden så er i 30'erne og tænker, at kroppen måske kunne bruges til noget andet og mere end bare at transportere hendes hoved omkring - måske kunne den bruges til at få et par børn endda - så er reproduktionsapparatet TRÆT! Det har heppet og hujet og håbet i ÅREVIS uden der er sket en skid, so why bother bare fordi det er den tid på måneden?
Jeg tænker, om det kan være sådan noget der sker med moderne kvinder der gerne lige vil nå lidt forskellige ting og blive klar, før de begynder at reproducere sig selv, at deres reproduktionssystem måske går lidt i dvale med tiden. Der kan jo ske underlige ting med kroppen, hvis man venter med at få børn - feks er der større risiko for at udvikle visse former for brystkræft, hvis man først får børn sent. Så hvorfor ikke også reproduktionsdvale?
Ovenstående er helt og aldeles min egen teori og jeg har intet belæg for den, men jeg kan da godt håbe på, at der kunne være noget om den og at mit ændrede mens-mønster måske var et udtryk for, at reproduktionsanlægget lige blev kickstartet.
torsdag den 14. februar 2013
Behåring
Når man sådan jævnligt går og bliver kigget op i skridtet af nogle fremmede mennesker (men dog alligevel ofte de samme), så kan man godt tænke nogle tanker omkring kønsbehåring. Det er jo efterhånden nærmest et politisk statement hvordan man vælger at se ud, og man må antage, at sygehuspersonalet også har nogle holdninger til det.
Lægger de mærke til det? Tænker de over det? Opdager de, hvis man skifter frisure undervejs i processen? Jeg har en veninde der normalt fjerner alt, men hun ville alligevel ikke have, at sygehuspersonalet troede, at hun gjorde det for deres skyld, så derfor har hun timet barberingen til et par dage inden hun skal undersøges.
Min anden veninde der er læge siger, at på hospitalerne har de set ALT, så man skal ikke tænke for meget over det med behåringen. Men mon ikke der trods ville blive kigget en ekstra gang, hvis man en dag troppede op og var blevet vajazzled (hvilket ps er noget af det mest tåbelige jeg kan forestille mig)
Lægger de mærke til det? Tænker de over det? Opdager de, hvis man skifter frisure undervejs i processen? Jeg har en veninde der normalt fjerner alt, men hun ville alligevel ikke have, at sygehuspersonalet troede, at hun gjorde det for deres skyld, så derfor har hun timet barberingen til et par dage inden hun skal undersøges.
Min anden veninde der er læge siger, at på hospitalerne har de set ALT, så man skal ikke tænke for meget over det med behåringen. Men mon ikke der trods ville blive kigget en ekstra gang, hvis man en dag troppede op og var blevet vajazzled (hvilket ps er noget af det mest tåbelige jeg kan forestille mig)
Faktisk tænker jeg mindre over det, jo flere gange jeg har været til scanning osv. I bund og grund er det jo inderligt ligegyldigt hvor meget eller hvor lidt hår man har og hvordan det ser ud. Man kommer helt naturligt til i stedet at fokusere på hvordan ægfoliklerne udvikler sig osv.
onsdag den 13. februar 2013
Biokemisk gravditet II
Der var ikke spor af en biokemisk graviditet i blodprøven. Øv.
Jeg kan egentlig godt undre mig over, at ulykkeligheden trods alt ikke varer ved i længere tid. Der er som om det tager en formiddag at komme sig over de dårlige nyheder. Et eller andet sted bliver jeg jo ikke mindre gravid af at have fået en negativ test. Og eftersom jeg aldrig har været så meget som biokemisk gravid, er det heller ikke min skyld (pga en gå tur i koldt vejr/en kop kaffe/[indsæt selv hvad man kan slå sig selv oveni hovedet med)
Det er jo bare at komme videre i processen og så glæde sig over, at man i det mindste ikke længere behøver proppe sig med stikpillerne. De bliver altså aldrig min ven!
Jeg kan egentlig godt undre mig over, at ulykkeligheden trods alt ikke varer ved i længere tid. Der er som om det tager en formiddag at komme sig over de dårlige nyheder. Et eller andet sted bliver jeg jo ikke mindre gravid af at have fået en negativ test. Og eftersom jeg aldrig har været så meget som biokemisk gravid, er det heller ikke min skyld (pga en gå tur i koldt vejr/en kop kaffe/[indsæt selv hvad man kan slå sig selv oveni hovedet med)
Det er jo bare at komme videre i processen og så glæde sig over, at man i det mindste ikke længere behøver proppe sig med stikpillerne. De bliver altså aldrig min ven!
Ny baby
Det, at vi nu skal vente to måneder med at komme i behandling igen har jo også sine fordele. Det frigiver jo bla nogle mentale ressourcer til at tænke på noget andet end fertilitet. De to andre nytårsforsæt jeg har for 2013 har været sat lidt i baggrunden den sidste måneds tid, men det kan være, at jeg nu skal fokusere på at lancere babyen "egen virksomhed"
Biokemisk graviditet
Tænk, at jeg skal sidde og håbe på, at blodprøven viser, at jeg har været biokemisk gravid . Tænk, at jeg skal sidde og formulere en sammenhængende sætning hvor både håb og biokemisk graviditet indgår. Tænk, at jeg overhovedet kender og bruger begrebet biokemisk graviditet
Vi - altså jeg - fik taget en blodprøve i morges og efter kl 11 kan vi ringe og høre resultatet.
Fordelen ved at have være biokemisk gravid er, at så HAR blastocysten sat sig fast - men er faldet ud igen - og så er sandsynligheden for, at det sker næste gang meget større.
Det gode ved at have deltaget i et forsøg som vi har i denne omgang er, at hospitalet jo har fulgt mig meget tæt (pga scanninger og blodprøver hver anden dag), så de ved jo relativt meget om mig til næste gang vi skal i behandling.
Vi - altså jeg - fik taget en blodprøve i morges og efter kl 11 kan vi ringe og høre resultatet.
Fordelen ved at have være biokemisk gravid er, at så HAR blastocysten sat sig fast - men er faldet ud igen - og så er sandsynligheden for, at det sker næste gang meget større.
Det gode ved at have deltaget i et forsøg som vi har i denne omgang er, at hospitalet jo har fulgt mig meget tæt (pga scanninger og blodprøver hver anden dag), så de ved jo relativt meget om mig til næste gang vi skal i behandling.
tirsdag den 12. februar 2013
He's just not that into you
Der var en gang, hvor der pludselig blev sat en stopper for at tro på håbløse forhold, og hvor veninder ikke længere var tvangsindlagt til at skulle finde på vanvittige undskyldninger for hvorfor ham den udkårne ikke lige havde ringet eller skrevet. He's just not that into you, som Berger sagde til Miranda i Sex and the City. Og som Miranda senere velmenende sagde til nogle piger som til gengæld blev ret sure
For nogle gange er det jo meget rart at kunne bevare håbet lidt endnu, andre gange ikke.
Ofte føler jeg, at der er ret meget He's just not that into you-mekanisme i al det her fertilitetsbehandling - eller nærmere mangel på samme. Der bliver tolket på de mindste symptomer og tegn på at der ikke er sket en graviditet (eller at han virkelig ikke er interesseret) kan man næsten altid finde på forklaringer på.
Jeg er 99,99999% sikker på, at det er mens jeg har for tiden. Alligevel er der en mikroskopisk del af mig der klynger sig til håbet og husker de der tilfælde, hvor der har været masser af blødning, men at kvinden alligevel har været gravid.
Jeg har fået flyttet min blodprøve til i morgen tidlig i stedet for fredag og det er jeg rigtig glad for. Så bør al tvivl være manet i jorden!
Spis dig gravid - snydt!
Jeg har en idé om, at hvis jeg vejede 56 kg og havde et BMI på 21 så ville jeg være mere fertil. Så planen er frem til næste behandlingsstart at dyrke en del motion, holde mig fra hurtige kulhydrater, mættet fedt, forarbejdede fødevarer (det gør jeg det nu ikke så meget i overhovedet), alkohol osv.
I starten af april skulle jeg gerne være en lean, mean pregnancy machine!
Jeg har for længe siden købt bogen "Spis dig gravid" men jeg blev træt af den, fordi jeg syntes, den talte ned til læserne (nej, jeg mener ikke det er nødvendigt at bruge flere sider på at forklare BMI og på at forklare, at der er forskel på at veje 80 kg når man er 1,75 m høj og når man er 1,55 m høj)
Jeg har taget den frem igen - kun for at blive nøjagtigt lige så irriteret som første gang jeg prøvede at læse den.
Men jeg føler mig faktisk også snydt. Jeg føler, at forfatterne har ville sælge mig et produkt under falske forudsætninger. Udenpå og i forordet kan denne bog tilsyneladende bruges af alle der gerne vil være gravide, men når man læser mere ind i den - og når man læser om de cases der er i bogen - så henvender den sig altså primært til folk der har PCO og case-folkene har PCO.
Det er jo bare superduper for folk der har PCO med sådan en bog. Men hvad så med os andre idioter der netop ikke har PCO og har betalt for bogen? Ja, det er så bare ærgerligt.
I starten af april skulle jeg gerne være en lean, mean pregnancy machine!
Jeg har for længe siden købt bogen "Spis dig gravid" men jeg blev træt af den, fordi jeg syntes, den talte ned til læserne (nej, jeg mener ikke det er nødvendigt at bruge flere sider på at forklare BMI og på at forklare, at der er forskel på at veje 80 kg når man er 1,75 m høj og når man er 1,55 m høj)
Jeg har taget den frem igen - kun for at blive nøjagtigt lige så irriteret som første gang jeg prøvede at læse den.
Men jeg føler mig faktisk også snydt. Jeg føler, at forfatterne har ville sælge mig et produkt under falske forudsætninger. Udenpå og i forordet kan denne bog tilsyneladende bruges af alle der gerne vil være gravide, men når man læser mere ind i den - og når man læser om de cases der er i bogen - så henvender den sig altså primært til folk der har PCO og case-folkene har PCO.
Det er jo bare superduper for folk der har PCO med sådan en bog. Men hvad så med os andre idioter der netop ikke har PCO og har betalt for bogen? Ja, det er så bare ærgerligt.
mandag den 11. februar 2013
Beværligheder, belastninger, og lidelser ved fertilitetsbehandling
Før jeg startede i det her fertilitetsbehandling havde jeg ikke nogen anelse om, hvor besværligt og belastende det var. (Og jeg tror, at mange der ikke har prøvet at være i behandling har det på sammen måde) Jeg troede, den største ubehagelighed var det med at få taget æg ud og så det psykiske. Men jeg synes faktisk det er hele forløbet, der er det værste.
For mig starter det med, at jeg få menstruation og så skal jeg:
For mig starter det med, at jeg få menstruation og så skal jeg:
- På en eller anden måde henne på arbejdet finde et ledigt tidspunkt i min kalender og
- finde et ledigt mødelokale, hvor man ikke kan høre hvad der bliver talt om alt for tydeligt i de tilstødende mødelokaler, så jeg kan ringe til hospitalet og finde ud af, hvordan behandlingen kan startes
- Være bange for, om der overhovedet er plads til os i denne omgang (ind i mellem er der jo ikke plads)
- Finde på en troværdig løgnehistorie til arbejdet omkring hvorfor jeg er væk i det tidsrum, hvor jeg er til undersøgelse. Her tænker du måske: hvorfor fortæller hun det ikke bare til arbejdet? og det er da og næste punkt:
- Overveje om det hele ikke var nemmere, hvis jeg bare fortalte min chef, at vi var i behandling og så veje for og imod med tanker på, at jeg er kvinde i en mandsdomineret verden, med tanker på, hvad det kan få af konsekvenser i form af arbejdsopgaver, forfremmelser osv. Og med tanke på, at jeg faktisk ikke har lyst til at dele sådan noget med min chef eller mine kollegaer.
- Bekymring for at løbe ind i nogen man kender perifært på hospitalet (fordi man måske ikke lige gider dele det med fertilitet med dem)
- Selve scanningen er ikke nogen fest men det er stadig det mindst ubehagelige af alle de ting man går igennem
- Så skal man hente medicinen man skal stikke sig med. Der er nogle bestemte apoteker der har det - og som jeg holder mig til nu, efter jeg har prøvet at rende rundt til 3 forskellige apoteker inden de lukkede fordi ingen af dem havde medicinen (og man kan jo ikke bare vente et par dage med at starte på det). Man kan godt gå hen og blive lidt stresset, hvis det pludselig ser ud til at hele operationen er i fare fordi man ikke kan få den rigtige medicin
- Hvis man er rigtig heldig er man også i kanylemangel og skal prøve at finde et apotek der har de rigtige kanyler
- For mig er det med at stikke mig med medicinen (i mit tilfæde Puregon) ikke så slemt, men igen er det ikke nogen fest
- Det er lidt en belastning også at være bange for, at jeg pludselig glemmer det.
- Hvor Puregonen ikke er slem, er den sprøjte der skal forhindre ægløsning det til gengæld. Den er ikke helt så spids så hele stikkeriet er bare lidt mere ubehageligt
- Så er der de evindelige bekymringer om, hvorvidt jeg nu har spist for meget slik, koffein, alkohol, soya [indsæt selv indtag man kan tro kan være skadeligt], om man har dyrket for meget/for lidt sport, været for stresset, været for vred på sin søster/sin chef/[indsæt selv], om man har været for bange da man var til tandlægen så al fertilitet er flygtet af skræk, har man spist for ikke-økologisk, har man været for forkølet, er man blevet for kold, har man løftet for tunge ting, har man ikke spist nok vitaminer etc etc.
- Så skal man bekymre sig om, hvor mange folikler der vokser
- Og bekymre sig over, hvor mange æg der kommer ud af ægudtagningen
- Så skal man finde på en undskyldning for at være en hel dag væk fra arbejdet for at få taget æg ud
- Ægudtagning er et kapitel for sig men dog en af de dele, hvor hospitalet gør sig umage med, at det ikke skal være ubehageligt (men derfor kan man jo godt være bange alligevel)
- At det kan gøre ondt i maven efter ægudtagning
- At man er dødtræt efter ægudtagning
- Bekymring over, hvor mange æg der deler sig
- Bekymring over, om det nu er gode æg
- Angst i forbindelse med kald til hospital for at høre, hvor mange æg der er blevet befrugtet og har delt sig
- Ubehag ved ægopsætning
- Derefter begynder man på den ikke så lækre fase med at skulle stikke stikpiller op i sig. Tre gange om dagen
- Frygt for, at man glemmer det eller der kommer til at gå for lang/for kort tid i mellem pillerne
- Ubehag ved, at stikpillerne "leaker"
- Frygt for, at man skal leake stikpille så man pludselig går rundt med hvid plet på bukserne
- Belastning ved at skulle finde ikke alt for klamt toilet hvor man kan tage stikpille, hvis man ikke lige er hjemme eller på kontoret
- Det bøvlede ved at skulle liste stikpiller osv med på toilettet på kontoret uden at alle ser det.
- Bekymring over symptomer/manglende symptomer
- Bekymring over, om man kan mase ægget ud ved at løft for tunge ting
- Research på nettet der som regel bare gør en endnu mere bange
- Følelse af at være lidt til grin ved, at man overhovedet kan tro, at man har symptomer og kan være gravid
- Medicinen kan skabe falske håb – ved symptomer og forsinket mens
- Vanskeligt at holde hovedet koldt og ikke bevare håbet når al fornuft siger, at der ikke er noget at komme efter
- Håndtering af følelser når det går galt
- Sorg når det går galt
- At skulle have en facade som fornuftigt almindeligt menneske på kontoret selvom man er ked af det
- Skulle vente to måneder før man kan gå i gang med behandling igen
- Svært at planlægge ferier fordi man ikke ved, hvornår man skal i behandling igen
- Svært at shoppe tøj, fordi man ikke ved, om man skal shoppe som om man kommer til at blive meget tyk eller ser ud som på nuværende tidspunkt
- Kan ikke rigtig skifte arbejde selvom man skulle få et godt tilbud eller være træt af sit nuværende job
- Svært at holde vægten
- At skulle forholde sig til velmenende råd fra andre og høre på [indsæt selv ammestuehistorie om hvad nogen har gjort og så blev de MIRAKULØST gravide selvom de havde mistet ALT håb]
- At man bliver dybt jaloux på andre og har lyst til at slå dem, når de siger ting som "ja, vi regnede jo med, at det ville
tage vildt lang tid, men så var den der lige i første hug" - Hvor forbandet det er, når andre fortæller de er gravide, og man virkelig gerne vil være et godt menneske og være glad på deres vegne – men har meget svært ved at have overskud til andet end at føle sig ensom og uduelig ud i at reproducere sig selv.
- At folk der ikke er i behandling simpelthen ikke har nogen idé om, hvordan det er
- Når folk der ikke har brug for behandling forklejner det og siger "Det lykkes jo for alle, så det gør det jo nok også for jer" Nå! Du kender måske også Lotto tallene siden du åbenbart kan se ud i fremtiden?
- Angst for at det aldrig lykkes
- Angst for at det lykkes, ja, men til hvilken pris? 6 år med ovenstående?
Jeg har haft to veninder (der er ret godt inde i det med fertilitetsbehandling) til at hjælpe mig med den liste. Og før nogen skulle miste håbet på baggrund af den liste, så er de begge gravide nu. Den ene med sit første barn og den anden med sit tredje.
Ja hatten
For mig at se er der to forskellige mulige approaches (i hvert fald for mig). Jeg kan enten lægge mig hjem under dynen i fosterstilling med en pose ostepops og tude i to måneder. Eller jeg kan have ja hatten på og forsøge at fortælle mig selv, at
Det er en af de ting, jeg er virkelig vred over i dag: Folk der ikke er i behandling og aldrig har været det som forklejner (føles det som) det at være i behandling
- det er stadig early days med det her behandling
- hvis jeg lykkes med min plan om at holde mig fra sukker, koffein og alkohol de næste to måneder, og hvis jeg taber mig 3,5 kg og hvis jeg får noget sol, så skal det nok lykkes næste gang
- næste gang kommer der garanteret mange flere æg, og så kan vi få nogle af dem til frys
- man kan sagtens blive lykkelig uden børn. Faktisk er folk uden børn lykkeligere end folk med børn - indtil børnene er ca 18 år, så catcher folk med børn op på dem uden børn
Det er en af de ting, jeg er virkelig vred over i dag: Folk der ikke er i behandling og aldrig har været det som forklejner (føles det som) det at være i behandling
For helvede!
Jeg tænkte i går morges, at jeg ikke rigtig var omtåget som jeg var i starten af ugen, og at jeg heller ikke havde kvalme eller noget. Men – tænkte jeg – det kan jo være, at forskellen på mig og min søster og mor er, at de vildt let bliver gravide men til gengæld helt vildt dårlige mens jeg ikke bliver det let men til gengæld er velsignet med ikke at få det så dårligt
Men ved 18-tiden opdagede jeg, at jeg havde fået mens. Jeg håbede på, at det bare var lidt pletblødning (selvom der var lidt for meget) fordi det var lidt brunligt i det (men det er nok pga stikpillerne det er sådan)
Det er desværre fortsat i dag :-( Jeg skal først testes med blodprøve på fredag – og skal jo blive ved med at tage stikpiller indtil da – men jeg ringer til dem i dag og hører, om jeg ikke kan blive testet lidt tidligere
I går aftes og i morges og formiddag har jeg været vildt rasende. Det er min måde at håndtere det på. På en eller anden måde er det også mere socialt acceptabelt at sidde ved computeren og se virkelig vred ud frem for at sidde og stortude. Men jeg må indrømme, at jeg har været nødt til at søge tilflugt på toilettet et par gange og lige fælde en tåre og komme til at se normal ud igen.
Min sorg og frustrationer går primært på - tror jeg - at skulle hele denne her behandlingsmølle igennem endnu engang (der kommer en liste over ting der er belastende ved fertilitetsbehandling senere) og så at det tager så længe før vi kan starte i behandling igen. Det bliver først efter påske, hvilket i mit hovede er om meget længe, og det her kommer til at virke som et regulært evighedsprojekt.
Men ved 18-tiden opdagede jeg, at jeg havde fået mens. Jeg håbede på, at det bare var lidt pletblødning (selvom der var lidt for meget) fordi det var lidt brunligt i det (men det er nok pga stikpillerne det er sådan)
Det er desværre fortsat i dag :-( Jeg skal først testes med blodprøve på fredag – og skal jo blive ved med at tage stikpiller indtil da – men jeg ringer til dem i dag og hører, om jeg ikke kan blive testet lidt tidligere
I går aftes og i morges og formiddag har jeg været vildt rasende. Det er min måde at håndtere det på. På en eller anden måde er det også mere socialt acceptabelt at sidde ved computeren og se virkelig vred ud frem for at sidde og stortude. Men jeg må indrømme, at jeg har været nødt til at søge tilflugt på toilettet et par gange og lige fælde en tåre og komme til at se normal ud igen.
Min sorg og frustrationer går primært på - tror jeg - at skulle hele denne her behandlingsmølle igennem endnu engang (der kommer en liste over ting der er belastende ved fertilitetsbehandling senere) og så at det tager så længe før vi kan starte i behandling igen. Det bliver først efter påske, hvilket i mit hovede er om meget længe, og det her kommer til at virke som et regulært evighedsprojekt.
fredag den 8. februar 2013
Hvis intet er så skidt at det ikke er godt for noget
Jeg forbereder mig så småt på, at det ikke bliver til noget med denne her blastocyst (så bliver jeg forhåbeligt ikke så skuffet, hvis jeg pludselig får fuldblows mens og/eller negativ test). Jeg synes ikke, mine symptomer er så markante mere, og jeg er naturligvis bekymret for, at det kan være et varsel om, at det er fordi jeg er tilbage til bare at være mig og ikke mig + en levende blastocyst.
Hvad kan man dog overhovedet finde af positive ting ved, at vi måske igen skal igennem hele det her fertilitetscirkus - som jo ikke er nogen fest? Jeg tænker, at jeg jo faktisk gerne vil have flere børn. Den blastocyst jeg har fået sat op nu bliver nok kun til ét barn, hvis vi er heldige bliver det et barn! og vi har ingen æg i frysebanken, så hvis det lykkes denne gang og vi gerne vil have et barn mere, så skal vi nok igennem hele møllem igen. Sådan ville det måske ikke være, hvis vi havde haft nogle flere æg der havde delt sig. Så kunne vi på et senere tidspunkt få sat dem op.
Men det hele er jo bare baseret på hvis og hvis min røv er spids. Foreløbigt ved jeg slet ikke, hvordan det går blastocysten. Og jeg ved jo ikke om vi ville få flere æg ud, hvis vi prøver igen. Eller om der vil være så mange der deler sig, at nogle kan fryses. Og jeg ved i øvrigt heller ikke, om det så vil lykkes med nogle af de æg.
Noget af det, der er mest underligt - når man ellers er en rimelig rationel person - i det her fertilitetscirkus er, at man nemt kommer til næsten at fare vildt i forskellige hvis og hvis scenarier. Det er ret svært at holde fast i sig selv og sin egen fornuft. Især hvis man har god tid til at tænke over de her ting
Hvad kan man dog overhovedet finde af positive ting ved, at vi måske igen skal igennem hele det her fertilitetscirkus - som jo ikke er nogen fest? Jeg tænker, at jeg jo faktisk gerne vil have flere børn. Den blastocyst jeg har fået sat op nu bliver nok kun til ét barn, hvis vi er heldige bliver det et barn! og vi har ingen æg i frysebanken, så hvis det lykkes denne gang og vi gerne vil have et barn mere, så skal vi nok igennem hele møllem igen. Sådan ville det måske ikke være, hvis vi havde haft nogle flere æg der havde delt sig. Så kunne vi på et senere tidspunkt få sat dem op.
