Gudindekroppen

Jeg opdagede pludselig et foredrag med Anne Bech til 200 kr. Det syntes jeg var ok rimeligt for at få en gudindekrop, så det var jeg til i går aftes.

Nogle af tingene der blev sagt til foredraget var jeg godt klar over (så som at man skal spise morgenmad og at man skal holde sig fra de hurtige kulhydrater) men der var også nye og gode fifs feks:

• Start dagen med et glas vand før morgenmaden
• Det man spiser til morgenmad præger smagsløgene resten af dagen, så det er det man har lyst til resten af dagen (og derfor er det ikke godt at spise sødt til morgenmad)
• Hvis man spiser frugt skal det være af den slags der kunne gro på vores breddegrader
• Og man må aldrig spise frugt uledsaget, dvs man skal spse nødder eller grønsager til (husker ikke hvorfor)
• Som eftermiddagsmellemmåltid fungerer skyr med friskebær, kanel og/eller nødder
• Man skal træne 3-4 gange om ugen
• Løb er en god træningsform for de fleste (jeg er en såkaldt "æbleformet kropstype" så for mig er løb godt fordi det skaber kontakt mellem overkrop og underkrop. Det var det samme for de pæreformede som her hed "buttet bagdel")
• Man skal drikke 3 l vand om dagen
• For at undgå appelsinhud skal man spise fibre som kan transportere affaldsstofferne der forårsager appelsinhuden ud, scrubbe sig, afslutte badet med det kolde gys
• Gå i seng kl 22 og måske ligge med en bog og et stearinlys til kl 22.30 men så skal der soves. Den bliver svær for mig, men den er åbenbart vigtig for æbletypen (og jeg har faktisk også hørt det før - har bare aldrig kunne overholde det)
• Hvis man får en ubærlig trang til feks slik kan man børste tænder for at distrahere sin krævende krop og hjerne

Man kan læse mere om Anne Bechs gudindekrop i hendes bog "Guide til gudindekrop - Kickstart din livsstil på 28 dage". Den kan bla købes her. Som e-bog er den billigst her

Energi

Jeg vidste det jo godt, men jeg havde glemt hvordan det føles i kroppen at have energi fordi man har trænet. Men lige pludselig er man frisk og går pludselig i gang med at ordne sit tøjskab om aftenen hvor man ellers ville have ligget som en anden sofakartoffel

Jeg synes ikke, jeg ser de store resultater på vægten endnu, men det føles godt at spise på denne her måde, hvor jeg undgår kulhydrater og spiser mandler til mellemmåltid samtidig med, at jeg har trænet lørdag, søndag og tirsdag i denne uge.

Sporty

Jeg har været sporty denne weekend. Jeg var på et hold lørdag så jeg faktisk næsten ikke kunne gå søndag. Det er jo sådan set en meget god undskyldning for ikke at deltage på de to hold jeg havde tilmeldt mig søndag (og jeg havde rigelig tid til at melde fra), men jeg tog tøj på og pakkede hvad jeg skulle bruge.

Jeg kom lidt sent ud af døren - hvilket også kunne være en undskyldning for at droppe træningen (og helt ærligt havde jeg også en længere indre dialog omkring fordelene ved at blive hjemme og restituere og læse resten af A Storm of Swords færdig og drikke lakridslatter frem for at tage til træning), men afsted kom jeg med et meget stort indre YAY over at have overvundet alle undskyldninger!

De to timer søndag gik fint (faktisk var den første time lidt kedelig, men jeg fik da svedt) og jeg havde det virkelig godt med mig selv over, at jeg havde gjort det.

Mht det tredje nytårsforsæt om at starte virksomhed, så talte jeg i lørdags med en fra ITU som sagde, at de har samarbejde mellem studerende og erhvervsliv. Jeg har fundet en kontakt på nettet som jeg har tænkt mig at tage fat i og høre, hvordan de der samarbejder normalt foregår

Gratis e-bog om motion og graviditet

Bogen er skrevet af Else Marie Lehmann der selv har været i fertilitetsbehandling og har fået to børn ud af det. Jeg kender desværre ikke mere til forfatteren men jeg håber på at være blevet klogere når jeg har læse bogen.

Den er som sagt gratis og kan hentes her

Eksotiske sundhedsbringere

Acai, argan, goji og chia. Siger det dig noget? Det er nogle af de den-sundeste-frugt/bær/nød/frø-verden-endnu-har-set jeg har hørt om de senere år. Ind i mellem kan det undre mig, at man absolut skal over på den anden side af jorden for at finde noget afsindig sundt. Ind i mellem forekommer det mig, at det slet ikke gør noget, hvis bærret/nøden/frøet er så eksotisk at ingen tidligere har hørt om det.

Jeg tænker, at det nok heller ikke gør så meget, at de færreste faktisk ved, hvor mange vitaminer og antioxidanter der er i noget så ueksotisk som hvidkål. (Hvem gider smøre sig ind i en creme lavet på hvidkål?)

Nå, men jeg er altid frisk på en ny trend, så jeg har både acaicremer, en acaiolie, arganolie, en argan serum, en serum på goji og prøver at få chiafrø i maden.

Det er faktisk ikke så svært at få chiafrø klemt ind i kosten. Hvis man mangler inspiration findes et par tips her

Det går i den rigtige retning

Totalt FTW at se sin vægt være 600 g lavere i morges end i går. Især når jeg nu var så god i går. Vægten kan godt ind i mellem gå lidt ned af uforklarlige årsager, og selvom det da på en måde er rart, så er det også irriterende.

Kosten i går lød på æg til morgenmad, rugbrød med krebsehalesalat til frokost og langtidsbagte jordskokker til aftensmad. Mandler og urtethe ind i mellem + en enkelt latte. I dag har de ligeledes stået på æg til morgenmad og rugbrød med avocado til frokost. Aftensmaden stod på rosmarin-citron kyllingebryst med broccolipurée. Det smagte virkelig godt, så der røg måske lidt vel meget ned.

Motionswise kom jeg så vidt som til at tilmelde mig et hold og troppe op for at se, om jeg kunne få en plads på trods af, at jeg var på venteliste. Det kunne jeg dog desværre ikke, men jeg tager mig nok lige en minimini-yoga session her til aften

Forhastede konklusioner?

I forgårs efter en skoddag på arbejdet blev jeg hjemsøgt af en følelse jeg ikke har haft før. Hej frygt for, at vi aldrig bliver gravide uanset hvad fanden vi gør!

