onsdag den 30. januar 2013

Ægdelingsstatus

Vi var meget nervøse (eller jeg var i hvert fald) da vi ringede for at høre til vores æg i går morges. Først ringede vi for tidligt så der ikke var kigget på vores æg endnu og pinen blev trukket lidt længere ud. Da vi ringede tilbage var den sygeplejerske vil talte med helt glad i stemmen, og det lettede jo det hele lidt.

Det ene af de 4 æg havde være umodent, så det kunne ikke befrugtes. Det næste var en tom skal (hvilket muligvis også er et umodent æg, det var lidt svært at forstå) men de to sidste var heldigvis blevet befrugtet. Det ene var et flot 4 cellet æg og den andet havde 3 celler men så ok ud. Så vi krydsede fingre for, at det går med det hele

Jeg var virkelig lettet efter den samtale. For første gang virkede det som om det kunne være en mulighed at blive gravid. (Faktisk har jeg aldrig nogen sinde kunne se for mig mig med en positiv graviditetstest) Vi havde sgu befrugtet et æg og det levede! (Og pist væk var alle frygtscenarier om æg der var fuldstændig immune overfor befrugtende sæd eller æg der ikke kunne leve i mere end 10 sekunder)

Jeg skulle tirsdag morgen starte på progesteron stikpiller (uf!) og jeg har et eller andet med hybris. Jeg er bange for, at hvis jeg tager det alt for givet, at behandlingen her vil gå godt (og jeg agerer efter det), så bliver jeg straffet og så går det helt galt. Allerhelst ville jeg faktisk have ladet være med at tage stikpillerne før jeg vidste om æggene havde delt sig, men det kunne ikke lade sig gøre rent logistikmæssigt. Så jeg var modig og tog chancen og tog stikpillerne FØR vi havde hørt om vores æg

Min kæreste ringede igen i dag til hospitalet (jeg havde nogle møder så det kunne simpelthen ikke lade sig gøre for mig at ringe) og det æg der kun var 3 cellet i går havde "cathcet up", så lige nu ser det ud til, at vi har to ok æg. Yay!

De kigger ikke på æggene i morgen så vi skal først checke med dem igen på fredag, hvor ægoplægningen skal finde sted. Jeg håber på, at de to sidste dages gode takter er en indikation af, at æggene nok skal være fine på fredag. Jeg krydser fingre!

tirsdag den 29. januar 2013

Vægttab den gale vej

Det går skidt med mit slankeforsæt - ikke mindst var søndagen slem med trøstespisningskager. De hjælper ikke på slankekuren!

Det var også en af de ting jeg var trist over i går morges. Jeg ville have en bluse på som jeg købte for et par år siden og den har altid passet perfekt. Bortset fra i går, hvor den var blevet for lille. I stedet hoppede jeg i en bluse, som jeg købte i sommer (hvor jeg allerede lå en del over min idealvægt). Den bluse var kraftedeme også ved at være for lille!

Jeg overvejer at kaste mig over spinning nu. Det har altid virket rigtig godt på mig og jeg kan faktisk godt lide det (efter de første par gange, når jeg har vænnet mig til lugten). Jeg har ikke dyrket så meget sport siden vi startede i behandling fordi vi på et tidspunkt fik at vide, at det kunne gøre kvinden mindre fertil at dyrke hård motion.

Ægdelinger

Jeg fik taget æg ud i går, søndag, og skal i morgen, tirsdag, ringe for at høre, om de har delt sig. Jeg var virkelig trist til morgen fordi jeg var lidt skuffet over, at vi ikke fik mere end 4 æg ud og så var jeg nervøs for at skulle ringe til hospitalet i morgen.

Jeg frygter jo, at de siger, at ingen af æggene har delt sig. Men tristessen i morges skyldtes også, at selv hvis vi får at vide, at æggene har delt sig fint, så er det jo kun en stakket frist. For så skal vi vente til fredag for at se, hvordan æggene så har det. Og herefter skal de sættes op, og så skal man være bange for, om de nu sætter sig fast eller hvordan. Det er som om man ikke rigtig kan vinde her.

Jeg har tænkt en del (naturligvis) over det her fertilitet og reproduktion på det sidste. Min kæreste fungerer fint og i søndags fortalte de, at hans sædprøve var den bedste de havde fået ind den dag. Så hvorfor er det så, at vi ikke bliver gravide, selvom jeg tilsyneladende burde være fertil? Måske fordi der er noget galt med mig og mine æg?

Jeg har en del veninder der er og har været i behandling, og det lader til, at der findes lige så mange forskellige sorger over infertilitet som der findes kvinder. Min sorg - hvis vi aldrig får børn - er naturligvis over ikke at få et barn at elske men det handler også (lige på dette tidspunkt i hvert fald) om, at jeg vil føle mig mislykket, hvis jeg ikke er i stand til at reproducere mig selv.

Jeg har altid troet, at jeg var meget fertil, for det er min mor og hun begyndte nærmest at tale om p-piller allerede da jeg var så lille, at jeg stadig klatrede i træer (måske lige tidligt nok) "for vi bliver så let gravide i vores familie". Tal for dig selv! tænker jeg nu nogenogtyve år senere.

Jeg tænker, at mange mænd med dårlig sædkvalitet må have det lidt som mig. Man lever i en ekstrem performancekultur, hvor vilkårene ofte er sådan, at man kan få det nogen lunde som man vil, hvis man arbejder hårdt nok. Og så sidder man pludselig i det her fertilitetscirkus og kan ikke gøre noget. Det eneste man har gjort er at få delt en uheldig hånd i det genetiske pokerspil, og man kan ikke gøre noget. Dvs man kan gå i behandling, men behandlingen og resultaterne af behandlingen virker ind i mellem også lidt tilfældigt.

Mht i morgen: Jeg bliver virkelig ulykkelig, hvis det viser sig, at ingen af æggene har delt sig. Jeg er dog begyndt at line undskyldninger op: Jeg havde høj feber 3 dage i sidste uge og jeg tænker, at det måske kan have haft en uheldig effekt på æggene. Det her er vores første IVF forsøg, så de skal nok også lige skyde sig ind på hvilken medicin jeg skal have og hvor meget.

mandag den 28. januar 2013

Puregon

Jeg synes, det har været virkelig svært at holde vægten det sidste halve år. Jeg har måske heller ikke været så vanvittigt motiveret for at tabe mig fordi jeg hele tiden har tænkt, at lige om lidt bliver jeg rigtig tyk på den gravide måde, so why bother med alt det der slanke-hejs.

I går læste jeg om en kvinde der havde taget 4 kg på i løbet af 2 uger! Jeg har overhovedet ikke været i nærheden af sådan en vægtstigning, men jeg kan da godt tænke, om Puregon kan have noget af skylden for, at jeg har taget lidt på (det ville jo være dejligt, hvis det var sådan og det ikke kun skyldtes mine dårlige vaner og lave slanke-moral)

Ægudtagning

Jeg var på hospitalet i dag for at få taget æg ud og var på forhånd ret nervøs for det. Dels var jeg bange for, at ægudtagningen skulle gøre ondt og dels var jeg bange for, at der ikke ville kunne udtages nogen eller at de kunne bruges.

Min veninde (der er en ren veteran indenfor fertilitetsbehandling) har på et tidspunkt nævnt noget om "det smertehelvede" hun oplevede ved en ægudtagning. Det stod meget tydeligt for mig før min ægudtagning og det virkede ikke fremmende for afslappethed i forhold til ægudtagning.

Jeg havde aftalt med den sygeplejerske der plejer at tage sig af os, at hun ikke skulle være nærig med morfinen under ægudtagningen. Den første hospitalsperson vi mødte i dag var desværre ikke vores sædvanlige sygeplejerske men en anden der så ud som om hun godt kunne finde på at være nærig med morfinen (Feks syntes jeg ikke, hun var særlig gentle i forbindelse med at jeg skulle have lagt en dropindgang i armen og der var måske ikke lige den bedste kemi), så det blev jeg lidt ekstra nervøs over.

Jeg fik to panodiler og en beroligende pille og ventede på, at den skulle gå i gang.

Da selve ægudtagningen skulle rigtig i gang var der en del mindre "nu skal du bare lægge dig ned og slappe af og lade være med at være bange" end jeg havde regnet med. Til gengæld var der en del mere med selv at skulle gå rundt med bar numse og bare fødder.

Det hele var meget rodet og startede med, at jeg skulle tage mit tøj af på et toilet (her havde jeg forventet en form for omklædningsrum eller noget) Jeg havde selv taget skisokker med fordi jeg ikke ville fryse om tærene, så efter afklædning sjoskede jeg med bar røv og skisokker ind til briksen.

Op på briksen og så virkede det lidt vel effektivt som om jeg bare lige skulle have benene i bøjlerne, så ville de mase nålen op i mig og fiske æg ud, men sådan var det dog ikke helt

Jeg pev nok en del over ikke at kunne mærke morfin eller beroligende så jeg fik noget ekstra. Jeg fik også lagt kateter fordi min blære åbenbart ikke var helt tømt, men på det tidspunkt har jeg nok været rimelig dopet. I hvert fald var kateter, lokalbedøvelse af livmoderen (jeg tror, det er den der bliver lokalbedøvet) og udtagning af æg ikke så slemt.

Det var vist meningen, at jeg selv skulle kunne gå ind på en anden stue til en slags opvågning (måske i bar røv?) men jeg blev kørt derind tror jeg. Husker faktisk ikke, om jeg havde noget over mig. Jeg lå en halv times tid, og så havde jeg det faktisk ok.

Jeg skal ringe til dem på tirsdag for at høre, hvordan det er gået med befrugtning und alles.

lørdag den 26. januar 2013

Smudi

Jeg er aldrig rigtig hoppet på den der smoothie-vogn (omend jeg da ind i mellem godt kan lide en juice fra Joe and the Juice). Det er jo ikke rigtig mad, så hvorfor lade som om det kan erstatte feks et blødkogt æg til morgenmad? (Med mindre man putter alle mulige grønsager i, men så er det jo nærmest en kold grønsagssuppe og hvem gider spise dét til morgenmad?)

Af urandsaglige årsager begyndte jeg i starten af denne uge at lave en smoothie alligevel (det var nok primært fordi jeg havde fundet en smoothieopskrift, der faktisk tiltalte mig). Den er med ½ agurk, ½ melon (helst galia), 3 kiwi og 2 tsk revet ingefær. Der skulle egentlig også noget youghurt i, men det er også en af de ting jeg aldrig har forstået ved smoothies: syrnede mælkeprodukter og frugt passer ikke sammen efter min mening

Straks efter jeg var begyndt at lave smudies, blev jeg syg: Feber og skideondt i halsen. Jeg havde næsten ikke lyst til at spise, men lige den der smoothie kunne jeg faktisk godt klemme ned. Så pludselig var jeg altså blevet et smudi-menneske alligevel.

fredag den 25. januar 2013

Gravid på den forkerte måde

Da jeg var i Fakta i dag stod der en dame foran mig i køen, og min første tanke var, at hun var gravid. For det lignede virkelig en gravid mave, den der stak frem fra frakken, og hendes ben var meget tynde i forhold til den mave. Men hun så på en måde for gammel og for usund ud til at kunne være gravid.

Jeg er ret sikker på, at hun ikke var gravid, men at hendes mave var et resualtat af hendes spisevaner. Op på varebåndet lagde hun nemlig 6 guldøl, en pakke træstammer (de der kager), noget chokolade, nogle lyse boller, to bananer og en karton frugtyoughurt. Den helt store kulhydratfest, kort sagt

Det gør lidt ondt i mig at skrive det, for jeg tror ikke den der dame havde det specielt godt, men hun var bare et eksempel på, hvordan man ikke vil se ud og hvordan man ikke skal spise, hvis man ikke vil se sådan ud. Det var ret utroligt. Stakkels dame. (Og man kan jo desværre ikke rigtig lave totalt overgreb og sige "Ved du hvad, dame? Nu skal jeg lige hurtigt vise dig nogle ting der er meget bedre at spise og som heller ikke er dødbesværlige at lave")

mandag den 21. januar 2013

Ægdonation

Jeg har muligvis en del æg (der er i hvert fald tegn i den retning), men det betyder jo ikke nødvendigvis, at 1. der faktisk er så mange 2. at de kan tage så mange ud eller 3. at de er særligt gode, mine æg.