Men det hele er jo bare baseret på hvis og hvis min røv er spids. Foreløbigt ved jeg slet ikke, hvordan det går blastocysten. Og jeg ved jo ikke om vi ville få flere æg ud, hvis vi prøver igen. Eller om der vil være så mange der deler sig, at nogle kan fryses. Og jeg ved i øvrigt heller ikke, om det så vil lykkes med nogle af de æg.
Noget af det, der er mest underligt - når man ellers er en rimelig rationel person - i det her fertilitetscirkus er, at man nemt kommer til næsten at fare vildt i forskellige hvis og hvis scenarier. Det er ret svært at holde fast i sig selv og sin egen fornuft. Især hvis man har god tid til at tænke over de her ting
Don Ø's havregrynskugler
...eller: Spelten er ved at tage overhånd.
Det startede med, at jeg skulle have en veninde og hendes datter på besøg (og min kæreste flygtede til sine forældre) i går aftes, og jeg havde tænkt mig at lave panerede (bare i rugmel) rødspætte fileter med svampebygotto. Til dessert ville jeg lave havregrynspeanutbutterkugler (når man har lavet stenalderbrød og hjemmelavet nutella, har man stort set alle de ting der skal i)
Desværre var min venindes datter blevet syg, så det endte med, at jeg bare skulle være helt alene hjemme.
Jeg besluttede mig for at lave fisken alligevel (fisk er jo trods alt bedst når den er frisk) og så kunne min kæreste og jeg få de restende med på madpakken i morgen. Men det var som om jeg ikke rigtig gad nosse mig sammen til at stege de der fisk. I stedet kom jeg til at lave de der havregrynspeanutbutterkugler:
Det er nærmest så speltet som det overhovedet kan være!
1 cup havregryn
1/4 cup hørfrø
1/4 cup hakkede mandler
2 spiseskefulde chia frø
1 1/2 spiseskefulde usødet kakaopulver
et drys kanel
et drys salt
1/4 cup + 2 spiseskefulde creamy peanut butter
1/4 cup + 1 spiseskefuld honning
1/4 theske vanilje ekstrakt
2 spiseskefulde hakket mørk chokolade
finthakket mandel blandet med usødet kakaopulver
Det startede med, at jeg skulle have en veninde og hendes datter på besøg (og min kæreste flygtede til sine forældre) i går aftes, og jeg havde tænkt mig at lave panerede (bare i rugmel) rødspætte fileter med svampebygotto. Til dessert ville jeg lave havregrynspeanutbutterkugler (når man har lavet stenalderbrød og hjemmelavet nutella, har man stort set alle de ting der skal i)
Desværre var min venindes datter blevet syg, så det endte med, at jeg bare skulle være helt alene hjemme.
Jeg besluttede mig for at lave fisken alligevel (fisk er jo trods alt bedst når den er frisk) og så kunne min kæreste og jeg få de restende med på madpakken i morgen. Men det var som om jeg ikke rigtig gad nosse mig sammen til at stege de der fisk. I stedet kom jeg til at lave de der havregrynspeanutbutterkugler:
1 cup havregryn
1/4 cup hørfrø
1/4 cup hakkede mandler
2 spiseskefulde chia frø
1 1/2 spiseskefulde usødet kakaopulver
et drys kanel
et drys salt
1/4 cup + 2 spiseskefulde creamy peanut butter
1/4 cup + 1 spiseskefuld honning
1/4 theske vanilje ekstrakt
2 spiseskefulde hakket mørk chokolade
finthakket mandel blandet med usødet kakaopulver
Alt frem til peanutbutter blandes i en skål. Peanutbutteren smeltes (varmes godt op) og blandes med honning (måske kunne man godt nøjes lidt mindre end i denne opskrift) og vanilje. Når det er kølet lidt, blandes det klistrede med det tørre og den mørke chokolade blandes i.
Jeg lavede mandelmel og blandede med kakaopulver. Mens havregrynsblandingen stadig var lun, var det let at lave kugler og rulle dem i mandel-kakao-melet.
Jeg er desværre ikke helt 100% sikker på, at de er slankende. Hvis de skulle være 100% slankende, skulle der nok have været noget andet end havregryn og honning i. Men hvis man nu er på speltvognen, så er de sikkert ok
torsdag den 7. februar 2013
Sur og frustreret
Jeg er simpelthen så skidesur i dag. Og har faktisk været det sådan næsten uafbrudt de sidste 3 dage. Det føles som den største, ledeste omgang PMS (jeg har det ikke sådan her hver gang jeg skal have mens men en sjælden gang ind i mellem er jeg så sur som jeg er nu)
Jeg er naturligvis skidebange for, at surheden er et tegn på, at jeg får mens lige om lidt (under normale omstændigheder ville den komme i dag). Især fordi jeg blødte en lille bitte smule for to dage siden.
Jeg har egentlig været ved rimelig godt mod frem til nu mht behandlingen. Det værste der kunne ske ved, at det ikke lykkedes denne gang var, at vi så skulle i gang med endnu en besværlig behandling (synes altså det er besværligt med alt det man skal stikke sig med, og ægudtagningen er ubehagelig og det samme med ægoplægningen. Bivirkningerne af stikpillerne er rigtigt bøblede!) men i dag er jeg blevet bange for, at det her i virkeligheden er vores eneste skud i bøssen:
Jeg har taget al medicinen fuldstændig som jeg skulle, jeg har afholdt mig fra røg, alkohol og sport. Har skåret ned på sukker, har taget vitaminer (og ekstra D-vitamin) OG vi fik sat en meget flot blastocyst op. Hvad kan man næsten gøre mere?
Men OK, jeg må vel bare holde fast i, at selvom man sætter noget op, der umiddelbart ser fint ud, så er det ikke sikkert, det er sådan, og så længe jeg ikke har en full blown mens eller en negativ prøve, så er der håb endnu
Jeg er naturligvis skidebange for, at surheden er et tegn på, at jeg får mens lige om lidt (under normale omstændigheder ville den komme i dag). Især fordi jeg blødte en lille bitte smule for to dage siden.
Jeg har egentlig været ved rimelig godt mod frem til nu mht behandlingen. Det værste der kunne ske ved, at det ikke lykkedes denne gang var, at vi så skulle i gang med endnu en besværlig behandling (synes altså det er besværligt med alt det man skal stikke sig med, og ægudtagningen er ubehagelig og det samme med ægoplægningen. Bivirkningerne af stikpillerne er rigtigt bøblede!) men i dag er jeg blevet bange for, at det her i virkeligheden er vores eneste skud i bøssen:
Jeg har taget al medicinen fuldstændig som jeg skulle, jeg har afholdt mig fra røg, alkohol og sport. Har skåret ned på sukker, har taget vitaminer (og ekstra D-vitamin) OG vi fik sat en meget flot blastocyst op. Hvad kan man næsten gøre mere?
Men OK, jeg må vel bare holde fast i, at selvom man sætter noget op, der umiddelbart ser fint ud, så er det ikke sikkert, det er sådan, og så længe jeg ikke har en full blown mens eller en negativ prøve, så er der håb endnu
onsdag den 6. februar 2013
Konstateringer
Jeg kan konstatere, at jeg er 1. dødhamrende træt for tiden 2. de sidste par dage har haft megaømme bryster 3. de sidste to dage har haft ondt i lænden og 4. har lidt rumlen i maven.
Hvis jeg går ind på Countdowntopregnancy.com og søger på symptomer 10 days past ovulation, så ser de mest almindelige symptomer således ud:
Altså alt sammen noget der kunne tyde på en graviditet. Men på den anden side kan man også sagtens have de symptomer uden at være gravid. Især fordi jeg jo propper mig med progesteron, som kan medføre lige præcis træthed, ømme bryster, rumlen i maven og ondt i lænden.
Jeg kan altså bare konstatere, at der sker noget med mig for tiden, men det er ikke til at sige, om det er et resultat af det ene eller det andet.
Hvis jeg går ind på Countdowntopregnancy.com og søger på symptomer 10 days past ovulation, så ser de mest almindelige symptomer således ud:
Altså alt sammen noget der kunne tyde på en graviditet. Men på den anden side kan man også sagtens have de symptomer uden at være gravid. Især fordi jeg jo propper mig med progesteron, som kan medføre lige præcis træthed, ømme bryster, rumlen i maven og ondt i lænden.
Jeg kan altså bare konstatere, at der sker noget med mig for tiden, men det er ikke til at sige, om det er et resultat af det ene eller det andet.
Fertility Food
Når man er gennem sådan et fertilitetsbehandlingsforløb som jeg er, kan ens muligheder for at påvirker outcome godt synes meget begrænset.
Da jeg nu samtidig prøver at tabe mig lidt (det er dog et sekundært nytårsforsæt lige nu), så kan jeg godt frygte, at de to ting; vægttab og fertilitet kunne modarbejde hinanden, så jeg har forsøgt at undersøge det lidt. Tænk nu, hvis stenalderbrød var helt no-go og det var helt galt at lave ting uden sukker, men det jeg normalt spiser (æg, kål, fisk, grønsager, stenalderbrød osv) passer heldigvis meget godt til fertilitetsmad. Jeg kan dog overhovedet ikke finde ud af, om soyaristede mandler er godt eller skidt
Generelt tror jeg, at man skal tage en del af de kostråd der findes om fertilitet på nettet med et gran salt. I hvert fald de mere ekstreme (så som at så meget som en enkelt kop kaffe på en uge kan øge abortrisikoen markant). Men de fleste fertilitetskostråd læner sig nu meget op ad de generelle sundhedsanbefalinger.
Et par ting der er meget oppe lige nu er sådan noget som at et stabilt blodsukker kan øge fertiliteten (især for folk med PCO) og D-vitamin. Stort set alle mennesker i Danmark lider jo af D-vitaminmangel, så det kunne måske ikke skade (hvis man feks er sådan en kontormus som mig der stort set ikke er udenfor mens det er lyst i vinterhalvåret) at tage sig lidt D-vitamin tilskud.
Jeg har samlet de fleste boosters og nogle no-gos nedenfor.
Fertility boosters:
No go:
Læs mere her, her og her
Da jeg nu samtidig prøver at tabe mig lidt (det er dog et sekundært nytårsforsæt lige nu), så kan jeg godt frygte, at de to ting; vægttab og fertilitet kunne modarbejde hinanden, så jeg har forsøgt at undersøge det lidt. Tænk nu, hvis stenalderbrød var helt no-go og det var helt galt at lave ting uden sukker, men det jeg normalt spiser (æg, kål, fisk, grønsager, stenalderbrød osv) passer heldigvis meget godt til fertilitetsmad. Jeg kan dog overhovedet ikke finde ud af, om soyaristede mandler er godt eller skidt
Generelt tror jeg, at man skal tage en del af de kostråd der findes om fertilitet på nettet med et gran salt. I hvert fald de mere ekstreme (så som at så meget som en enkelt kop kaffe på en uge kan øge abortrisikoen markant). Men de fleste fertilitetskostråd læner sig nu meget op ad de generelle sundhedsanbefalinger.
Et par ting der er meget oppe lige nu er sådan noget som at et stabilt blodsukker kan øge fertiliteten (især for folk med PCO) og D-vitamin. Stort set alle mennesker i Danmark lider jo af D-vitaminmangel, så det kunne måske ikke skade (hvis man feks er sådan en kontormus som mig der stort set ikke er udenfor mens det er lyst i vinterhalvåret) at tage sig lidt D-vitamin tilskud.
Jeg har samlet de fleste boosters og nogle no-gos nedenfor.
