tirsdag den 15. januar 2013

Nytårsforsæt nr. 2.

Ud over at tabe mig 4-6 kg i 2013 vil jeg også starte min egen virksomhed.

Jeg blev i sidste uge ringet op af en (ret useriøs, synes jeg) headhunter. Jeg havde ikke tid til at tale med ham lige da han ringede, så lovede at ringe tilbage senere. I mellemtiden kunne jeg så reflektere lidt over, hvad der egentlig skulle til for at jeg kunne blive fristet.

Så sent som dagen før havde jeg fortalt min veninde vidt og bredt om, hvor god og rar en kultur der er, i den virksomhed, hvor jeg arbejder. Folk er søde, hjælpsomme og det meste af tiden er arbejdet befriende renset for politik, men der er da naturligvis ting, jeg ikke er supertilfreds med i mit arbejde.

Skulle jeg kunne blive fristet af et tilbud fra en headhunter, ville det dog skulle indebære et lønhop på mindst 20% (og helst mere), lederansvar og være i en bestemt branche. Den stilling headhunteren arbejdede på var skudt fuldstændig forbi hvad der kunne friste mig og min profil (hvilket han nok også kunne have regnet ud, hvis han havde ulejliget sig med at tjekke mig ud - han havde ikke engang checket mig på LinkedIn!)

Under alle omstændigheder betød denne oplevelse et skub i retning af, at nu skal jeg starte virksomhed. Det er det, jeg vil.

Nytårsforsæt nr. 2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar