Måske lidt sent at begynde på nytårsforsættene mandag d. 7 januar og først konkret nedfælde dem søndag d. 13. januar. På den anden side er det jo ikke sådan, at man står den 31. december og pludselig får et akut behov for at ændre nogle ting i sit liv. De har været undervejs og man har taget tilløb og så i løbet af de første par uger af det nye år begynder det at falde på plads
Første nytårsforsæt er, at jeg skal tabe mig 4-6 kg. I løbet især det sidste år er jeg kommet til at fylde lidt mere i landskabet end jeg ønsker. Det er så utrolig lidt der skal til for at rykke på den balance der går på at holde sin idealvægt, og hidtil har det ikke været noget problem lige at tage et par kilo på i forbindelse med ferie eller noget i den stil. Jeg har bare tabt dem igen bagefter. Men lige i år har jeg altså ikke gidet tage mig sammen til at tabe mig og nu er det bare nok
Jeg startede i mandags med kuren og so far so good. Har tabt det første kilo.