Fertility boosters:
- Mælkeprodukter pga calcium. Gerne fuldfede mælkeprodukter men dog uden at overdrive, så vægten stiger
- Magert kød (pga jern) - dog kan for meget animalsk protein have en negativ effekt
- Protein fra grønsager i stedet for kød, feks bønner, ærter og peanuts. Der er også et højt indhold af jern i bønner
- Fed fisk (laks, sardiner, sild) pga omega 3 fedtsyrer
- Hørfrø, mandler, valnødder, græskarkerner også pga omega 3
- De rigtige fedttyper som omega 3 og flerumættede fedtsyrer fra feks avocado, nødder, sesamfrø, græskarkerner, sardiner og laks
- Langsomt optagelige kulhydrater for at holde blodsukkeret stabilt (gælder især for kvinder med PCO)
- Østers pga det høje zink indhold
- Bær pga antioxidanter
- Citrusfrugter og kiwi pga c-vitamin
- Spinat, broccoli, persille, romaine, savoy pga magnesium
- Gelé Royal
- Grøn the
- D-vitamin
No go:
- Alkohol
- Rygning
- Rovfisk pga højt indhold af kviksølv
- Mættet fedt
- For meget koffein
- Hurtigt optagelige kulhydrater
Læs mere her, her og her
tirsdag den 5. februar 2013
Lidt senere
Der har ikke være mere blødning heldigvis (og alt i alt har det trods alt været ret lidt). Problemet er bare, at jeg aldrig rigtig har troet på det der med implantatblødning. Og når man googler IVF og blødning, vrimler det med historier om kvinder der er begyndt at bløde og som for alt i verden har ønsket at overbevise sig selv om, at det ikke behøvede at være menstruation. Alle historierne ender desværre med, at det viste sig, at det VAR menstruation.
Nå, men ellers er jeg rimelig PMS-irritabel til aften. Har fundet et sted med råd til, hvordan man kan spise sig fra PMS symptomer. Irritationen skulle skyldes et lavt indhold af progesteron i blodet. Det mener jeg dog ikke kan passe på mig.
Læs mere om, hvordan man (muligvis) kan slippe for PMS ved at ændre lidt på kosten her
Nå, men ellers er jeg rimelig PMS-irritabel til aften. Har fundet et sted med råd til, hvordan man kan spise sig fra PMS symptomer. Irritationen skulle skyldes et lavt indhold af progesteron i blodet. Det mener jeg dog ikke kan passe på mig.
Læs mere om, hvordan man (muligvis) kan slippe for PMS ved at ændre lidt på kosten her
Tidlig blødning
Jeg har lige sat endnu en stikpille op og så var der lidt blod på indføringshylsteret. I dag er 24. dagen af min cyklus, og jeg har normalt en cyklus der varer 26 dage - men i forbindelse med inseminationsbehandling har jeg fået menstruation tidligere end på 26. dagen. Det er i dag 4 dage siden jeg fik sat blastocytten op, så jeg synes faktisk det er lidt tidligt at få menstruation. På den anden side føles det i lænden som om det er menstruation.
Der er ikke tydelig blødning i mit trusseindlæg men det føles som om mens er nært forestående, så jeg går og klemmer benene sammen.
Jeg ved naturligvis godt, at man godt kan bløde lidt selvom man er gravid, men jeg har det sådan at if it walks like a duck, if it talks as a duck...Der kan selvfølgelig være mange årsager til lidt blødning, men den mest åbentlyse og naturlige ville jo være mens.
Øv!
Da det viste sig, at mine æg kunne befrugtes og faktisk holde sig levende helt til 5. dagen blev jeg afsindig lettet. Det var min store frygt, at æggene aldrig ville kunne befrugtes og dele sig.
Nu har jeg får en ny bekymring (og jeg har svært - selvom jeg intellektuelt godt er klar over, at sådan er det ikke nødvendigvist - ved ikke at konkludere, at hvis det er sådan her denne gang, så vil det også være sådan i al evighed) og det er, at jeg ikke kan holde fast på de befrugtede æg.
Der er ikke tydelig blødning i mit trusseindlæg men det føles som om mens er nært forestående, så jeg går og klemmer benene sammen.
Jeg ved naturligvis godt, at man godt kan bløde lidt selvom man er gravid, men jeg har det sådan at if it walks like a duck, if it talks as a duck...Der kan selvfølgelig være mange årsager til lidt blødning, men den mest åbentlyse og naturlige ville jo være mens.
Øv!
Da det viste sig, at mine æg kunne befrugtes og faktisk holde sig levende helt til 5. dagen blev jeg afsindig lettet. Det var min store frygt, at æggene aldrig ville kunne befrugtes og dele sig.
Nu har jeg får en ny bekymring (og jeg har svært - selvom jeg intellektuelt godt er klar over, at sådan er det ikke nødvendigvist - ved ikke at konkludere, at hvis det er sådan her denne gang, så vil det også være sådan i al evighed) og det er, at jeg ikke kan holde fast på de befrugtede æg.
Spelt-mor
Efter produktion af hjemmelavet, sukkerfri nutella, spekulerer jeg på, om jeg ikke er faretruende tæt på spelt-segmentet.
Og så tænker jeg, om det ikke er rimelig meget lettere at være spelt-mor uden børn. Det er jo trods alt lidt tidskrævende at lave ting selv, og jeg er da ikke sikker på, at jeg var kommet igennem søndagens nutella process, hvis der havde været et par børn omkring mig der skulle mades og snakkes med osv.
Og så tænker jeg, om det ikke er rimelig meget lettere at være spelt-mor uden børn. Det er jo trods alt lidt tidskrævende at lave ting selv, og jeg er da ikke sikker på, at jeg var kommet igennem søndagens nutella process, hvis der havde været et par børn omkring mig der skulle mades og snakkes med osv.
mandag den 4. februar 2013
Hjemmelavet sukkerfri Nutella
I jagten på et slankt og ungdommeligt ydre forsøgte jeg i lørdags at opdrive Chiafrø (hvordan kan man ikke forsøge at opdrive chiafrø, efter at have læst hvad Anette Kristine Poulsen skriver om dem på Beautyspace.dk?!) og Cavalier hasselnøddepålæg. Jeg var lidt overrasket over, hvor meget Chiafrøene kostede (men ok, det var mindre end de fleste anti-rynkecremer) og Cavalier'en var udsolgt alle steder
Når det er vigtigt for mig at have Cavalier'en i huset, så er det fordi den smager virkelig godt og ikke mindst på stenalderbrød i stedet for slik og kager.
I Urtehuset på Gl Kongevej foreslog de, at jeg jo kunne lave min egen choco-hazelnut spread og evt søde den med dadler. Det var overhovedet ikke faldet mig ind, at det nemmeste (hvis man nu er meget stor tilhænger af sukkerfri nutella) måske i virkeligheden bare er at lave det selv, frem for at skulle være afhængig af alle mulige og umulige indkøbere hos supermarkeder og i helsebutikker.
Jeg læste lidt forskellige opskrifter på nettet på sugar free chocolate hazelnut spread, bla denne som jeg har modificeret lidt.
Jeg tog 200 g hasselnødder og ristede i ovnen til jeg kunne pille skallerne af. Herefter blendede jeg nødderne i en kaffekværn helt fint. Hasselnøddemelet blev blandet med 4-5 tsk fulde usødet kakaopulver, et par tsk fulde vanilie, lidt fint salt. Jeg puttede meget lidt i ad gangen og smagte til jævnligt. Jeg sødede med flydende hermesetas. For at få den rette konsistens hældte jeg noget valnøddeolie jeg havde i skabet i (måske 2 spske - måske lidt mere) og fulgte op med solsikkeolie.
Der var tre ting jeg blev lidt overrasket over i processen: 1. hvor meget olie der faktisk skulle i for at få den rette konsistens 2. hvor vigtigt det var, at der kom salt i 3. hvor GODT det smagte.
Jeg har sat min hjemmelavede nutella i køleskabet og har ikke tænkt mig at spekulere så meget over holdbarhed - regner med, at det er spist laaaang tid før det holder op med at holde sig!
Når det er vigtigt for mig at have Cavalier'en i huset, så er det fordi den smager virkelig godt og ikke mindst på stenalderbrød i stedet for slik og kager.
I Urtehuset på Gl Kongevej foreslog de, at jeg jo kunne lave min egen choco-hazelnut spread og evt søde den med dadler. Det var overhovedet ikke faldet mig ind, at det nemmeste (hvis man nu er meget stor tilhænger af sukkerfri nutella) måske i virkeligheden bare er at lave det selv, frem for at skulle være afhængig af alle mulige og umulige indkøbere hos supermarkeder og i helsebutikker.
Jeg læste lidt forskellige opskrifter på nettet på sugar free chocolate hazelnut spread, bla denne som jeg har modificeret lidt.
Jeg tog 200 g hasselnødder og ristede i ovnen til jeg kunne pille skallerne af. Herefter blendede jeg nødderne i en kaffekværn helt fint. Hasselnøddemelet blev blandet med 4-5 tsk fulde usødet kakaopulver, et par tsk fulde vanilie, lidt fint salt. Jeg puttede meget lidt i ad gangen og smagte til jævnligt. Jeg sødede med flydende hermesetas. For at få den rette konsistens hældte jeg noget valnøddeolie jeg havde i skabet i (måske 2 spske - måske lidt mere) og fulgte op med solsikkeolie.
Der var tre ting jeg blev lidt overrasket over i processen: 1. hvor meget olie der faktisk skulle i for at få den rette konsistens 2. hvor vigtigt det var, at der kom salt i 3. hvor GODT det smagte.
Jeg har sat min hjemmelavede nutella i køleskabet og har ikke tænkt mig at spekulere så meget over holdbarhed - regner med, at det er spist laaaang tid før det holder op med at holde sig!
søndag den 3. februar 2013
Tidlig bekymring
Jeg fik jo lagt en blastocyst op i fredags, så jeg synes allerede det er længe jeg har gået og ruget. Derfor begyndte jeg også i dag at blive lidt nervøs over, at jeg faktisk ikke føler mig særligt underligt tilpas. Ja, jeg er ret træt i det, men det er vist de der progesteron stikpiller. Men jeg har ikke kvalme eller føler niv eller andre ting i maven. Føler mig egentlig bare som en lidt mere magelig version af mig selv. (min seng er VIRKELIG dejlig at ligge i for tiden!)
Så jeg begyndte at søge på, hvilke hormoner der ellers er på spil (ud over den progesteron jeg får tilført kunstigt), hvis man er gravid. Jeg antager, at det er det hormon der hedder hCG (Humant choriongonadotropin) der giver kvalme og den slags.
Det fremgår egentlig ikke særlig tydeligt på nettet, men det er vist ret normalt, at hCG niveauet (også selvom man skulle vise sig at være gravid) er så lavt på nuværende tidspunkt af processen, at man ikke mærker noget til det. Et reality check med min kæreste mindede mig også om, at hvis processen her havde været 100% naturlig, så havde jeg nok heller ikke kunne mærke noget på nuværende tidspunkt
Bekymringen er dermed afblæst
Så jeg begyndte at søge på, hvilke hormoner der ellers er på spil (ud over den progesteron jeg får tilført kunstigt), hvis man er gravid. Jeg antager, at det er det hormon der hedder hCG (Humant choriongonadotropin) der giver kvalme og den slags.
Det fremgår egentlig ikke særlig tydeligt på nettet, men det er vist ret normalt, at hCG niveauet (også selvom man skulle vise sig at være gravid) er så lavt på nuværende tidspunkt af processen, at man ikke mærker noget til det. Et reality check med min kæreste mindede mig også om, at hvis processen her havde været 100% naturlig, så havde jeg nok heller ikke kunne mærke noget på nuværende tidspunkt
Bekymringen er dermed afblæst
Blastocyst growing
Før jeg var til informationsmøde om reagensglasbehandling havde jeg simpelthen ikke fattet al den snak om "gode æg" og "ikke så gode æg". Jeg tænkte, at et befrugtet æg vel var et befrugtet æg, og hvor mange nuancer kunne der lige være af det?
Men på informationsmødet gik det op for mig, at der kan være lidt grums i ægget ud over cellerne, og det er åbenbart ikke så godt (heraf de ikke så gode æg)
Jeg synes faktisk ikke, det er SÅ nemt at finde virkelig brugbar information på nettet om ægdeling. Jeg ville gerne finde nogle billeder, så jeg kunne vise feks mine forældre hvad de her ting handler om (næsten hver gang jeg taler med min far om det her behandling refererer han til en vittighed han engang har hørt om, hvordan rummænd laver børn, så det er nok liiiiidt fjernt for ham) så det kan blive lidt mere håndgribeligt og forståeligt for dem.
Jeg har dog fundet det her time lapse af processen fra et befrugtet æg deler sig første gang til det er blevet en blastocyst.
lørdag den 2. februar 2013
Progesteron stikpiller
Downsides ved progesteron i form af stikpiller (er der nogen som helst upsides?): Det er klamt. Og hvad jeg ikke lige havde fået at vide er, at man så at sige ”leaker” lidt.
Jeg kørte i onsdags med tog fra København til Odense, da jeg fandt ud af, at jeg havde leaket lidt mere end jeg lige havde regnet med OG ved siden af mit trusseindlæg (helt tørt modsat resten af trussen) men ned i mine sorte bukser. På en eller anden måde bare ikke særlig fedt at vide, at man skulle stå foran 50 mennesker og forklare dem noget vigtigt – samtidig med at man måske havde en hvid plet foran på bukserne.
Situationen blev heldigvis reddet på Banegårdens toilet. Og fremadrettet bruger jeg rigtige bind frem for trusseindlæg.
Jeg kørte i onsdags med tog fra København til Odense, da jeg fandt ud af, at jeg havde leaket lidt mere end jeg lige havde regnet med OG ved siden af mit trusseindlæg (helt tørt modsat resten af trussen) men ned i mine sorte bukser. På en eller anden måde bare ikke særlig fedt at vide, at man skulle stå foran 50 mennesker og forklare dem noget vigtigt – samtidig med at man måske havde en hvid plet foran på bukserne.
Situationen blev heldigvis reddet på Banegårdens toilet. Og fremadrettet bruger jeg rigtige bind frem for trusseindlæg.
fredag den 1. februar 2013
Oplægning
Efter vi havde ringet til hospitalet og hørt til vores lille blastocyst, fik vi en tid og jeg var på hospitalet til ægoplægning omkring middag
Jeg synes ikke ligefrem det er nogen fest med den her behandling, men oplægningen var faktisk rimelig hurtigt overstået.
Nu er jeg på lægeordineret fastelavnsbollespisning og serier på sofaen resten af dagen (og jeg tør næsten ikke bevæge mig. Min kæreste foreslog, at man kunne hænge mig op ved fødderne som en anden James Bond skurk de næste par dage, men jeg tror, vi prøver at klare os med fastelavnsboller og sofa)
Jeg synes ikke ligefrem det er nogen fest med den her behandling, men oplægningen var faktisk rimelig hurtigt overstået.
Nu er jeg på lægeordineret fastelavnsbollespisning og serier på sofaen resten af dagen (og jeg tør næsten ikke bevæge mig. Min kæreste foreslog, at man kunne hænge mig op ved fødderne som en anden James Bond skurk de næste par dage, men jeg tror, vi prøver at klare os med fastelavnsboller og sofa)
Blastocyst!
Jeg havde lidt den forestilling, at hvis æggene klarede sig gennem 1. befrugtning og 2. ægdeling, så var man rimelig sikker på, at de nok skulle klare sig. Men sådan er det åbenbart langt fra.
Vi ringede til hospitalet i morges som vi skulle, og af vores to befrugtede, delte æg, var det ene nu en blastocyst. (Muligvis er den korrekte, tekniske term "Morula", men på hospitalet kaldte de det en blastocyst)
Under normale omstændigheder ville de kun dyrke æggene til 5. dagen, hvis der var mindst 5 befrugtede æg og når de dyrkede vores æg så længe, så er det kun pga det forsøg vi deltager i. Jeg tror selv, at de på hospitalet var lidt overraskede over, at der ud af vores sølle to befrugtede æg kom en blastocyst.
Hvis vi nu ikke havde været i det her forsøg, så ville de have lagt vores to befrugtede, delte æg op i tirsdags, og så ville vi i princippet have en dobbelt så stor chance for at blive gravide eller i princippet kunne få tvillinger. Men i virkeligheden ville det ene æg vel også være gået til i livmoderen og så havde det bare lige varet lidt længere før man havde fundet ud af, at det var gået til? Eller er der bedre overlevelseschancer i livmoderen?
Det er lidt underligt med det her fertilitet. der er altid kun to udgange af en situation: Liv eller død. Enten dør ægget eller også lever det. Men at det lever er ikke en garanti for, at det bliver til noget.
Jeg har meget ofte en fornemmelse af - med det her fertilitet - at det er lidt trial and error. Man kører derud af med nogle processer men man ved i bund og grund ikke hvorfor de virker eller (og det er måske vigtigst af alt) hvornår de virker
I princippet skal det jo gå voldsomt ned ad bakke med en kvindes fertilitet efter hun er fyldt 35-36 år. Min veninde har vel prøvet at blive gravid ved hjælp af ICSI (fordi hendes kæreste har en meget dårlig sædkvalitet) siden hun var 34. Hun har gradvist produceret flere og flere æg, og der er flere og flere der er blevet befrugtet og har delt sig, men hun blev altså ikke gravid selvom hun var igennem mange behandlingsforsøg.
I løbet af sommeren gik hun og kæresten og overvejede hvad de så skulle og i efteråret var hendes menstruation pludselig forsinket. Men det kunne jo ikke passe...kunne det vel? 12 graviditetstests (de var på tilbud i Matas for 3 stk, så hun fik overbevist sig selv om, at det sikkert var fordi de var defekte, at Matas solgte dem billigt) senere kunne hun konstatere, at hun var gravid. Og der var hjertelyd og nakkefoldsscanningen gik fint og alt ser fint ud.
Efter den historie blev jeg meget skeptisk overfor videnskaben. De hjælper helt sikkert på processen, men jeg tror ikke, de ved en skid!
Vi ringede til hospitalet i morges som vi skulle, og af vores to befrugtede, delte æg, var det ene nu en blastocyst. (Muligvis er den korrekte, tekniske term "Morula", men på hospitalet kaldte de det en blastocyst)
Hvis vi nu ikke havde været i det her forsøg, så ville de have lagt vores to befrugtede, delte æg op i tirsdags, og så ville vi i princippet have en dobbelt så stor chance for at blive gravide eller i princippet kunne få tvillinger. Men i virkeligheden ville det ene æg vel også være gået til i livmoderen og så havde det bare lige varet lidt længere før man havde fundet ud af, at det var gået til? Eller er der bedre overlevelseschancer i livmoderen?
Det er lidt underligt med det her fertilitet. der er altid kun to udgange af en situation: Liv eller død. Enten dør ægget eller også lever det. Men at det lever er ikke en garanti for, at det bliver til noget.
Jeg har meget ofte en fornemmelse af - med det her fertilitet - at det er lidt trial and error. Man kører derud af med nogle processer men man ved i bund og grund ikke hvorfor de virker eller (og det er måske vigtigst af alt) hvornår de virker
I princippet skal det jo gå voldsomt ned ad bakke med en kvindes fertilitet efter hun er fyldt 35-36 år. Min veninde har vel prøvet at blive gravid ved hjælp af ICSI (fordi hendes kæreste har en meget dårlig sædkvalitet) siden hun var 34. Hun har gradvist produceret flere og flere æg, og der er flere og flere der er blevet befrugtet og har delt sig, men hun blev altså ikke gravid selvom hun var igennem mange behandlingsforsøg.
I løbet af sommeren gik hun og kæresten og overvejede hvad de så skulle og i efteråret var hendes menstruation pludselig forsinket. Men det kunne jo ikke passe...kunne det vel? 12 graviditetstests (de var på tilbud i Matas for 3 stk, så hun fik overbevist sig selv om, at det sikkert var fordi de var defekte, at Matas solgte dem billigt) senere kunne hun konstatere, at hun var gravid. Og der var hjertelyd og nakkefoldsscanningen gik fint og alt ser fint ud.
Efter den historie blev jeg meget skeptisk overfor videnskaben. De hjælper helt sikkert på processen, men jeg tror ikke, de ved en skid!
onsdag den 30. januar 2013
Ægdelingsstatus
Vi var meget nervøse (eller jeg var i hvert fald) da vi ringede for at høre til vores æg i går morges. Først ringede vi for tidligt så der ikke var kigget på vores æg endnu og pinen blev trukket lidt længere ud. Da vi ringede tilbage var den sygeplejerske vil talte med helt glad i stemmen, og det lettede jo det hele lidt.
Det ene af de 4 æg havde være umodent, så det kunne ikke befrugtes. Det næste var en tom skal (hvilket muligvis også er et umodent æg, det var lidt svært at forstå) men de to sidste var heldigvis blevet befrugtet. Det ene var et flot 4 cellet æg og den andet havde 3 celler men så ok ud. Så vi krydsede fingre for, at det går med det hele
Jeg var virkelig lettet efter den samtale. For første gang virkede det som om det kunne være en mulighed at blive gravid. (Faktisk har jeg aldrig nogen sinde kunne se for mig mig med en positiv graviditetstest) Vi havde sgu befrugtet et æg og det levede! (Og pist væk var alle frygtscenarier om æg der var fuldstændig immune overfor befrugtende sæd eller æg der ikke kunne leve i mere end 10 sekunder)
Jeg skulle tirsdag morgen starte på progesteron stikpiller (uf!) og jeg har et eller andet med hybris. Jeg er bange for, at hvis jeg tager det alt for givet, at behandlingen her vil gå godt (og jeg agerer efter det), så bliver jeg straffet og så går det helt galt. Allerhelst ville jeg faktisk have ladet være med at tage stikpillerne før jeg vidste om æggene havde delt sig, men det kunne ikke lade sig gøre rent logistikmæssigt. Så jeg var modig og tog chancen og tog stikpillerne FØR vi havde hørt om vores æg
Min kæreste ringede igen i dag til hospitalet (jeg havde nogle møder så det kunne simpelthen ikke lade sig gøre for mig at ringe) og det æg der kun var 3 cellet i går havde "cathcet up", så lige nu ser det ud til, at vi har to ok æg. Yay!
De kigger ikke på æggene i morgen så vi skal først checke med dem igen på fredag, hvor ægoplægningen skal finde sted. Jeg håber på, at de to sidste dages gode takter er en indikation af, at æggene nok skal være fine på fredag. Jeg krydser fingre!
Det ene af de 4 æg havde være umodent, så det kunne ikke befrugtes. Det næste var en tom skal (hvilket muligvis også er et umodent æg, det var lidt svært at forstå) men de to sidste var heldigvis blevet befrugtet. Det ene var et flot 4 cellet æg og den andet havde 3 celler men så ok ud. Så vi krydsede fingre for, at det går med det hele
Jeg var virkelig lettet efter den samtale. For første gang virkede det som om det kunne være en mulighed at blive gravid. (Faktisk har jeg aldrig nogen sinde kunne se for mig mig med en positiv graviditetstest) Vi havde sgu befrugtet et æg og det levede! (Og pist væk var alle frygtscenarier om æg der var fuldstændig immune overfor befrugtende sæd eller æg der ikke kunne leve i mere end 10 sekunder)
Jeg skulle tirsdag morgen starte på progesteron stikpiller (uf!) og jeg har et eller andet med hybris. Jeg er bange for, at hvis jeg tager det alt for givet, at behandlingen her vil gå godt (og jeg agerer efter det), så bliver jeg straffet og så går det helt galt. Allerhelst ville jeg faktisk have ladet være med at tage stikpillerne før jeg vidste om æggene havde delt sig, men det kunne ikke lade sig gøre rent logistikmæssigt. Så jeg var modig og tog chancen og tog stikpillerne FØR vi havde hørt om vores æg
Min kæreste ringede igen i dag til hospitalet (jeg havde nogle møder så det kunne simpelthen ikke lade sig gøre for mig at ringe) og det æg der kun var 3 cellet i går havde "cathcet up", så lige nu ser det ud til, at vi har to ok æg. Yay!