Hvad nu hvis det er sådan, at der sådan set godt kan dyrkes æg på mig men det kun er en brøkdel af dem der kan befrugtes (kan man så skifte til noget andet medicin egentlig? Jeg har fået den samme medicin gennem stort set hele forløbet, men hvis nu der var sådan en quickfix, så havde man vel prøvet det tidligere) Hvad nu, hvis der er et par sørgelige æg som godt nok kan befrugtes men aldrig gider hænge fast oppe i livmoderen?

Min veninde spurgte godt da jeg havde fået mens (tror jeg det var. Måske var det en anden gang hun spurgte), om vi havde haft den der følelse af Hvad nu hvis det aldrig kan lade sig gøre? Det havde vi ikke på det tidspunkt, men den kom altså i forgårs.

Det går heldigvis bedre nu. Nu tænker jeg at ja, det kan da godt være det aldrig går, uanset hvad vi gør. Men lad os da lige prøve et par gange mere, før vi begynder at drage den slags konklusioner.

Finally...

...har jeg fået det rigtigt ind i knolden, at den kortvarige glæde der er ved at spise slik, is eller kage ikke er det værd.

Jeg har her til aften en ret så stor trang til at proppe søde sager i hovedet, men jeg har en lidt større stolthed over, at jeg indtil videre har holdt mig i skindet. Og det føles helt tydeligt, at det ikke er det værd at skifte stoltheden ud med en fjollet undskyldning, et stykke chokolade og ærgrelse over ikke at kunne holde ud.

Vi har også været ude og gå en lille bitte (3 km) tur i aften. Det kunne måske være blevet til lidt mere, hvis det ikke havde været så forbandet koldt.

Jeg håber det kan ses lidt på vægten i morgen, så jeg fortsat er motiveret i morgen

Slikstop

Min vægt er tilbage på det jeg startede på, da jeg startede bloggen her. Øv! Jeg har i et stykke tid tænkt, at det kunne være pga medicinen jeg tog for fertilitetsbehandling der gjorde det svær at tabe mig. Det var det muligvis også, men det er altså også svært at tabe mig når jeg ikke tager medicinen.

I sidste weekend var jeg ude for at shoppe lidt tøj (selvom jeg på det tidspunkt ikke vidste, om jeg var gravid og derfor i princippet ikke vidste, hvilken krop jeg skulle shoppe til) men kunne ikke rigtig passe min normale størrelse i mit yndlingsmærke. Det er virkelig nederen. Oven i købet blev jeg ved med at se mig selv som damen fra Fakta. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ser helt sådan ud, men selv hvis jeg kun er halvvejs i hendes retning er det ikke særlig fedt.

Mit primære problem er, at jeg spiser for meget slik og kager og bevæger mig for lidt. For stort indtag af kalorier i forhold til mit forbrug. De fleste dage går det faktisk fint løbet af dagen (bortset fra når der er slik på arbejdet om eftermiddagen - det kan godt være en udfordring), men hvis jeg kommer sent hjem fra arbejdet, kan det være svært at skulle spise sundt. Det er dog en udfordring der kan håndteres. Det gør jeg ved som regel at have lavet noget på forhånd, så den sunde aftensmad er rimelig let og handy.

Der hvor det går galt er efter aftensmaden når vi skal have det hyggeligt og slappe af. For hvordan maksimerer man lige hygge og at have det rart? Ved at tilføre is, slik eller kager naturligvis.

Men jeg bliver faktisk ked af det hver morgen når jeg ser min vægt veje 4-5 kg mere end jeg har lyst til, og når sliktrangen kommer over mig burde jeg - synes jeg - kunne forklare mig selv, at den utroligt kortvarige glæde der er i at spise [indsæt selv slik, is eller kagevariant] er INTET sammenlignet med hvor trist det er, når vægten håner en om morgenen.

Så nu forsøger jeg mig for titusende gang med et slikstop. 

Lever- og livmodercleansing

Var det noget med en Fertility Cleanse? For knap 100 USD kan du få Fertility Cleanse harbal sættet. Men fordi det er dig, får du det for kun 99 USD. Er du ikke heldig?

Det synes som om at man - ved at bevæge sig ind i fertilitetens forunderlige verden - og så bevæger sig ind i en verden af håb, humbug og ammestuehistorier. I forbindelse med, at jeg fik at vide, at vores blodprøve denne gang var helt og aldeles negativ, spurgte jeg, om der var noget vi kunne gøre for at forberede os til næste gang. Nej, var svaret. Vi skulle bare slappe af fra det her, og leve rimelig sundt som vi gør i forvejen.

Men fordi de her her i dén grad bare er ude af ens magt, forsøger man jo alligevel om man ikke kan ændre lidt ved oddsene. Og historier er der nok af. Fordi - som de sagde i Private Practice i mandags (man lærer jo alliegevel noget af at se sådan nogle lægeserier) - fertility is a numbers game.

For rigtig mange lykkes det at blive gravide, fordi de bliver ved. Det kan da godt være, at det hang sammen med, at de stoppede med at indtage mejeriprodukter eller startede med at spise royal jelly eller begyndte kun at spise økologisk eller noget helt fjerde. Men det kan også godt være, at det bare var fordi de blev ved og så kom det rigtige æg og den rigtige sædcelle lige i det øjeblik.

Det her med lever og livmoder cleansing lyder da megte palusibelt og fornuftigt, men det er jo ikke til at sige, om det har nogen som helst betydning.

Reproduktionsdvale

Skal vi ikke snakke om min mens? Jow dét skal vi da! Vi skal lige omkring, at jeg efter de to første dage af mens normalt kan klare mig med trusseindlæg de næste par dage. Mere bløder jeg sgu ikke. Normalt altså. Efter denne her omgang fertilitetsbehandling og hormondoping har mens været meget kraftigere. Fra søndag aften til lørdag (!) har jeg været nødt til at bruge bind eller tampon (efter jeg stoppede med stikpillerne)

Jeg tænker så, at kvinder normalt bliver kønsmodne når de er en 12-13-14 år. På det tidspunkt er reproduktionsapparatet parat og hver måned siger livmoderen Er I klar guys! Lige om lidt kommer der et befrugtet æg som vi skal have fat i og som skal sætte sig fast. Yay! Go team!

Efter et par år er livmoderen måske knap så entutiastisk men har dog stadig håbet i behold og prøver at holde humøret oppe: Det kan godt være, vi ikke har været heldige de sidste par gange, men denne her gang tror jeg på det! Så hold jer klar! Det er nu det sker!