Der er tilsyneladende så utroligt mange mennesker der er ulykkelige over ikke at kunne få børn - og som mangler en ægdonor - så jeg har stærkt overvejet at donere æg, når jeg nu alligevel selv skal igennem det cirkus at skulle stimuleres og have taget æg ud. (Jeg kan godt se, at det er lidt mere bøvlet at donere æg, hvis man nu overhovedet ikke alligevel skulle noget i den stil.)

Jeg har heller ikke noget sentimentalt forhold til mine æg. Jeg skal jo ikke bruge dem, så hvorfor ikke lade andre få glæde af dem (har samme holdning til mine organer når jeg dør - for min skyld kan de blive høstet alle sammen. Jeg er jo død, så jeg er ligeglad)

Der er dog følgende dilemma: Hvis jeg nu har supermange og supergode æg og de bare opfører sig helt optimalt i reagensglasset og jeg suger dem til mig, når de bliver lagt op, så kan jeg jo sagtens donere æg. Men spørgsmålet er så, om jeg igen vil komme til at få taget æg ud. Hvis jeg på den anden side ikke bliver befrugtet så godt og ikke suger æggene til mig, så skal jeg jo igennem møllen igen, men så har jeg måske også en indikation af, at jeg har brug for alle de æg jeg kan få?

Så what to do? Tænker, at første ægudtagning må være et forsøg, og så må jeg vurdere tingene efterfølgende.

Talte med dem om det på hospitalet i går, og de var meget begejstrede for tanken om ægdonation fordi de åbenbart bare mangler ægdonorer helt akut. Hvis man ønsker at donere æg, kan man læse mere her

torsdag den 17. januar 2013

Rutine

I forbindelse med det forsøg jeg deltager i, skal jeg forbi hospitalet ret ofte og have taget blodprøver og scannes. Det er da en lille smule bøvlet, at man skal på hospitalet så ofte - det er jo ikke fordi man ikke har andre ting at tage sig til - men det er på en måde meget rart.

Det er rart, at jeg bliver holdt øje med hele tiden. Det er rart, at der er nogle professionelle jeg kan spørge om alle mulige ting (så jeg ikke behøver læse om det på nettet, hvor der godt nok findes meget ulødigtbavl). Og så er det rart, at jeg har en fornemmelse af, at vi gør noget for det her børneprojekt.

Man stimulerer jo på forskellige måder for dels at få flere æg og dels at få dem befrugtet, men et langt stykke hen ad vejen skal man jo i virkeligheden bare vente på, at naturen går sin gang. Det er mærkeligt og frustrerende at være så handlingslammet. (Og jeg tror i øvrigt også det er derfor der er mange der gør alle mulige krumspring for at prøve at blive mere fertile og få deres æg til at hænge bedre fast når de er sat op osv osv)

Men det mærkelige er, at man - selvom man ellers er meget, meget blufærdig - næsten vænner sig til at smide tøjet i undersøgelseslokale, næsten (men kun næsten) kan ligge helt afslappet på briks med ben i bøjler og bliver scannet.

Minor setback

Vi var ude at spise i tirsdags, og så forsvandt næsten hele mit vægttab. Øv! På det her tidspunkt er nyhedens interesse også ved at være forsvundet, så det er demotiverende og frustrerende. Jeg kan jo ikke lade være med at spekulere over, om min kur - der ellers tilsyneladende virkede så fint - måske alligevel ikke virker.

Foreløbig har jeg konkluderet, at jeg bare må fortsætte med min kur og så skal resultaterne nok komme

onsdag den 16. januar 2013

Nytårsforsæt nr 3

Nytårsforsæt nr 3 er det, der er sværest at offentliggøre og det er også årsagen til, at bloggen er anonym. Jeg har ikke lyst til, at min arbejdsplads skal vide, at dette ønske er et af mine 2013 nytårsforsæt. Der er desuden en stor del af min omgangskreds der heller ikke kender til dette ønske - primært fordi jeg har svært ved at tale om det.