De kigger ikke på æggene i morgen så vi skal først checke med dem igen på fredag, hvor ægoplægningen skal finde sted. Jeg håber på, at de to sidste dages gode takter er en indikation af, at æggene nok skal være fine på fredag. Jeg krydser fingre!
tirsdag den 29. januar 2013
Vægttab den gale vej
Det går skidt med mit slankeforsæt - ikke mindst var søndagen slem med trøstespisningskager. De hjælper ikke på slankekuren!
Det var også en af de ting jeg var trist over i går morges. Jeg ville have en bluse på som jeg købte for et par år siden og den har altid passet perfekt. Bortset fra i går, hvor den var blevet for lille. I stedet hoppede jeg i en bluse, som jeg købte i sommer (hvor jeg allerede lå en del over min idealvægt). Den bluse var kraftedeme også ved at være for lille!
Jeg overvejer at kaste mig over spinning nu. Det har altid virket rigtig godt på mig og jeg kan faktisk godt lide det (efter de første par gange, når jeg har vænnet mig til lugten). Jeg har ikke dyrket så meget sport siden vi startede i behandling fordi vi på et tidspunkt fik at vide, at det kunne gøre kvinden mindre fertil at dyrke hård motion.
Det var også en af de ting jeg var trist over i går morges. Jeg ville have en bluse på som jeg købte for et par år siden og den har altid passet perfekt. Bortset fra i går, hvor den var blevet for lille. I stedet hoppede jeg i en bluse, som jeg købte i sommer (hvor jeg allerede lå en del over min idealvægt). Den bluse var kraftedeme også ved at være for lille!
Jeg overvejer at kaste mig over spinning nu. Det har altid virket rigtig godt på mig og jeg kan faktisk godt lide det (efter de første par gange, når jeg har vænnet mig til lugten). Jeg har ikke dyrket så meget sport siden vi startede i behandling fordi vi på et tidspunkt fik at vide, at det kunne gøre kvinden mindre fertil at dyrke hård motion.
Ægdelinger
Jeg fik taget æg ud i går, søndag, og skal i morgen, tirsdag, ringe for at høre, om de har delt sig. Jeg var virkelig trist til morgen fordi jeg var lidt skuffet over, at vi ikke fik mere end 4 æg ud og så var jeg nervøs for at skulle ringe til hospitalet i morgen.
Jeg frygter jo, at de siger, at ingen af æggene har delt sig. Men tristessen i morges skyldtes også, at selv hvis vi får at vide, at æggene har delt sig fint, så er det jo kun en stakket frist. For så skal vi vente til fredag for at se, hvordan æggene så har det. Og herefter skal de sættes op, og så skal man være bange for, om de nu sætter sig fast eller hvordan. Det er som om man ikke rigtig kan vinde her.
Jeg har tænkt en del (naturligvis) over det her fertilitet og reproduktion på det sidste. Min kæreste fungerer fint og i søndags fortalte de, at hans sædprøve var den bedste de havde fået ind den dag. Så hvorfor er det så, at vi ikke bliver gravide, selvom jeg tilsyneladende burde være fertil? Måske fordi der er noget galt med mig og mine æg?
Jeg har en del veninder der er og har været i behandling, og det lader til, at der findes lige så mange forskellige sorger over infertilitet som der findes kvinder. Min sorg - hvis vi aldrig får børn - er naturligvis over ikke at få et barn at elske men det handler også (lige på dette tidspunkt i hvert fald) om, at jeg vil føle mig mislykket, hvis jeg ikke er i stand til at reproducere mig selv.
Jeg har altid troet, at jeg var meget fertil, for det er min mor og hun begyndte nærmest at tale om p-piller allerede da jeg var så lille, at jeg stadig klatrede i træer (måske lige tidligt nok) "for vi bliver så let gravide i vores familie". Tal for dig selv! tænker jeg nu nogenogtyve år senere.
Jeg tænker, at mange mænd med dårlig sædkvalitet må have det lidt som mig. Man lever i en ekstrem performancekultur, hvor vilkårene ofte er sådan, at man kan få det nogen lunde som man vil, hvis man arbejder hårdt nok. Og så sidder man pludselig i det her fertilitetscirkus og kan ikke gøre noget. Det eneste man har gjort er at få delt en uheldig hånd i det genetiske pokerspil, og man kan ikke gøre noget. Dvs man kan gå i behandling, men behandlingen og resultaterne af behandlingen virker ind i mellem også lidt tilfældigt.
Mht i morgen: Jeg bliver virkelig ulykkelig, hvis det viser sig, at ingen af æggene har delt sig. Jeg er dog begyndt at line undskyldninger op: Jeg havde høj feber 3 dage i sidste uge og jeg tænker, at det måske kan have haft en uheldig effekt på æggene. Det her er vores første IVF forsøg, så de skal nok også lige skyde sig ind på hvilken medicin jeg skal have og hvor meget.
Jeg frygter jo, at de siger, at ingen af æggene har delt sig. Men tristessen i morges skyldtes også, at selv hvis vi får at vide, at æggene har delt sig fint, så er det jo kun en stakket frist. For så skal vi vente til fredag for at se, hvordan æggene så har det. Og herefter skal de sættes op, og så skal man være bange for, om de nu sætter sig fast eller hvordan. Det er som om man ikke rigtig kan vinde her.
Jeg har tænkt en del (naturligvis) over det her fertilitet og reproduktion på det sidste. Min kæreste fungerer fint og i søndags fortalte de, at hans sædprøve var den bedste de havde fået ind den dag. Så hvorfor er det så, at vi ikke bliver gravide, selvom jeg tilsyneladende burde være fertil? Måske fordi der er noget galt med mig og mine æg?
Jeg har en del veninder der er og har været i behandling, og det lader til, at der findes lige så mange forskellige sorger over infertilitet som der findes kvinder. Min sorg - hvis vi aldrig får børn - er naturligvis over ikke at få et barn at elske men det handler også (lige på dette tidspunkt i hvert fald) om, at jeg vil føle mig mislykket, hvis jeg ikke er i stand til at reproducere mig selv.
Jeg har altid troet, at jeg var meget fertil, for det er min mor og hun begyndte nærmest at tale om p-piller allerede da jeg var så lille, at jeg stadig klatrede i træer (måske lige tidligt nok) "for vi bliver så let gravide i vores familie". Tal for dig selv! tænker jeg nu nogenogtyve år senere.
Jeg tænker, at mange mænd med dårlig sædkvalitet må have det lidt som mig. Man lever i en ekstrem performancekultur, hvor vilkårene ofte er sådan, at man kan få det nogen lunde som man vil, hvis man arbejder hårdt nok. Og så sidder man pludselig i det her fertilitetscirkus og kan ikke gøre noget. Det eneste man har gjort er at få delt en uheldig hånd i det genetiske pokerspil, og man kan ikke gøre noget. Dvs man kan gå i behandling, men behandlingen og resultaterne af behandlingen virker ind i mellem også lidt tilfældigt.
Mht i morgen: Jeg bliver virkelig ulykkelig, hvis det viser sig, at ingen af æggene har delt sig. Jeg er dog begyndt at line undskyldninger op: Jeg havde høj feber 3 dage i sidste uge og jeg tænker, at det måske kan have haft en uheldig effekt på æggene. Det her er vores første IVF forsøg, så de skal nok også lige skyde sig ind på hvilken medicin jeg skal have og hvor meget.
mandag den 28. januar 2013
Puregon
Jeg synes, det har været virkelig svært at holde vægten det sidste halve år. Jeg har måske heller ikke været så vanvittigt motiveret for at tabe mig fordi jeg hele tiden har tænkt, at lige om lidt bliver jeg rigtig tyk på den gravide måde, so why bother med alt det der slanke-hejs.
I går læste jeg om en kvinde der havde taget 4 kg på i løbet af 2 uger! Jeg har overhovedet ikke været i nærheden af sådan en vægtstigning, men jeg kan da godt tænke, om Puregon kan have noget af skylden for, at jeg har taget lidt på (det ville jo være dejligt, hvis det var sådan og det ikke kun skyldtes mine dårlige vaner og lave slanke-moral)
I går læste jeg om en kvinde der havde taget 4 kg på i løbet af 2 uger! Jeg har overhovedet ikke været i nærheden af sådan en vægtstigning, men jeg kan da godt tænke, om Puregon kan have noget af skylden for, at jeg har taget lidt på (det ville jo være dejligt, hvis det var sådan og det ikke kun skyldtes mine dårlige vaner og lave slanke-moral)
Ægudtagning
Jeg var på hospitalet i dag for at få taget æg ud og var på forhånd ret nervøs for det. Dels var jeg bange for, at ægudtagningen skulle gøre ondt og dels var jeg bange for, at der ikke ville kunne udtages nogen eller at de kunne bruges.
Min veninde (der er en ren veteran indenfor fertilitetsbehandling) har på et tidspunkt nævnt noget om "det smertehelvede" hun oplevede ved en ægudtagning. Det stod meget tydeligt for mig før min ægudtagning og det virkede ikke fremmende for afslappethed i forhold til ægudtagning.
Jeg havde aftalt med den sygeplejerske der plejer at tage sig af os, at hun ikke skulle være nærig med morfinen under ægudtagningen. Den første hospitalsperson vi mødte i dag var desværre ikke vores sædvanlige sygeplejerske men en anden der så ud som om hun godt kunne finde på at være nærig med morfinen (Feks syntes jeg ikke, hun var særlig gentle i forbindelse med at jeg skulle have lagt en dropindgang i armen og der var måske ikke lige den bedste kemi), så det blev jeg lidt ekstra nervøs over.
Jeg fik to panodiler og en beroligende pille og ventede på, at den skulle gå i gang.
Da selve ægudtagningen skulle rigtig i gang var der en del mindre "nu skal du bare lægge dig ned og slappe af og lade være med at være bange" end jeg havde regnet med. Til gengæld var der en del mere med selv at skulle gå rundt med bar numse og bare fødder.
Det hele var meget rodet og startede med, at jeg skulle tage mit tøj af på et toilet (her havde jeg forventet en form for omklædningsrum eller noget) Jeg havde selv taget skisokker med fordi jeg ikke ville fryse om tærene, så efter afklædning sjoskede jeg med bar røv og skisokker ind til briksen.
Op på briksen og så virkede det lidt vel effektivt som om jeg bare lige skulle have benene i bøjlerne, så ville de mase nålen op i mig og fiske æg ud, men sådan var det dog ikke helt
Jeg pev nok en del over ikke at kunne mærke morfin eller beroligende så jeg fik noget ekstra. Jeg fik også lagt kateter fordi min blære åbenbart ikke var helt tømt, men på det tidspunkt har jeg nok været rimelig dopet. I hvert fald var kateter, lokalbedøvelse af livmoderen (jeg tror, det er den der bliver lokalbedøvet) og udtagning af æg ikke så slemt.
Det var vist meningen, at jeg selv skulle kunne gå ind på en anden stue til en slags opvågning (måske i bar røv?) men jeg blev kørt derind tror jeg. Husker faktisk ikke, om jeg havde noget over mig. Jeg lå en halv times tid, og så havde jeg det faktisk ok.
Jeg skal ringe til dem på tirsdag for at høre, hvordan det er gået med befrugtning und alles.
Min veninde (der er en ren veteran indenfor fertilitetsbehandling) har på et tidspunkt nævnt noget om "det smertehelvede" hun oplevede ved en ægudtagning. Det stod meget tydeligt for mig før min ægudtagning og det virkede ikke fremmende for afslappethed i forhold til ægudtagning.
Jeg havde aftalt med den sygeplejerske der plejer at tage sig af os, at hun ikke skulle være nærig med morfinen under ægudtagningen. Den første hospitalsperson vi mødte i dag var desværre ikke vores sædvanlige sygeplejerske men en anden der så ud som om hun godt kunne finde på at være nærig med morfinen (Feks syntes jeg ikke, hun var særlig gentle i forbindelse med at jeg skulle have lagt en dropindgang i armen og der var måske ikke lige den bedste kemi), så det blev jeg lidt ekstra nervøs over.