Når kvinden så er i 30'erne og tænker, at kroppen måske kunne bruges til noget andet og mere end bare at transportere hendes hoved omkring - måske kunne den bruges til at få et par børn endda - så er reproduktionsapparatet TRÆT! Det har heppet og hujet og håbet i ÅREVIS uden der er sket en skid, so why bother bare fordi det er den tid på måneden?

Jeg tænker, om det kan være sådan noget der sker med moderne kvinder der gerne lige vil nå lidt forskellige ting og blive klar, før de begynder at reproducere sig selv, at deres reproduktionssystem måske går lidt i dvale med tiden. Der kan jo ske underlige ting med kroppen, hvis man venter med at få børn - feks er der større risiko for at udvikle visse former for brystkræft, hvis man først får børn sent. Så hvorfor ikke også reproduktionsdvale?

Ovenstående er helt og aldeles min egen teori og jeg har intet belæg for den, men jeg kan da godt håbe på, at der kunne være noget om den og at mit ændrede mens-mønster måske var et udtryk for, at reproduktionsanlægget lige blev kickstartet.

Behåring

Når man sådan jævnligt går og bliver kigget op i skridtet af nogle fremmede mennesker (men dog alligevel ofte de samme), så kan man godt tænke nogle tanker omkring kønsbehåring. Det er jo efterhånden nærmest et politisk statement hvordan man vælger at se ud, og man må antage, at sygehuspersonalet også har nogle holdninger til det.

Lægger de mærke til det? Tænker de over det? Opdager de, hvis man skifter frisure undervejs i processen? Jeg har en veninde der normalt fjerner alt, men hun ville alligevel ikke have, at sygehuspersonalet troede, at hun gjorde det for deres skyld, så derfor har hun timet barberingen til et par dage inden hun skal undersøges.

Min anden veninde der er læge siger, at på hospitalerne har de set ALT, så man skal ikke tænke for meget over det med behåringen. Men mon ikke der trods ville blive kigget en ekstra gang, hvis man en dag troppede op og var blevet vajazzled (hvilket ps er noget af det mest tåbelige jeg kan forestille mig)

Faktisk tænker jeg mindre over det, jo flere gange jeg har været til scanning osv. I bund og grund er det jo inderligt ligegyldigt hvor meget eller hvor lidt hår man har og hvordan det ser ud. Man kommer helt naturligt til i stedet at fokusere på hvordan ægfoliklerne udvikler sig osv. 

Biokemisk gravditet II

Der var ikke spor af en biokemisk graviditet i blodprøven. Øv.

Jeg kan egentlig godt undre mig over, at ulykkeligheden trods alt ikke varer ved i længere tid. Der er som om det tager en formiddag at komme sig over de dårlige nyheder. Et eller andet sted bliver jeg jo ikke mindre gravid af at have fået en negativ test. Og eftersom jeg aldrig har været så meget som biokemisk gravid, er det heller ikke min skyld (pga en gå tur i koldt vejr/en kop kaffe/[indsæt selv hvad man kan slå sig selv oveni hovedet med)

Det er jo bare at komme videre i processen og så glæde sig over, at man i det mindste ikke længere behøver proppe sig med stikpillerne. De bliver altså aldrig min ven!

Ny baby

Det, at vi nu skal vente to måneder med at komme i behandling igen har jo også sine fordele. Det frigiver jo bla nogle mentale ressourcer til at tænke på noget andet end fertilitet. De to andre nytårsforsæt jeg har for 2013 har været sat lidt i baggrunden den sidste måneds tid, men det kan være, at jeg nu skal fokusere på at lancere babyen "egen virksomhed"

Biokemisk graviditet

Tænk, at jeg skal sidde og håbe på, at blodprøven viser, at jeg har været biokemisk gravid . Tænk, at jeg skal sidde og formulere en sammenhængende sætning hvor både håb og biokemisk graviditet indgår. Tænk, at jeg overhovedet kender og bruger begrebet biokemisk graviditet

Vi - altså jeg - fik taget en blodprøve i morges og efter kl 11 kan vi ringe og høre resultatet.

Fordelen ved at have være biokemisk gravid er, at så HAR blastocysten sat sig fast - men er faldet ud igen - og så er sandsynligheden for, at det sker næste gang meget større.  

Det gode ved at have deltaget i et forsøg som vi har i denne omgang er, at hospitalet jo har fulgt mig meget tæt (pga scanninger og blodprøver hver anden dag), så de ved jo relativt meget om mig til næste gang vi skal i behandling.

He's just not that into you

Der var en gang, hvor der pludselig blev sat en stopper for at tro på håbløse forhold, og hvor veninder ikke længere var tvangsindlagt til at skulle finde på vanvittige undskyldninger for hvorfor ham den udkårne ikke lige havde ringet eller skrevet. He's just not that into you, som Berger sagde til Miranda i Sex and the City. Og som Miranda senere velmenende sagde til nogle piger som til gengæld blev ret sure

For nogle gange er det jo meget rart at kunne bevare håbet lidt endnu, andre gange ikke.

Ofte føler jeg, at der er ret meget He's just not that into you-mekanisme i al det her fertilitetsbehandling - eller nærmere mangel på samme. Der bliver tolket på de mindste symptomer og tegn på at der ikke er sket en graviditet (eller at han virkelig ikke er interesseret) kan man næsten altid finde på forklaringer på.

Jeg er 99,99999% sikker på, at det er mens jeg har for tiden. Alligevel er der en mikroskopisk del af mig der klynger sig til håbet og husker de der tilfælde, hvor der har været masser af blødning, men at kvinden alligevel har været gravid. 

Jeg har fået flyttet min blodprøve til i morgen tidlig i stedet for fredag og det er jeg rigtig glad for. Så bør al tvivl være manet i jorden! 

Spis dig gravid - snydt!

Jeg har en idé om, at hvis jeg vejede 56 kg og havde et BMI på 21 så ville jeg være mere fertil. Så planen er frem til næste behandlingsstart at dyrke en del motion, holde mig fra hurtige kulhydrater, mættet fedt, forarbejdede fødevarer (det gør jeg det nu ikke så meget i overhovedet), alkohol osv.

I starten af april skulle jeg gerne være en lean, mean pregnancy machine!

Jeg har for længe siden købt bogen "Spis dig gravid" men jeg blev træt af den, fordi jeg syntes, den talte ned til læserne (nej, jeg mener ikke det er nødvendigt at bruge flere sider på at forklare BMI og på at forklare, at der er forskel på at veje 80 kg når man er 1,75 m høj og når man er 1,55 m høj)

Jeg har taget den frem igen - kun for at blive nøjagtigt lige så irriteret som første gang jeg prøvede at læse den.