Jeg er 36 år og jeg synes det er pinligt at sige, at jeg gerne vil være gravid i år


I know, det er mig den er helt gal med! Det er jo fuldstændig helt og aldeles normal gerne at ville have et barn. Af en eller anden grund kan jeg bare næsten ikke få det over mine læber. Det er ikke fordi jeg er fuldstændig defensiv og himler op om at alle børn er dumme og grimme. Jeg synes faktisk børn er søde, men der er alligevel langt derfra og til at sige at man selv gerne vil have en (her var jeg lige ved at skrive "at sige at man selv gerne vil være mor" men det kan jeg næsten ikke! Det er nødt til - i hvert fald her i første omgang at blive pakket ind i citationstegn og en parentes)

Min kæreste har prøvet on off i et års tid at blive gravide. I foråret gik vi til lægen for at blive testet, og der var intet galt med nogen af os. Min kæreste har en rigtig fin sædkvalitet. Alle de hormoner man tester på (AMH og FSH) så rigtig fine ud på mig, men vi bliver altså ikke bare lige gravide (det havde jeg ellers regnet med)
    I løbet af sommeren og efteråret har vi været igennem 5-6 inseminationsforsøg men uden at der skete noget. Før jul blev jeg undersøgt med henblik på IVF på Riget. Jeg har meldt mig til et eksperiment, hvor man - hvis man har en AMH på over 30 - behandles med 100 enheder Puragon i stedet for de 150 man normal bliver givet. Jeg var til scanning i går og startede på Puragon i går aftes. 

    Ca på 12-dagen skal jeg - afhængig af, hvordan mine æg udvikler sig - have taget æg ud. 

    Hele det her børneprojekt er i øvrigt årsagen til mit nytårsforsæt nr. 1. Siden vi startede i behandling har jeg tænkt, at lige om lidt bliver jeg jo gravid og tyk, så derfor er der ingen grund til at spekulere så meget over at holde vægten, så nu spiser jeg lige lidt mere/spiser lidt usundt. Og ja! Jeg blev tykkere, men ikke på den rigtige måde. Så nu kører vi en model, hvor jeg enten bliver tynd eller også bliver gravidtyk.

    Just do it!


    tirsdag den 15. januar 2013

    Nytårsforsæt nr. 2.

    Ud over at tabe mig 4-6 kg i 2013 vil jeg også starte min egen virksomhed.

    Jeg blev i sidste uge ringet op af en (ret useriøs, synes jeg) headhunter. Jeg havde ikke tid til at tale med ham lige da han ringede, så lovede at ringe tilbage senere. I mellemtiden kunne jeg så reflektere lidt over, hvad der egentlig skulle til for at jeg kunne blive fristet.

    Så sent som dagen før havde jeg fortalt min veninde vidt og bredt om, hvor god og rar en kultur der er, i den virksomhed, hvor jeg arbejder. Folk er søde, hjælpsomme og det meste af tiden er arbejdet befriende renset for politik, men der er da naturligvis ting, jeg ikke er supertilfreds med i mit arbejde.

    Skulle jeg kunne blive fristet af et tilbud fra en headhunter, ville det dog skulle indebære et lønhop på mindst 20% (og helst mere), lederansvar og være i en bestemt branche. Den stilling headhunteren arbejdede på var skudt fuldstændig forbi hvad der kunne friste mig og min profil (hvilket han nok også kunne have regnet ud, hvis han havde ulejliget sig med at tjekke mig ud - han havde ikke engang checket mig på LinkedIn!)

    Under alle omstændigheder betød denne oplevelse et skub i retning af, at nu skal jeg starte virksomhed. Det er det, jeg vil.

    Nytårsforsæt nr. 2

    mandag den 14. januar 2013

    Stenalderbrød

    Det går godt. Send flere stenalderbrød.