Jeg fik to panodiler og en beroligende pille og ventede på, at den skulle gå i gang.
Da selve ægudtagningen skulle rigtig i gang var der en del mindre "nu skal du bare lægge dig ned og slappe af og lade være med at være bange" end jeg havde regnet med. Til gengæld var der en del mere med selv at skulle gå rundt med bar numse og bare fødder.
Det hele var meget rodet og startede med, at jeg skulle tage mit tøj af på et toilet (her havde jeg forventet en form for omklædningsrum eller noget) Jeg havde selv taget skisokker med fordi jeg ikke ville fryse om tærene, så efter afklædning sjoskede jeg med bar røv og skisokker ind til briksen.
Op på briksen og så virkede det lidt vel effektivt som om jeg bare lige skulle have benene i bøjlerne, så ville de mase nålen op i mig og fiske æg ud, men sådan var det dog ikke helt
Jeg pev nok en del over ikke at kunne mærke morfin eller beroligende så jeg fik noget ekstra. Jeg fik også lagt kateter fordi min blære åbenbart ikke var helt tømt, men på det tidspunkt har jeg nok været rimelig dopet. I hvert fald var kateter, lokalbedøvelse af livmoderen (jeg tror, det er den der bliver lokalbedøvet) og udtagning af æg ikke så slemt.
Det var vist meningen, at jeg selv skulle kunne gå ind på en anden stue til en slags opvågning (måske i bar røv?) men jeg blev kørt derind tror jeg. Husker faktisk ikke, om jeg havde noget over mig. Jeg lå en halv times tid, og så havde jeg det faktisk ok.
Jeg skal ringe til dem på tirsdag for at høre, hvordan det er gået med befrugtning und alles.
lørdag den 26. januar 2013
Smudi
Jeg er aldrig rigtig hoppet på den der smoothie-vogn (omend jeg da ind i mellem godt kan lide en juice fra Joe and the Juice). Det er jo ikke rigtig mad, så hvorfor lade som om det kan erstatte feks et blødkogt æg til morgenmad? (Med mindre man putter alle mulige grønsager i, men så er det jo nærmest en kold grønsagssuppe og hvem gider spise dét til morgenmad?)
Af urandsaglige årsager begyndte jeg i starten af denne uge at lave en smoothie alligevel (det var nok primært fordi jeg havde fundet en smoothieopskrift, der faktisk tiltalte mig). Den er med ½ agurk, ½ melon (helst galia), 3 kiwi og 2 tsk revet ingefær. Der skulle egentlig også noget youghurt i, men det er også en af de ting jeg aldrig har forstået ved smoothies: syrnede mælkeprodukter og frugt passer ikke sammen efter min mening
Straks efter jeg var begyndt at lave smudies, blev jeg syg: Feber og skideondt i halsen. Jeg havde næsten ikke lyst til at spise, men lige den der smoothie kunne jeg faktisk godt klemme ned. Så pludselig var jeg altså blevet et smudi-menneske alligevel.
Af urandsaglige årsager begyndte jeg i starten af denne uge at lave en smoothie alligevel (det var nok primært fordi jeg havde fundet en smoothieopskrift, der faktisk tiltalte mig). Den er med ½ agurk, ½ melon (helst galia), 3 kiwi og 2 tsk revet ingefær. Der skulle egentlig også noget youghurt i, men det er også en af de ting jeg aldrig har forstået ved smoothies: syrnede mælkeprodukter og frugt passer ikke sammen efter min mening
Straks efter jeg var begyndt at lave smudies, blev jeg syg: Feber og skideondt i halsen. Jeg havde næsten ikke lyst til at spise, men lige den der smoothie kunne jeg faktisk godt klemme ned. Så pludselig var jeg altså blevet et smudi-menneske alligevel.
fredag den 25. januar 2013
Gravid på den forkerte måde
Da jeg var i Fakta i dag stod der en dame foran mig i køen, og min første tanke var, at hun var gravid. For det lignede virkelig en gravid mave, den der stak frem fra frakken, og hendes ben var meget tynde i forhold til den mave. Men hun så på en måde for gammel og for usund ud til at kunne være gravid.
Jeg er ret sikker på, at hun ikke var gravid, men at hendes mave var et resualtat af hendes spisevaner. Op på varebåndet lagde hun nemlig 6 guldøl, en pakke træstammer (de der kager), noget chokolade, nogle lyse boller, to bananer og en karton frugtyoughurt. Den helt store kulhydratfest, kort sagt
Det gør lidt ondt i mig at skrive det, for jeg tror ikke den der dame havde det specielt godt, men hun var bare et eksempel på, hvordan man ikke vil se ud og hvordan man ikke skal spise, hvis man ikke vil se sådan ud. Det var ret utroligt. Stakkels dame. (Og man kan jo desværre ikke rigtig lave totalt overgreb og sige "Ved du hvad, dame? Nu skal jeg lige hurtigt vise dig nogle ting der er meget bedre at spise og som heller ikke er dødbesværlige at lave")
Jeg er ret sikker på, at hun ikke var gravid, men at hendes mave var et resualtat af hendes spisevaner. Op på varebåndet lagde hun nemlig 6 guldøl, en pakke træstammer (de der kager), noget chokolade, nogle lyse boller, to bananer og en karton frugtyoughurt. Den helt store kulhydratfest, kort sagt
Det gør lidt ondt i mig at skrive det, for jeg tror ikke den der dame havde det specielt godt, men hun var bare et eksempel på, hvordan man ikke vil se ud og hvordan man ikke skal spise, hvis man ikke vil se sådan ud. Det var ret utroligt. Stakkels dame. (Og man kan jo desværre ikke rigtig lave totalt overgreb og sige "Ved du hvad, dame? Nu skal jeg lige hurtigt vise dig nogle ting der er meget bedre at spise og som heller ikke er dødbesværlige at lave")
mandag den 21. januar 2013
Ægdonation
Jeg har muligvis en del æg (der er i hvert fald tegn i den retning), men det betyder jo ikke nødvendigvis, at 1. der faktisk er så mange 2. at de kan tage så mange ud eller 3. at de er særligt gode, mine æg.
Der er tilsyneladende så utroligt mange mennesker der er ulykkelige over ikke at kunne få børn - og som mangler en ægdonor - så jeg har stærkt overvejet at donere æg, når jeg nu alligevel selv skal igennem det cirkus at skulle stimuleres og have taget æg ud. (Jeg kan godt se, at det er lidt mere bøvlet at donere æg, hvis man nu overhovedet ikke alligevel skulle noget i den stil.)
Jeg har heller ikke noget sentimentalt forhold til mine æg. Jeg skal jo ikke bruge dem, så hvorfor ikke lade andre få glæde af dem (har samme holdning til mine organer når jeg dør - for min skyld kan de blive høstet alle sammen. Jeg er jo død, så jeg er ligeglad)
Der er dog følgende dilemma: Hvis jeg nu har supermange og supergode æg og de bare opfører sig helt optimalt i reagensglasset og jeg suger dem til mig, når de bliver lagt op, så kan jeg jo sagtens donere æg. Men spørgsmålet er så, om jeg igen vil komme til at få taget æg ud. Hvis jeg på den anden side ikke bliver befrugtet så godt og ikke suger æggene til mig, så skal jeg jo igennem møllen igen, men så har jeg måske også en indikation af, at jeg har brug for alle de æg jeg kan få?
Så what to do? Tænker, at første ægudtagning må være et forsøg, og så må jeg vurdere tingene efterfølgende.
Talte med dem om det på hospitalet i går, og de var meget begejstrede for tanken om ægdonation fordi de åbenbart bare mangler ægdonorer helt akut. Hvis man ønsker at donere æg, kan man læse mere her
Der er tilsyneladende så utroligt mange mennesker der er ulykkelige over ikke at kunne få børn - og som mangler en ægdonor - så jeg har stærkt overvejet at donere æg, når jeg nu alligevel selv skal igennem det cirkus at skulle stimuleres og have taget æg ud. (Jeg kan godt se, at det er lidt mere bøvlet at donere æg, hvis man nu overhovedet ikke alligevel skulle noget i den stil.)
Jeg har heller ikke noget sentimentalt forhold til mine æg. Jeg skal jo ikke bruge dem, så hvorfor ikke lade andre få glæde af dem (har samme holdning til mine organer når jeg dør - for min skyld kan de blive høstet alle sammen. Jeg er jo død, så jeg er ligeglad)
Der er dog følgende dilemma: Hvis jeg nu har supermange og supergode æg og de bare opfører sig helt optimalt i reagensglasset og jeg suger dem til mig, når de bliver lagt op, så kan jeg jo sagtens donere æg. Men spørgsmålet er så, om jeg igen vil komme til at få taget æg ud. Hvis jeg på den anden side ikke bliver befrugtet så godt og ikke suger æggene til mig, så skal jeg jo igennem møllen igen, men så har jeg måske også en indikation af, at jeg har brug for alle de æg jeg kan få?
Så what to do? Tænker, at første ægudtagning må være et forsøg, og så må jeg vurdere tingene efterfølgende.
Talte med dem om det på hospitalet i går, og de var meget begejstrede for tanken om ægdonation fordi de åbenbart bare mangler ægdonorer helt akut. Hvis man ønsker at donere æg, kan man læse mere her
torsdag den 17. januar 2013
Rutine
I forbindelse med det forsøg jeg deltager i, skal jeg forbi hospitalet ret ofte og have taget blodprøver og scannes. Det er da en lille smule bøvlet, at man skal på hospitalet så ofte - det er jo ikke fordi man ikke har andre ting at tage sig til - men det er på en måde meget rart.
Det er rart, at jeg bliver holdt øje med hele tiden. Det er rart, at der er nogle professionelle jeg kan spørge om alle mulige ting (så jeg ikke behøver læse om det på nettet, hvor der godt nok findes meget ulødigtbavl). Og så er det rart, at jeg har en fornemmelse af, at vi gør noget for det her børneprojekt.
Man stimulerer jo på forskellige måder for dels at få flere æg og dels at få dem befrugtet, men et langt stykke hen ad vejen skal man jo i virkeligheden bare vente på, at naturen går sin gang. Det er mærkeligt og frustrerende at være så handlingslammet. (Og jeg tror i øvrigt også det er derfor der er mange der gør alle mulige krumspring for at prøve at blive mere fertile og få deres æg til at hænge bedre fast når de er sat op osv osv)
Men det mærkelige er, at man - selvom man ellers er meget, meget blufærdig - næsten vænner sig til at smide tøjet i undersøgelseslokale, næsten (men kun næsten) kan ligge helt afslappet på briks med ben i bøjler og bliver scannet.
Det er rart, at jeg bliver holdt øje med hele tiden. Det er rart, at der er nogle professionelle jeg kan spørge om alle mulige ting (så jeg ikke behøver læse om det på nettet, hvor der godt nok findes meget ulødigtbavl). Og så er det rart, at jeg har en fornemmelse af, at vi gør noget for det her børneprojekt.
Man stimulerer jo på forskellige måder for dels at få flere æg og dels at få dem befrugtet, men et langt stykke hen ad vejen skal man jo i virkeligheden bare vente på, at naturen går sin gang. Det er mærkeligt og frustrerende at være så handlingslammet. (Og jeg tror i øvrigt også det er derfor der er mange der gør alle mulige krumspring for at prøve at blive mere fertile og få deres æg til at hænge bedre fast når de er sat op osv osv)
Men det mærkelige er, at man - selvom man ellers er meget, meget blufærdig - næsten vænner sig til at smide tøjet i undersøgelseslokale, næsten (men kun næsten) kan ligge helt afslappet på briks med ben i bøjler og bliver scannet.