Men jeg føler mig faktisk også snydt. Jeg føler, at forfatterne har ville sælge mig et produkt under falske forudsætninger. Udenpå og i forordet kan denne bog tilsyneladende bruges af alle der gerne vil være gravide, men når man læser mere ind i den - og når man læser om de cases der er i bogen - så henvender den sig altså primært til folk der har PCO og case-folkene har PCO.

Det er jo bare superduper for folk der har PCO med sådan en bog. Men hvad så med os andre idioter der netop ikke har PCO og har betalt for bogen? Ja, det er så bare ærgerligt.

Beværligheder, belastninger, og lidelser ved fertilitetsbehandling

Før jeg startede i det her fertilitetsbehandling havde jeg ikke nogen anelse om, hvor besværligt og belastende det var. (Og jeg tror, at mange der ikke har prøvet at være i behandling har det på sammen måde) Jeg troede, den største ubehagelighed var det med at få taget æg ud og så det psykiske. Men jeg synes faktisk det er hele forløbet, der er det værste.

For mig starter det med, at jeg få menstruation og så skal jeg:

1. På en eller anden måde henne på arbejdet finde et ledigt tidspunkt i min kalender og 
2. finde et ledigt mødelokale, hvor man ikke kan høre hvad der bliver talt om alt for tydeligt i de tilstødende mødelokaler, så jeg kan ringe til hospitalet og finde ud af, hvordan behandlingen kan startes
3. Være bange for, om der overhovedet er plads til os i denne omgang (ind i mellem er der jo ikke plads)
4. Finde på en troværdig løgnehistorie til arbejdet omkring hvorfor jeg er væk i det tidsrum, hvor jeg er til undersøgelse. Her tænker du måske: hvorfor fortæller hun det ikke bare til arbejdet? og det er da og næste punkt:
5. Overveje om det hele ikke var nemmere, hvis jeg bare fortalte min chef, at vi var i behandling og så veje for og imod med tanker på, at jeg er kvinde i en mandsdomineret verden, med tanker på, hvad det kan få af konsekvenser i form af arbejdsopgaver, forfremmelser osv. Og med tanke på, at jeg faktisk ikke har lyst til at dele sådan noget med min chef eller mine kollegaer.
6. Bekymring for at løbe ind i nogen man kender perifært på hospitalet (fordi man måske ikke lige gider dele det med fertilitet med dem) 
7. Selve scanningen er ikke nogen fest men det er stadig det mindst ubehagelige af alle de ting man går igennem
8. Så skal man hente medicinen man skal stikke sig med. Der er nogle bestemte apoteker der har det  - og som jeg holder mig til nu, efter jeg har prøvet at rende rundt til 3 forskellige apoteker inden de lukkede fordi ingen af dem havde medicinen (og man kan jo ikke bare vente et par dage med at starte på det). Man kan godt gå hen og blive lidt stresset, hvis det pludselig ser ud til at hele operationen er i fare fordi man ikke kan få den rigtige medicin
9. Hvis man er rigtig heldig er man også i kanylemangel og skal prøve at finde et apotek der har de rigtige kanyler
10. For mig er det med at stikke mig med medicinen (i mit tilfæde Puregon) ikke så slemt, men igen er det ikke nogen fest
11. Det er lidt en belastning også at være bange for, at jeg pludselig glemmer det. 
12. Hvor Puregonen ikke er slem, er den sprøjte der skal forhindre ægløsning det til gengæld. Den er ikke helt så spids så hele stikkeriet er bare lidt mere ubehageligt
13. Så er der de evindelige bekymringer om, hvorvidt jeg nu har spist for meget slik, koffein, alkohol, soya [indsæt selv indtag man kan tro kan være skadeligt], om man har dyrket for meget/for lidt sport, været for stresset, været for vred på sin søster/sin chef/[indsæt selv], om man har været for bange da man var til tandlægen så al fertilitet er flygtet af skræk, har man spist for ikke-økologisk, har man været for forkølet, er man blevet for kold, har man løftet for tunge ting, har man ikke spist nok vitaminer etc etc.
14. Så skal man bekymre sig om, hvor mange folikler der vokser 
15. Og bekymre sig over, hvor mange æg der kommer ud af ægudtagningen
16. Så skal man finde på en undskyldning for at være en hel dag væk fra arbejdet for at få taget æg ud 
17. Ægudtagning er et kapitel for sig men dog en af de dele, hvor hospitalet gør sig umage med, at det ikke skal være ubehageligt (men derfor kan man jo godt være bange alligevel)
18.  At det kan gøre ondt i maven efter ægudtagning
19. At man er dødtræt efter ægudtagning
20. Bekymring over, hvor mange æg der deler sig
21.  Bekymring over, om det nu er gode æg
22. Angst i forbindelse med kald til hospital for at høre, hvor mange æg der er blevet befrugtet og har delt sig
23.  Ubehag ved ægopsætning
24. Derefter begynder man på den ikke så lækre fase med at skulle stikke stikpiller op i sig. Tre gange om dagen
25. Frygt for, at man glemmer det eller der kommer til at gå for lang/for kort tid i mellem pillerne
26. Ubehag ved, at stikpillerne "leaker"
27. Frygt for, at man skal leake stikpille så man pludselig går rundt med hvid plet på bukserne
28. Belastning ved at skulle finde ikke alt for klamt toilet hvor man kan tage stikpille, hvis man ikke lige er hjemme eller på kontoret
29. Det bøvlede ved at skulle liste stikpiller osv med på toilettet på kontoret uden at alle ser det.
30. Bekymring over symptomer/manglende symptomer
31. Bekymring over, om man kan mase ægget ud ved at løft for tunge ting
32. Research på nettet der som regel bare gør en endnu mere bange
33. Følelse af at være lidt til grin ved, at man overhovedet kan tro, at man har symptomer og kan være gravid
34. Medicinen kan skabe falske håb – ved symptomer og forsinket mens
35. Vanskeligt at holde hovedet koldt og ikke bevare håbet når al fornuft siger, at der ikke er noget at komme efter
36. Håndtering af følelser når det går galt
37. Sorg når det går galt
38. At skulle have en facade som fornuftigt almindeligt menneske på kontoret selvom man er ked af det
39. Skulle vente to måneder før man kan gå i gang med behandling igen
40. Svært at planlægge ferier fordi man ikke ved, hvornår man skal i behandling igen
41. Svært at shoppe tøj, fordi man ikke ved, om man skal shoppe som om man kommer til at blive meget tyk eller ser ud som på nuværende tidspunkt
42. Kan ikke rigtig skifte arbejde selvom man skulle få et godt tilbud eller være træt af sit nuværende job
43. Svært at holde vægten
44. At skulle forholde sig til velmenende råd fra andre og høre på [indsæt selv ammestuehistorie om hvad nogen har gjort og så blev de MIRAKULØST gravide selvom de havde mistet ALT håb]
45. At man bliver dybt jaloux på andre og har lyst til at slå dem, når de siger ting som "ja, vi regnede jo med, at det ville 
    tage vildt lang tid, men så var den der lige i første hug"
46. Hvor forbandet det er, når andre fortæller de er gravide, og man virkelig gerne vil være et godt menneske og være glad på deres vegne – men har meget svært ved at have overskud til andet end at føle sig ensom og uduelig ud i at reproducere sig selv.
47. At folk der ikke er i behandling simpelthen ikke har nogen idé om, hvordan det er
48. Når folk der ikke har brug for behandling forklejner det og siger "Det lykkes jo for alle, så det gør det jo nok også for jer" Nå! Du kender måske også Lotto tallene siden du åbenbart kan se ud i fremtiden?
49. Angst for at det aldrig lykkes
50. Angst for at det lykkes, ja, men til hvilken pris? 6 år med ovenstående?