    For at overholde slankekuren og den strenge, lige vej mod vægttab, er jeg nødt til at droppe arbejdets kantine og selv tage mad med. Jeg må indrømme, at det ikke ligefrem er fordi jeg gør vold på mig selv ved at undvære kantinen. Det er mere kvalme end appetit der melder sig, når man ser kantinens udvalg, og jeg har ofte tænkt, at dét kunne jeg gøre bedre.

    Nu gør jeg det så!

    I går bagte jeg stenalderbrød og til det spiser jeg tunsalat med avocado.


    Opskriften på brødet er modificeret af manglende ingredienser, men det smager skønt alligevel

    100 g græskarkerner
    100 g solsikkefrø
    100 g mandler
    100 g hasselnødder
    100 g valnødder (havde de ikke i Fakta, så det er udeladt i min version)
    100 g hørfrø
    100 g sesamfrø
    100 g pinjekerner (havde de heller ikke i Fakta, så der kom kun de 14 g jeg havde i skabet)
    6 æg
    1 dl olivenolie
    Salt (en lille spsk tror jeg)

    Jeg starter med at blende ca halvdelen af mandlerne og hasselnødderne i en kaffemølle. Resten af mandler, hasselnødder (og valnødder når jeg har det) hakkes groft. Alt minus æg puttes i røremaskine, hvor den får et par hidsige omgange så det hele er godt blandet. 

    Mit brød hæver lidt mere end de flestes (i hvert fald de billeder der ligger af ikke-hævede, gærfri stenalderbrød der ligger på nettet) og jeg tror, det er fordi jeg tilsætter æggene et ad gangen og lader maskinen tordne gennem dejen, så æggene nærmest bliver lidt pisket.

    Husk at smøre bageforme med olie, og så ellers i ovnen i en time på 160 grader.  

    Unexpected benefits

    Før jeg seriøst startede på at prøve at tabe mig, researchede jeg lidt på en kur der hedder GMD (General Motors Diet), hvor man skulle kunne tabe 4 kg på en uge. Det lød jo tillokkende! Desværre lød det også ret besværligt (as in at der lod til at være mange ting jeg ikke brød mig om) og ikke synderligt sundt.

    Så jeg gik i gang med low carb og minimalt animalsk fedt, hvilket tidligere har virket for mig. Jeg tog dog en enkelt ting med mig fra GMD'en: at drikke afsindig meget vand. Helst 10 store glas om dagen. Det kan jeg ikke overholde, men jeg drikker virkelig meget mere vand end jeg plejer, og det har faktisk en uventet positiv sideeffekt:

    1. Åbenbart har man ikke særlig meget lyst til slik, kager og snacks, når man har maven fuld af vand.


    Men vent! Der er flere positive sideeffekter ved kuren og vandet:

    2. Jeg er forbavset over, hvor stolt jeg er af mig selv de dage, hvor jeg har kørt kuren uden slinger (ja, der har været dage, hvor jeg på forhånd vidste, at der ville være kage på arbejdet og ikke har fravalgt det af sociale hensyn. De dage overholder jeg naturligvis ikke kuren 100%)

    søndag den 13. januar 2013

    Nyt år, ny blog og nye nytårsforsæt

    Måske lidt sent at begynde på nytårsforsættene mandag d. 7 januar og først konkret nedfælde dem søndag d. 13. januar. På den anden side er det jo ikke sådan, at man står den 31. december og pludselig får et akut behov for at ændre nogle ting i sit liv. De har været undervejs og man har taget tilløb og så i løbet af de første par uger af det nye år begynder det at falde på plads

    Første nytårsforsæt er, at jeg skal tabe mig 4-6 kg. I løbet især det sidste år er jeg kommet til at fylde lidt mere i landskabet end jeg ønsker. Det er så utrolig lidt der skal til for at rykke på den balance der går på at holde sin idealvægt, og hidtil har det ikke været noget problem lige at tage et par kilo på i forbindelse med ferie eller noget i den stil. Jeg har bare tabt dem igen bagefter. Men lige i år har jeg altså ikke gidet tage mig sammen til at tabe mig og nu er det bare nok

    Jeg startede i mandags med kuren og so far so good. Har tabt det første kilo.