Minor setback
Vi var ude at spise i tirsdags, og så forsvandt næsten hele mit vægttab. Øv! På det her tidspunkt er nyhedens interesse også ved at være forsvundet, så det er demotiverende og frustrerende. Jeg kan jo ikke lade være med at spekulere over, om min kur - der ellers tilsyneladende virkede så fint - måske alligevel ikke virker.
Foreløbig har jeg konkluderet, at jeg bare må fortsætte med min kur og så skal resultaterne nok komme
Foreløbig har jeg konkluderet, at jeg bare må fortsætte med min kur og så skal resultaterne nok komme
onsdag den 16. januar 2013
Nytårsforsæt nr 3
Nytårsforsæt nr 3 er det, der er sværest at offentliggøre og det er også årsagen til, at bloggen er anonym. Jeg har ikke lyst til, at min arbejdsplads skal vide, at dette ønske er et af mine 2013 nytårsforsæt. Der er desuden en stor del af min omgangskreds der heller ikke kender til dette ønske - primært fordi jeg har svært ved at tale om det.
Jeg er 36 år og jeg synes det er pinligt at sige, at jeg gerne vil være gravid i år
Jeg er 36 år og jeg synes det er pinligt at sige, at jeg gerne vil være gravid i år
I know, det er mig den er helt gal med! Det er jo fuldstændig helt og aldeles normal gerne at ville have et barn. Af en eller anden grund kan jeg bare næsten ikke få det over mine læber. Det er ikke fordi jeg er fuldstændig defensiv og himler op om at alle børn er dumme og grimme. Jeg synes faktisk børn er søde, men der er alligevel langt derfra og til at sige at man selv gerne vil have en (her var jeg lige ved at skrive "at sige at man selv gerne vil være mor" men det kan jeg næsten ikke! Det er nødt til - i hvert fald her i første omgang at blive pakket ind i citationstegn og en parentes)
Min kæreste har prøvet on off i et års tid at blive gravide. I foråret gik vi til lægen for at blive testet, og der var intet galt med nogen af os. Min kæreste har en rigtig fin sædkvalitet. Alle de hormoner man tester på (AMH og FSH) så rigtig fine ud på mig, men vi bliver altså ikke bare lige gravide (det havde jeg ellers regnet med)
I løbet af sommeren og efteråret har vi været igennem 5-6 inseminationsforsøg men uden at der skete noget. Før jul blev jeg undersøgt med henblik på IVF på Riget. Jeg har meldt mig til et eksperiment, hvor man - hvis man har en AMH på over 30 - behandles med 100 enheder Puragon i stedet for de 150 man normal bliver givet. Jeg var til scanning i går og startede på Puragon i går aftes.
Ca på 12-dagen skal jeg - afhængig af, hvordan mine æg udvikler sig - have taget æg ud.
Hele det her børneprojekt er i øvrigt årsagen til mit nytårsforsæt nr. 1. Siden vi startede i behandling har jeg tænkt, at lige om lidt bliver jeg jo gravid og tyk, så derfor er der ingen grund til at spekulere så meget over at holde vægten, så nu spiser jeg lige lidt mere/spiser lidt usundt. Og ja! Jeg blev tykkere, men ikke på den rigtige måde. Så nu kører vi en model, hvor jeg enten bliver tynd eller også bliver gravidtyk.
tirsdag den 15. januar 2013
Nytårsforsæt nr. 2.
Ud over at tabe mig 4-6 kg i 2013 vil jeg også starte min egen virksomhed.
Jeg blev i sidste uge ringet op af en (ret useriøs, synes jeg) headhunter. Jeg havde ikke tid til at tale med ham lige da han ringede, så lovede at ringe tilbage senere. I mellemtiden kunne jeg så reflektere lidt over, hvad der egentlig skulle til for at jeg kunne blive fristet.
Så sent som dagen før havde jeg fortalt min veninde vidt og bredt om, hvor god og rar en kultur der er, i den virksomhed, hvor jeg arbejder. Folk er søde, hjælpsomme og det meste af tiden er arbejdet befriende renset for politik, men der er da naturligvis ting, jeg ikke er supertilfreds med i mit arbejde.
Skulle jeg kunne blive fristet af et tilbud fra en headhunter, ville det dog skulle indebære et lønhop på mindst 20% (og helst mere), lederansvar og være i en bestemt branche. Den stilling headhunteren arbejdede på var skudt fuldstændig forbi hvad der kunne friste mig og min profil (hvilket han nok også kunne have regnet ud, hvis han havde ulejliget sig med at tjekke mig ud - han havde ikke engang checket mig på LinkedIn!)
Under alle omstændigheder betød denne oplevelse et skub i retning af, at nu skal jeg starte virksomhed. Det er det, jeg vil.
Nytårsforsæt nr. 2
Jeg blev i sidste uge ringet op af en (ret useriøs, synes jeg) headhunter. Jeg havde ikke tid til at tale med ham lige da han ringede, så lovede at ringe tilbage senere. I mellemtiden kunne jeg så reflektere lidt over, hvad der egentlig skulle til for at jeg kunne blive fristet.
Så sent som dagen før havde jeg fortalt min veninde vidt og bredt om, hvor god og rar en kultur der er, i den virksomhed, hvor jeg arbejder. Folk er søde, hjælpsomme og det meste af tiden er arbejdet befriende renset for politik, men der er da naturligvis ting, jeg ikke er supertilfreds med i mit arbejde.
Skulle jeg kunne blive fristet af et tilbud fra en headhunter, ville det dog skulle indebære et lønhop på mindst 20% (og helst mere), lederansvar og være i en bestemt branche. Den stilling headhunteren arbejdede på var skudt fuldstændig forbi hvad der kunne friste mig og min profil (hvilket han nok også kunne have regnet ud, hvis han havde ulejliget sig med at tjekke mig ud - han havde ikke engang checket mig på LinkedIn!)
Under alle omstændigheder betød denne oplevelse et skub i retning af, at nu skal jeg starte virksomhed. Det er det, jeg vil.
Nytårsforsæt nr. 2
mandag den 14. januar 2013
Stenalderbrød
Det går godt. Send flere stenalderbrød.
For at overholde slankekuren og den strenge, lige vej mod vægttab, er jeg nødt til at droppe arbejdets kantine og selv tage mad med. Jeg må indrømme, at det ikke ligefrem er fordi jeg gør vold på mig selv ved at undvære kantinen. Det er mere kvalme end appetit der melder sig, når man ser kantinens udvalg, og jeg har ofte tænkt, at dét kunne jeg gøre bedre.
Nu gør jeg det så!
I går bagte jeg stenalderbrød og til det spiser jeg tunsalat med avocado.
100 g græskarkerner
100 g solsikkefrø
100 g mandler
100 g hasselnødder
100 g valnødder (havde de ikke i Fakta, så det er udeladt i min version)
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
100 g pinjekerner (havde de heller ikke i Fakta, så der kom kun de 14 g jeg havde i skabet)
6 æg
1 dl olivenolie
Salt (en lille spsk tror jeg)
For at overholde slankekuren og den strenge, lige vej mod vægttab, er jeg nødt til at droppe arbejdets kantine og selv tage mad med. Jeg må indrømme, at det ikke ligefrem er fordi jeg gør vold på mig selv ved at undvære kantinen. Det er mere kvalme end appetit der melder sig, når man ser kantinens udvalg, og jeg har ofte tænkt, at dét kunne jeg gøre bedre.
Nu gør jeg det så!
I går bagte jeg stenalderbrød og til det spiser jeg tunsalat med avocado.
Opskriften på brødet er modificeret af manglende ingredienser, men det smager skønt alligevel
100 g græskarkerner
100 g solsikkefrø
100 g mandler
100 g hasselnødder
100 g valnødder (havde de ikke i Fakta, så det er udeladt i min version)
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
100 g pinjekerner (havde de heller ikke i Fakta, så der kom kun de 14 g jeg havde i skabet)
6 æg
1 dl olivenolie
Salt (en lille spsk tror jeg)
Jeg starter med at blende ca halvdelen af mandlerne og hasselnødderne i en kaffemølle. Resten af mandler, hasselnødder (og valnødder når jeg har det) hakkes groft. Alt minus æg puttes i røremaskine, hvor den får et par hidsige omgange så det hele er godt blandet.
Mit brød hæver lidt mere end de flestes (i hvert fald de billeder der ligger af ikke-hævede, gærfri stenalderbrød der ligger på nettet) og jeg tror, det er fordi jeg tilsætter æggene et ad gangen og lader maskinen tordne gennem dejen, så æggene nærmest bliver lidt pisket.
Husk at smøre bageforme med olie, og så ellers i ovnen i en time på 160 grader.
Unexpected benefits
Før jeg seriøst startede på at prøve at tabe mig, researchede jeg lidt på en kur der hedder GMD (General Motors Diet), hvor man skulle kunne tabe 4 kg på en uge. Det lød jo tillokkende! Desværre lød det også ret besværligt (as in at der lod til at være mange ting jeg ikke brød mig om) og ikke synderligt sundt.
Så jeg gik i gang med low carb og minimalt animalsk fedt, hvilket tidligere har virket for mig. Jeg tog dog en enkelt ting med mig fra GMD'en: at drikke afsindig meget vand. Helst 10 store glas om dagen. Det kan jeg ikke overholde, men jeg drikker virkelig meget mere vand end jeg plejer, og det har faktisk en uventet positiv sideeffekt:
1. Åbenbart har man ikke særlig meget lyst til slik, kager og snacks, når man har maven fuld af vand.
Så jeg gik i gang med low carb og minimalt animalsk fedt, hvilket tidligere har virket for mig. Jeg tog dog en enkelt ting med mig fra GMD'en: at drikke afsindig meget vand. Helst 10 store glas om dagen. Det kan jeg ikke overholde, men jeg drikker virkelig meget mere vand end jeg plejer, og det har faktisk en uventet positiv sideeffekt:
1. Åbenbart har man ikke særlig meget lyst til slik, kager og snacks, når man har maven fuld af vand.
Men vent! Der er flere positive sideeffekter ved kuren og vandet:
2. Jeg er forbavset over, hvor stolt jeg er af mig selv de dage, hvor jeg har kørt kuren uden slinger (ja, der har været dage, hvor jeg på forhånd vidste, at der ville være kage på arbejdet og ikke har fravalgt det af sociale hensyn. De dage overholder jeg naturligvis ikke kuren 100%)
søndag den 13. januar 2013
Nyt år, ny blog og nye nytårsforsæt
Måske lidt sent at begynde på nytårsforsættene mandag d. 7 januar og først konkret nedfælde dem søndag d. 13. januar. På den anden side er det jo ikke sådan, at man står den 31. december og pludselig får et akut behov for at ændre nogle ting i sit liv. De har været undervejs og man har taget tilløb og så i løbet af de første par uger af det nye år begynder det at falde på plads
Første nytårsforsæt er, at jeg skal tabe mig 4-6 kg. I løbet især det sidste år er jeg kommet til at fylde lidt mere i landskabet end jeg ønsker. Det er så utrolig lidt der skal til for at rykke på den balance der går på at holde sin idealvægt, og hidtil har det ikke været noget problem lige at tage et par kilo på i forbindelse med ferie eller noget i den stil. Jeg har bare tabt dem igen bagefter. Men lige i år har jeg altså ikke gidet tage mig sammen til at tabe mig og nu er det bare nok
Jeg startede i mandags med kuren og so far so good. Har tabt det første kilo.
Første nytårsforsæt er, at jeg skal tabe mig 4-6 kg. I løbet især det sidste år er jeg kommet til at fylde lidt mere i landskabet end jeg ønsker. Det er så utrolig lidt der skal til for at rykke på den balance der går på at holde sin idealvægt, og hidtil har det ikke været noget problem lige at tage et par kilo på i forbindelse med ferie eller noget i den stil. Jeg har bare tabt dem igen bagefter. Men lige i år har jeg altså ikke gidet tage mig sammen til at tabe mig og nu er det bare nok
Jeg startede i mandags med kuren og so far so good. Har tabt det første kilo.
Abonner på:
Opslag (Atom)