Jeg har haft to veninder (der er ret godt inde i det med fertilitetsbehandling) til at hjælpe mig med den liste. Og før nogen skulle miste håbet på baggrund af den liste, så er de begge gravide nu. Den ene med sit første barn og den anden med sit tredje.

Ja hatten

For mig at se er der to forskellige mulige approaches (i hvert fald for mig). Jeg kan enten lægge mig hjem under dynen i fosterstilling med en pose ostepops og tude i to måneder. Eller jeg kan have ja hatten på og forsøge at fortælle mig selv, at

1. det er stadig early days med det her behandling
2. hvis jeg lykkes med min plan om at holde mig fra sukker, koffein og alkohol de næste to måneder, og hvis jeg taber mig 3,5 kg og hvis jeg får noget sol, så skal det nok lykkes næste gang
3. næste gang kommer der garanteret mange flere æg, og så kan vi få nogle af dem til frys 
4. man kan sagtens blive lykkelig uden børn. Faktisk er folk uden børn lykkeligere end folk med børn - indtil børnene er ca 18 år, så catcher folk med børn op på dem uden børn

Udfordringen er så bare, at fordi man går med approach nr 2, så er der folk (der ikke selv er i behandling og aldrig har været i behandling) som antager, at så er det der med fertilitetsbehandling nok bare en walk in the park. Og det lykkes jo for de fleste at blive gravide, så hvad piver vi i behandling dog over? Og i øvrigt virker vi jo positive, så vi har nok ingen bekymringer eller angst eller noget.

Det er en af de ting, jeg er virkelig vred over i dag: Folk der ikke er i behandling og aldrig har været det som forklejner (føles det som) det at være i behandling

For helvede!

Jeg tænkte i går morges, at jeg ikke rigtig var omtåget som jeg var i starten af ugen, og at jeg heller ikke havde kvalme eller noget. Men – tænkte jeg – det kan jo være, at forskellen på mig og min søster og mor er, at de vildt let bliver gravide men til gengæld helt vildt dårlige mens jeg ikke bliver det let men til gengæld er velsignet med ikke at få det så dårligt

Men ved 18-tiden opdagede jeg, at jeg havde fået mens. Jeg håbede på, at det bare var lidt pletblødning (selvom der var lidt for meget) fordi det var lidt brunligt i det (men det er nok pga stikpillerne det er sådan)

Det er desværre fortsat i dag :-( Jeg skal først testes med blodprøve på fredag – og skal jo blive ved med at tage stikpiller indtil da – men jeg ringer til dem i dag og hører, om jeg ikke kan blive testet lidt tidligere

I går aftes og i morges og formiddag har jeg været vildt rasende. Det er min måde at håndtere det på. På en eller anden måde er det også mere socialt acceptabelt at sidde ved computeren og se virkelig vred ud frem for at sidde og stortude. Men jeg må indrømme, at jeg har været nødt til at søge tilflugt på toilettet et par gange og lige fælde en tåre og komme til at se normal ud igen.

Min sorg og frustrationer går primært på - tror jeg - at skulle hele denne her behandlingsmølle igennem endnu engang (der kommer en liste over ting der er belastende ved fertilitetsbehandling senere) og så at det tager så længe før vi kan starte i behandling igen. Det bliver først efter påske, hvilket i mit hovede er om meget længe, og det her kommer til at virke som et regulært evighedsprojekt.

Hvis intet er så skidt at det ikke er godt for noget

Jeg forbereder mig så småt på, at det ikke bliver til noget med denne her blastocyst (så bliver jeg forhåbeligt ikke så skuffet, hvis jeg pludselig får fuldblows mens og/eller negativ test). Jeg synes ikke, mine symptomer er så markante mere, og jeg er naturligvis bekymret for, at det kan være et varsel om, at det er fordi jeg er tilbage til bare at være mig og ikke mig + en levende blastocyst.

Hvad kan man dog overhovedet finde af positive ting ved, at vi måske igen skal igennem hele det her fertilitetscirkus - som jo ikke er nogen fest? Jeg tænker, at jeg jo faktisk gerne vil have flere børn. Den blastocyst jeg har fået sat op nu bliver nok kun til ét barn, hvis vi er heldige bliver det et barn! og vi har ingen æg i frysebanken, så hvis det lykkes denne gang og vi gerne vil have et barn mere, så skal vi nok igennem hele møllem igen. Sådan ville det måske ikke være, hvis vi havde haft nogle flere æg der havde delt sig. Så kunne vi på et senere tidspunkt få sat dem op.

Men det hele er jo bare baseret på hvis og hvis min røv er spids. Foreløbigt ved jeg slet ikke, hvordan det går blastocysten. Og jeg ved jo ikke om vi ville få flere æg ud, hvis vi prøver igen. Eller om der vil være så mange der deler sig, at nogle kan fryses. Og jeg ved i øvrigt heller ikke, om det så vil lykkes med nogle af de æg.

Noget af det, der er mest underligt - når man ellers er en rimelig rationel person - i det her fertilitetscirkus er, at man nemt kommer til næsten at fare vildt i forskellige hvis og hvis scenarier. Det er ret svært at holde fast i sig selv og sin egen fornuft. Især hvis man har god tid til at tænke over de her ting

Don Ø's havregrynskugler

...eller: Spelten er ved at tage overhånd.

Det startede med, at jeg skulle have en veninde og hendes datter på besøg (og min kæreste flygtede til sine forældre) i går aftes, og jeg havde tænkt mig at lave panerede (bare i rugmel) rødspætte fileter med svampebygotto. Til dessert ville jeg lave havregrynspeanutbutterkugler (når man har lavet stenalderbrød og hjemmelavet nutella, har man stort set alle de ting der skal i)

Desværre var min venindes datter blevet syg, så det endte med, at jeg bare skulle være helt alene hjemme.

Jeg besluttede mig for at lave fisken alligevel (fisk er jo trods alt bedst når den er frisk) og så kunne min kæreste og jeg få de restende med på madpakken i morgen. Men det var som om jeg ikke rigtig gad nosse mig sammen til at stege de der fisk. I stedet kom jeg til at lave de der havregrynspeanutbutterkugler:

Det er nærmest så speltet som det overhovedet kan være!

1 cup havregryn
1/4 cup hørfrø
1/4 cup hakkede mandler
2 spiseskefulde chia frø
1 1/2 spiseskefulde usødet kakaopulver
et drys kanel
et drys salt
1/4 cup + 2 spiseskefulde creamy peanut butter
1/4 cup + 1 spiseskefuld honning
1/4 theske vanilje ekstrakt
2 spiseskefulde hakket mørk chokolade
finthakket mandel blandet med usødet kakaopulver

Alt frem til peanutbutter blandes i en skål. Peanutbutteren smeltes (varmes godt op) og blandes med honning (måske kunne man godt nøjes lidt mindre end i denne opskrift) og vanilje. Når det er kølet lidt, blandes det klistrede med det tørre og den mørke chokolade blandes i.

Jeg lavede mandelmel og blandede med kakaopulver. Mens havregrynsblandingen stadig var lun, var det let at lave kugler og rulle dem i mandel-kakao-melet. 

Jeg er desværre ikke helt 100% sikker på, at de er slankende. Hvis de skulle være 100% slankende, skulle der nok have været noget andet end havregryn og honning i. Men hvis man nu er på speltvognen, så er de sikkert ok

Sur og frustreret

Jeg er simpelthen så skidesur i dag. Og har faktisk været det sådan næsten uafbrudt de sidste 3 dage. Det føles som den største, ledeste omgang PMS (jeg har det ikke sådan her hver gang jeg skal have mens men en sjælden gang ind i mellem er jeg så sur som jeg er nu)

Jeg er naturligvis skidebange for, at surheden er et tegn på, at jeg får mens lige om lidt (under normale omstændigheder ville den komme i dag). Især fordi jeg blødte en lille bitte smule for to dage siden.

Jeg har egentlig været ved rimelig godt mod frem til nu mht behandlingen. Det værste der kunne ske ved, at det ikke lykkedes denne gang var, at vi så skulle i gang med endnu en besværlig behandling (synes altså det er besværligt med alt det man skal stikke sig med, og ægudtagningen er ubehagelig og det samme med ægoplægningen. Bivirkningerne af stikpillerne er rigtigt bøblede!) men i dag er jeg blevet bange for, at det her i virkeligheden er vores eneste skud i bøssen:

Jeg har taget al medicinen fuldstændig som jeg skulle, jeg har afholdt mig fra røg, alkohol og sport. Har skåret ned på sukker, har taget vitaminer (og ekstra D-vitamin) OG vi fik sat en meget flot blastocyst op. Hvad kan man næsten gøre mere?

Men OK, jeg må vel bare holde fast i, at selvom man sætter noget op, der umiddelbart ser fint ud, så er det ikke sikkert, det er sådan, og så længe jeg ikke har en full blown mens eller en negativ prøve, så er der håb endnu

Konstateringer

Jeg kan konstatere, at jeg er 1. dødhamrende træt for tiden 2. de sidste par dage har haft megaømme bryster 3. de sidste to dage har haft ondt i lænden og 4. har lidt rumlen i maven.

Hvis jeg går ind på Countdowntopregnancy.com og søger på symptomer 10 days past ovulation, så ser de mest almindelige symptomer således ud:

Altså alt sammen noget der kunne tyde på en graviditet. Men på den anden side kan man også sagtens have de symptomer uden at være gravid. Især fordi jeg jo propper mig med progesteron, som kan medføre lige præcis træthed, ømme bryster, rumlen i maven og ondt i lænden.

Jeg kan altså bare konstatere, at der sker noget med mig for tiden, men det er ikke til at sige, om det er et resultat af det ene eller det andet.

Fertility Food

Når man er gennem sådan et fertilitetsbehandlingsforløb som jeg er, kan ens muligheder for at påvirker outcome godt synes meget begrænset.

Da jeg nu samtidig prøver at tabe mig lidt (det er dog et sekundært nytårsforsæt lige nu), så kan jeg godt frygte, at de to ting; vægttab og fertilitet kunne modarbejde hinanden, så jeg har forsøgt at undersøge det lidt. Tænk nu, hvis stenalderbrød var helt no-go og det var helt galt at lave ting uden sukker, men det jeg normalt spiser (æg, kål, fisk, grønsager, stenalderbrød osv) passer heldigvis meget godt til fertilitetsmad. Jeg kan dog overhovedet ikke finde ud af, om soyaristede mandler er godt eller skidt

Generelt tror jeg, at man skal tage en del af de kostråd der findes om fertilitet på nettet med et gran salt. I hvert fald de mere ekstreme (så som at så meget som en enkelt kop kaffe på en uge kan øge abortrisikoen markant). Men de fleste fertilitetskostråd læner sig nu meget op ad de generelle sundhedsanbefalinger.

Et par ting der er meget oppe lige nu er sådan noget som at et stabilt blodsukker kan øge fertiliteten (især for folk med PCO) og D-vitamin. Stort set alle mennesker i Danmark lider jo af D-vitaminmangel, så det kunne måske ikke skade (hvis man feks er sådan en kontormus som mig der stort set ikke er udenfor mens det er lyst i vinterhalvåret) at tage sig lidt D-vitamin tilskud.

Jeg har samlet de fleste boosters og nogle no-gos nedenfor.

Fertility boosters:

• Mælkeprodukter pga calcium. Gerne fuldfede mælkeprodukter men dog uden at overdrive, så vægten stiger
• Magert kød (pga jern) - dog kan for meget animalsk protein have en negativ effekt
• Protein fra grønsager i stedet for kød, feks bønner, ærter og peanuts. Der er også et højt indhold af jern i bønner 
• Fed fisk (laks, sardiner, sild) pga omega 3 fedtsyrer
• Hørfrø, mandler, valnødder, græskarkerner også pga omega 3
• De rigtige fedttyper som omega 3 og flerumættede fedtsyrer fra feks avocado, nødder, sesamfrø, græskarkerner, sardiner og laks
• Langsomt optagelige kulhydrater for at holde blodsukkeret stabilt (gælder især for kvinder med PCO) 
• Østers pga det høje zink indhold
• Bær pga antioxidanter
• Citrusfrugter og kiwi pga c-vitamin
• Spinat, broccoli, persille, romaine, savoy pga magnesium
• Gelé Royal 
• Grøn the
• D-vitamin

No go:

• Alkohol
• Rygning
• Rovfisk pga højt indhold af kviksølv
• Mættet fedt
• For meget koffein
• Hurtigt optagelige kulhydrater

Læs mere her, her og her

Lidt senere

Der har ikke være mere blødning heldigvis (og alt i alt har det trods alt været ret lidt). Problemet er bare, at jeg aldrig rigtig har troet på det der med implantatblødning. Og når man googler IVF og blødning, vrimler det med historier om kvinder der er begyndt at bløde og som for alt i verden har ønsket at overbevise sig selv om, at det ikke behøvede at være menstruation. Alle historierne ender desværre med, at det viste sig, at det VAR menstruation.

Nå, men ellers er jeg rimelig PMS-irritabel til aften. Har fundet et sted med råd til, hvordan man kan spise sig fra PMS symptomer. Irritationen skulle skyldes et lavt indhold af progesteron i blodet. Det mener jeg dog ikke kan passe på mig.

Læs mere om, hvordan man (muligvis) kan slippe for PMS ved at ændre lidt på kosten her

Tidlig blødning

Jeg har lige sat endnu en stikpille op og så var der lidt blod på indføringshylsteret. I dag er 24. dagen af min cyklus, og jeg har normalt en cyklus der varer 26 dage - men i forbindelse med inseminationsbehandling har jeg fået menstruation tidligere end på 26. dagen. Det er i dag 4 dage siden jeg fik sat blastocytten op, så jeg synes faktisk det er lidt tidligt at få menstruation. På den anden side føles det i lænden som om det er menstruation.

Der er ikke tydelig blødning i mit trusseindlæg men det føles som om mens er nært forestående, så jeg går og klemmer benene sammen.

Jeg ved naturligvis godt, at man godt kan bløde lidt selvom man er gravid, men jeg har det sådan at if it walks like a duck, if it talks as a duck...Der kan selvfølgelig være mange årsager til lidt blødning, men den mest åbentlyse og naturlige ville jo være mens.

Øv!

Da det viste sig, at mine æg kunne befrugtes og faktisk holde sig levende helt til 5. dagen blev jeg afsindig lettet. Det var min store frygt, at æggene aldrig ville kunne befrugtes og dele sig.

Nu har jeg får en ny bekymring (og jeg har svært - selvom jeg intellektuelt godt er klar over, at sådan er det ikke nødvendigvist - ved ikke at konkludere, at hvis det er sådan her denne gang, så vil det også være sådan i al evighed) og det er, at jeg ikke kan holde fast på de befrugtede æg.

Spelt-mor

Efter produktion af hjemmelavet, sukkerfri nutella, spekulerer jeg på, om jeg ikke er faretruende tæt på spelt-segmentet.

Og så tænker jeg, om det ikke er rimelig meget lettere at være spelt-mor uden børn. Det er jo trods alt lidt tidskrævende at lave ting selv, og jeg er da ikke sikker på, at jeg var kommet igennem søndagens nutella process, hvis der havde været et par børn omkring mig der skulle mades og snakkes med osv.

Hjemmelavet sukkerfri Nutella

I jagten på et slankt og ungdommeligt ydre forsøgte jeg i lørdags at opdrive Chiafrø (hvordan kan man ikke forsøge at opdrive chiafrø, efter at have læst hvad Anette Kristine Poulsen skriver om dem på Beautyspace.dk?!) og Cavalier hasselnøddepålæg. Jeg var lidt overrasket over, hvor meget Chiafrøene kostede (men ok, det var mindre end de fleste anti-rynkecremer) og Cavalier'en var udsolgt alle steder

Når det er vigtigt for mig at have Cavalier'en i huset, så er det fordi den smager virkelig godt og ikke mindst på stenalderbrød i stedet for slik og kager.

I Urtehuset på Gl Kongevej foreslog de, at jeg jo kunne lave min egen choco-hazelnut spread og evt søde den med dadler. Det var overhovedet ikke faldet mig ind, at det nemmeste (hvis man nu er meget stor tilhænger af sukkerfri nutella) måske i virkeligheden bare er at lave det selv, frem for at skulle være afhængig af alle mulige og umulige indkøbere hos supermarkeder og i helsebutikker.

Jeg læste lidt forskellige opskrifter på nettet på sugar free chocolate hazelnut spread, bla denne som jeg har modificeret lidt.

Jeg tog 200 g hasselnødder og ristede i ovnen til jeg kunne pille skallerne af. Herefter blendede jeg nødderne i en kaffekværn helt fint. Hasselnøddemelet blev blandet med 4-5 tsk fulde usødet kakaopulver, et par tsk fulde vanilie, lidt fint salt. Jeg puttede meget lidt i ad gangen og smagte til jævnligt. Jeg sødede med flydende hermesetas. For at få den rette konsistens hældte jeg noget valnøddeolie jeg havde i skabet i (måske 2 spske - måske lidt mere) og fulgte op med solsikkeolie.

Der var tre ting jeg blev lidt overrasket over i processen: 1. hvor meget olie der faktisk skulle i for at få den rette konsistens 2. hvor vigtigt det var, at der kom salt i 3. hvor GODT det smagte.

Jeg har sat min hjemmelavede nutella i køleskabet og har ikke tænkt mig at spekulere så meget over holdbarhed - regner med, at det er spist laaaang tid før det holder op med at holde sig!

Tidlig bekymring

Jeg fik jo lagt en blastocyst op i fredags, så jeg synes allerede det er længe jeg har gået og ruget. Derfor begyndte jeg også i dag at blive lidt nervøs over, at jeg faktisk ikke føler mig særligt underligt tilpas. Ja, jeg er ret træt i det, men det er vist de der progesteron stikpiller. Men jeg har ikke kvalme eller føler niv eller andre ting i maven. Føler mig egentlig bare som en lidt mere magelig version af mig selv. (min seng er VIRKELIG dejlig at ligge i for tiden!)

Så jeg begyndte at søge på, hvilke hormoner der ellers er på spil (ud over den progesteron jeg får tilført kunstigt), hvis man er gravid. Jeg antager, at det er det hormon der hedder hCG (Humant choriongonadotropin) der giver kvalme og den slags.

Det fremgår egentlig ikke særlig tydeligt på nettet, men det er vist ret normalt, at hCG niveauet (også selvom man skulle vise sig at være gravid) er så lavt på nuværende tidspunkt af processen, at man ikke mærker noget til det. Et reality check med min kæreste mindede mig også om, at hvis processen her havde været 100% naturlig, så havde jeg nok heller ikke kunne mærke noget på nuværende tidspunkt

Bekymringen er dermed afblæst

Blastocyst growing

Før jeg var til informationsmøde om reagensglasbehandling havde jeg simpelthen ikke fattet al den snak om "gode æg" og "ikke så gode æg". Jeg tænkte, at et befrugtet æg vel var et befrugtet æg, og hvor mange nuancer kunne der lige være af det?

Men på informationsmødet gik det op for mig, at der kan være lidt grums i ægget ud over cellerne, og det er åbenbart ikke så godt (heraf de ikke så gode æg)

Jeg synes faktisk ikke, det er SÅ nemt at finde virkelig brugbar information på nettet om ægdeling. Jeg ville gerne finde nogle billeder, så jeg kunne vise feks mine forældre hvad de her ting handler om (næsten hver gang jeg taler med min far om det her behandling refererer han til en vittighed han engang har hørt om, hvordan rummænd laver børn, så det er nok liiiiidt fjernt for ham) så det kan blive lidt mere håndgribeligt og forståeligt for dem.

Jeg har dog fundet det her time lapse af processen fra et befrugtet æg deler sig første gang til det er blevet en blastocyst.

Progesteron stikpiller

Downsides ved progesteron i form af stikpiller (er der nogen som helst upsides?): Det er klamt. Og hvad jeg ikke lige havde fået at vide er, at man så at sige ”leaker” lidt.

Jeg kørte i onsdags med tog fra København til Odense, da jeg fandt ud af, at jeg havde leaket lidt mere end jeg lige havde regnet med OG ved siden af mit trusseindlæg (helt tørt modsat resten af trussen) men ned i mine sorte bukser. På en eller anden måde bare ikke særlig fedt at vide, at man skulle stå foran 50 mennesker og forklare dem noget vigtigt – samtidig med at man måske havde en hvid plet foran på bukserne.

Situationen blev heldigvis reddet på Banegårdens toilet. Og fremadrettet bruger jeg rigtige bind frem for trusseindlæg.

Oplægning

Efter vi havde ringet til hospitalet og hørt til vores lille blastocyst, fik vi en tid og jeg var på hospitalet til ægoplægning omkring middag

Jeg synes ikke ligefrem det er nogen fest med den her behandling, men oplægningen var faktisk rimelig hurtigt overstået.

Nu er jeg på lægeordineret fastelavnsbollespisning og serier på sofaen resten af dagen (og jeg tør næsten ikke bevæge mig. Min kæreste foreslog, at man kunne hænge mig op ved fødderne som en anden James Bond skurk de næste par dage, men jeg tror, vi prøver at klare os med fastelavnsboller og sofa)

Blastocyst!

Jeg havde lidt den forestilling, at hvis æggene klarede sig gennem 1. befrugtning og 2. ægdeling, så var man rimelig sikker på, at de nok skulle klare sig. Men sådan er det åbenbart langt fra.

Vi ringede til hospitalet i morges som vi skulle, og af vores to befrugtede, delte æg, var det ene nu en blastocyst. (Muligvis er den korrekte, tekniske term "Morula", men på hospitalet kaldte de det en blastocyst)

Under normale omstændigheder ville de kun dyrke æggene til 5. dagen, hvis der var mindst 5 befrugtede æg og når de dyrkede vores æg så længe, så er det kun pga det forsøg vi deltager i. Jeg tror selv, at de på hospitalet var lidt overraskede over, at der ud af vores sølle to befrugtede æg kom en blastocyst.

Hvis vi nu ikke havde været i det her forsøg, så ville de have lagt vores to befrugtede, delte æg op i tirsdags, og så ville vi i princippet have en dobbelt så stor chance for at blive gravide eller i princippet kunne få tvillinger. Men i virkeligheden ville det ene æg vel også være gået til i livmoderen og så havde det bare lige varet lidt længere før man havde fundet ud af, at det var gået til? Eller er der bedre overlevelseschancer i livmoderen?

Det er lidt underligt med det her fertilitet. der er altid kun to udgange af en situation: Liv eller død. Enten dør ægget eller også lever det. Men at det lever er ikke en garanti for, at det bliver til noget.

Jeg har meget ofte en fornemmelse af - med det her fertilitet - at det er lidt trial and error. Man kører derud af med nogle processer men man ved i bund og grund ikke hvorfor de virker eller (og det er måske vigtigst af alt) hvornår de virker

I princippet skal det jo gå voldsomt ned ad bakke med en kvindes fertilitet efter hun er fyldt 35-36 år. Min veninde har vel prøvet at blive gravid ved hjælp af ICSI (fordi hendes kæreste har en meget dårlig sædkvalitet) siden hun var 34. Hun har gradvist produceret flere og flere æg, og der er flere og flere der er blevet befrugtet og har delt sig, men hun blev altså ikke gravid selvom hun var igennem mange behandlingsforsøg.

I løbet af sommeren gik hun og kæresten og overvejede hvad de så skulle og i efteråret var hendes menstruation pludselig forsinket. Men det kunne jo ikke passe...kunne det vel? 12 graviditetstests (de var på tilbud i Matas for 3 stk, så hun fik overbevist sig selv om, at det sikkert var fordi de var defekte, at Matas solgte dem billigt) senere kunne hun konstatere, at hun var gravid. Og der var hjertelyd og nakkefoldsscanningen gik fint og alt ser fint ud.

Efter den historie blev jeg meget skeptisk overfor videnskaben. De hjælper helt sikkert på processen, men jeg tror ikke, de ved en skid!